Monté forklaret: travløb uden sulky – DM i Skive 13. september
Læs mere →
Vidste du, at et føls mod kan grundlægges, længe før det rejser sig på sine egne ben? Forskning fra Aarhus Universitet tyder på, at den ro, du lærer din drægtige hoppe at finde over for skræmmende situationer, kan smitte direkte af på føllet, målt i lavere puls og færre frygtreaktioner måneder efter fødslen.
Man kan se billedet for sig: et føl, der bliver forstrækket over en flagrende presenning eller et barn, der pludselig kommer løbende. Nogle føl ryster det af sig med det samme. Andre bærer rundt på forstrækkelsen længe efter. Hvad der afgør, hvilken type dit føl bliver, handler ifølge ny forskning mindst lige så meget om, hvad hoppen oplever, mens hun går og venter, som hvad føllet selv oplever, når det er kommet til verden.
Forskere fra Aarhus Universitet, med lektor Janne Winther Christensen i spidsen, har undersøgt, om man kan gøre føl mindre frygtsomme ved at arbejde med hoppen, allerede inden hun foler. I studiet blev en gruppe drægtige hopper vænnet til fem forskellige situationer, der normalt kan skræmme en hest, fx nye genstande, uventede lyde og ting i bevægelse. Tilvænningen foregik roligt og gradvist, så hopperne lærte at møde det uventede uden at gå i panik.
Efter fødslen fik føllene mulighed for at se deres mødre håndtere de samme situationer roligt, en gang om ugen i de første uger af deres liv. Sammenlignet med en kontrolgruppe af føl, hvis mødre ikke havde fået den samme forberedelse, viste demonstrationsføllene noget markant: lavere puls og færre frygtreaktioner, både da de var otte uger og fem måneder gamle. De var samtidig mere udforskende over for nye ting, de slet ikke havde mødt før.
Med andre ord ser det ud til, at føllene ikke bare lærer at være rolige over for de konkrete ting, moren har vist dem. De lærer noget mere grundlæggende: at nye og uventede ting som udgangspunkt ikke er farlige.
Føl er født til at holde øje med deres mor. Når hoppen reagerer roligt på noget, føllet endnu ikke selv har erfaring med, bruger føllet hendes reaktion som sit eget pejlemærke for, om verden er tryg eller farlig. En hoppe, der selv er tryg ved det uventede, sender det signal videre, uden at nogen behøver at træne føllet direkte. Det er en form for social læring, hvor føllet i høj grad låner sit mod fra moren, længe før det selv skal stå distancen.
Det giver god mening, når man tænker over det: et nyfødt føl har hverken tid eller erfaring til at lære alt om verden fra bunden. Den hurtigste genvej er at spejle sig i den, der allerede ved besked, altså moren.
Du behøver ikke en forskningsrapport for at komme i gang. Her er en enkel plan, du kan følge i god tid inden fødslen:
1. Start tilvænningen tidligt i drægtigheden. Jo mere tid hoppen har til at møde nye ting i sit eget tempo, jo bedre. Vent ikke til de sidste uger, hvor hun alligevel er mere sårbar og har mindre overskud.
2. Gå gradvist til værks. Introducer én ny ting ad gangen, en presenning, en paraply, en raslepose, en ny lyd, i god afstand og uden pres. Lad hoppen selv vælge at nærme sig, i stedet for at du presser tingen på hende.
3. Beløn roen, ikke undgåelsen. Når hoppen vælger at blive stående og undersøge frem for at flygte, er det det øjeblik, du vil forstærke, med ro i din egen stemme, et nus eller en lille godbid.
4. Byg en fast rutine op til fødslen. En hoppe, der kender sine omgivelser og har en forudsigelig hverdag, har mere overskud til at forholde sig roligt til nye indtryk.
5. Fortsæt efter fødslen. Lad hoppen blive ved med at møde nye ting roligt, mens føllet kigger på. Du behøver ikke træne føllet direkte i de første uger — det lærer i høj grad ved at observere sin mor.
6. Vær tålmodig. Effekten bygger sig op over uger, ikke enkeltstående oplevelser. En enkelt rolig reaktion ændrer ikke et føls temperament, men mange små rolige oplevelser gør.
Det er en beroligende tanke: du behøver ikke vente til føllet er født for at give det en god start. Den tid, du bruger sammen med din drægtige hoppe på at gøre hende tryg ved verden, er tid, der kommer føllet til gode, måneder senere, uden at det selv aner det. Nogle gange er den bedste træning slet ikke træning af den, du tror.
Så tidligt som muligt i drægtigheden, mens hoppen har mest overskud. Vent ikke til de sidste uger op til fødslen, hvor hun er mere sårbar og har mindre energi til nye indtryk.
Ja, det er netop pointen med gradvis tilvænning: du starter i det små, i hoppens eget tempo, og bygger roligt videre derfra. En hoppe, der i forvejen er mere nervefast, har blot et forspring.
Nej, ifølge forskningen er det i høj grad tilstrækkeligt, at føllet får lov at observere sin mor håndtere nye og uventede ting roligt. Din indsats bør derfor primært ligge hos hoppen.