Test en ikke-hesteperson: Hvor mange af de her hesteord kan de?
Læs mere →
Hesten går i skridt. Det er hele behandlingen. Ingen maskