Hvis din hest havde en telefon: Det her ville den skrive til dig
Læs mere →
Hvor mange kilo hø eller wrap skal hesten egentlig have om dagen? Det lyder som et spørgsmål, der burde have et enkelt svar, men hestens vægt er kun én del af regnestykket. Grovfoderets tørstofindhold, hestens huld, arbejdsniveau og adgang til græs har også betydning.
Grovfoder bør udgøre fundamentet i hestens fodring. Men hvis du vil vide, om 8, 10 eller 12 kg er passende til netop din hest, er det nødvendigt først at kende hestens vægt – og derefter forstå, hvad der faktisk er i de kilo grovfoder, du lægger i krybben eller hønettet.
Det første, du skal bruge, er et rimeligt præcist estimat af hestens kropsvægt.
En vægt er den mest præcise løsning, men har du ikke adgang til en, kan et vægtmålebånd bruges til at følge hestens vægt over tid. Samtidig bør vægten ses sammen med hestens huld, fordi to heste med samme vægt ikke nødvendigvis skal fodres ens.
World Horse Welfare angiver, at de fleste heste samlet set spiser omkring 2-2,5 % af deres kropsvægt om dagen, mens mængden i forbindelse med et kontrolleret vægttab kan være omkring 1,5 %. Organisationen understreger samtidig, at fodringen skal tilpasses den enkelte hests størrelse, huld og arbejdsniveau.
Men her kommer en vigtig detalje: Når man beregner grovfoder, skal man være opmærksom på, om anbefalingen gælder den faktiske vægt af foderet eller dets tørstofindhold.
Et kilo grovfoder består ikke kun af næringsstoffer og fibre. Det indeholder også vand.
Hø har typisk et relativt højt tørstofindhold, mens wrap kan indeholde betydeligt mere vand. Derfor kan to heste få det samme antal kilo grovfoder, men alligevel få meget forskellige mængder tørstof.
Forestil dig eksempelvis to typer grovfoder:
Hø med 85 % tørstof:
10 kg hø × 0,85 = 8,5 kg tørstof
Wrap med 65 % tørstof:
10 kg wrap × 0,65 = 6,5 kg tørstof
Selvom der i begge tilfælde ligger 10 kg på vægten, får hesten altså ikke den samme mængde tørstof.
Det er en af årsagerne til, at en grovfoderanalyse er så værdifuld. Den fortæller ikke alene om energi, protein, sukker og andre relevante værdier, men også hvor stor en del af grovfoderet der faktisk er tørstof.
Lad os tage udgangspunkt i en hest på 500 kg.
Hvis dens planlagte grovfoderindtag svarer til 1,5 % af kropsvægten i tørstof, ser beregningen sådan ud:
500 kg × 0,015 = 7,5 kg tørstof pr. døgn.
Men det betyder ikke nødvendigvis 7,5 kg hø eller wrap på vægten.
Har dit hø eksempelvis et tørstofindhold på 85 %, skal du dividere behovet med 0,85:
7,5 kg ÷ 0,85 = ca. 8,8 kg hø.
Er der i stedet tale om wrap med 65 % tørstof:
7,5 kg ÷ 0,65 = ca. 11,5 kg wrap.
Den samme hest skal altså have forskellige mængder i kilo afhængigt af grovfoderets vandindhold.
Det er også derfor, man skal være forsigtig med generelle udsagn som, at “en 500 kg hest skal have 10 kg hø om dagen”. Det kan være et brugbart overslag, men fortæller ikke i sig selv, om hestens samlede ration passer til dens behov.
Tallet 1,5 % bliver ofte nævnt i forbindelse med grovfoder, men det bør ikke automatisk opfattes som den ideelle ration til enhver hest.
University of Minnesota anbefaler generelt omkring 1,5-2,5 % af kropsvægten i grovfoder dagligt til voksne heste og fremhæver samtidig, at den konkrete mængde afhænger af hestens ernæringsmæssige behov og grovfoderets kvalitet.
World Horse Welfare fremhæver desuden, at de fleste heste bør spise omkring 2-2,5 % af kropsvægten samlet om dagen. Ved vægttab kan niveauet reduceres til omkring 1,5 %, men organisationens vejledning om Equine Metabolic Syndrome understreger, at en sådan restriktion bør ske under veterinær vejledning.
Det vigtige er derfor ikke at ramme én bestemt procentsats, men at finde en ration, der både giver hesten tilstrækkeligt med fibre og passer til dens energibehov.
Et regnestykke er et godt udgangspunkt – men hesten er facit.
Hvis hesten gradvist bliver for tyk på den valgte ration, får den mere energi, end den forbruger. Taber den sig utilsigtet, kan det omvendt være tegn på, at rationens energiindhold ikke er tilstrækkeligt, eller at der er andre forhold, der bør undersøges.
Derfor bør hestens vægt og huld vurderes regelmæssigt.
Det gælder også, når der skiftes til et nyt parti hø eller wrap. To partier kan se næsten ens ud, men have forskelligt energi- og næringsindhold. University of Minnesota anbefaler laboratorieanalyse som den bedste metode til at fastslå kvaliteten af hø.
En nøjsom pony og en stor sportshest kan derfor ikke fodres efter præcis samme skabelon – heller ikke hvis rationerne blot skaleres efter kropsvægt.
Her bliver beregningen vanskeligere.
Hvis hesten går på græs en del af døgnet, bidrager græsset også til den samlede mængde grovfoder. Hvor meget den faktisk indtager, er imidlertid langt vanskeligere for den almindelige hesteejer at måle end den mængde hø eller wrap, der vejes af i stalden.
Græssets næringsværdi ændrer sig desuden med blandt andet vækststadie, årstid og forholdene på marken.
Man kan derfor ikke uden videre lægge eksempelvis 10 kg hø oven i en hel dags græsning og antage, at rationens størrelse er passende.
Hestens huld og vægt bliver særligt vigtige pejlemærker, når en stor del af foderet kommer fra græs.
Når man beregner en ration, er det let at fokusere på, hvor meget energi hesten får. Men grovfoder har også en vigtig funktion i hestens fordøjelse og adfærd.
Heste er udviklet til at indtage fiberrigt foder over en stor del af døgnet. World Horse Welfare beskriver, at heste under naturlige forhold bruger omkring 16-18 timer om dagen på at æde grovfoderlignende vegetation. Fibrene er samtidig afgørende for mikroorganismerne i hestens bagtarm.
Derfor handler en god foderplan ikke alene om at levere det korrekte antal kalorier.
Hvis en nøjsom hest skal have begrænset sit energiindtag, kan løsningen eksempelvis være at finde et grovfoder med lavere energiindhold frem for blot at reducere mængden kraftigt. På den måde kan man bedre tilgodese hestens behov for tyggetid og fibre uden samtidig at tilføre unødvendigt meget energi.
Den daglige mængde fortæller heller ikke hele historien.
To heste kan få præcis samme antal kilo hø, men hvis den ene spiser hele sin ration på få timer og derefter står længe uden grovfoder, er deres fodringssituation ikke nødvendigvis den samme.
World Horse Welfare fremhæver netop, at hesten er tilpasset hyppig indtagelse af små mængder foder, og at begrænset adgang til grovfoder kan give både sundheds- og adfærdsmæssige problemer.
Hvis hesten spiser sin ration meget hurtigt, kan man derfor se på, hvordan grovfoderet fordeles gennem døgnet. Det kan eksempelvis være flere udfodringer eller andre løsninger, der forlænger ædetiden, så længe de er sikre for den enkelte hest.
Beregningen af hestens grovfoderbehov giver et vigtigt udgangspunkt, men den kan ikke stå alene.
Start med at kende hestens vægt. Find derefter ud af, hvor meget tørstof der er i grovfoderet, og brug gerne en analyse til at vurdere dets næringsindhold. Herefter kan rationens størrelse tilpasses hestens huld, aktivitetsniveau, græsindtag og individuelle behov.
Og husk, at et tal på et stykke papir aldrig bør være det eneste, der afgør fodringen.
Den bedste kontrol er løbende at følge hestens vægt og huld og justere foderplanen, når hesten, arbejdsniveauet eller grovfoderet ændrer sig. Har hesten særlige ernæringsmæssige behov, er overvægtig eller har eksempelvis insulinproblemer eller tidligere forfangenhed, bør rationeringen ske i samarbejde med dyrlæge eller en kvalificeret ernæringsfaglig rådgiver.
World Horse Welfare (2026): Feeding horses. Faglig vejledning om grovfoder, fodermængder, huld og hestens naturlige ædeadfærd. Vejledningen er gennemgået af Dr. Teresa Hollands, BSc (Hons), MSc, PhD, RNutr, FHEA.
World Horse Welfare (2026): Horse nutrition essentials. Faglig vejledning om grovfoderbaseret fodring, arbejdsniveau, vægtkontrol og fordøjelse.
University of Minnesota Extension: Ten things you should know about feeding the mature horse. Vejledning om blandt andet grovfodermængde, kropsvægt og individuel fodring.
University of Minnesota Extension: Using hay in horse diets. Vejledning om beregning af hømængde, grovfoderkvalitet og brug af laboratorieanalyse.
American Association of Equine Practitioners (AAEP): Rescue and Retirement Guidelines. Retningslinjer om blandt andet tørstofindtag i forhold til hestens kropsvægt og betydningen af løbende vurdering af huld og vægt.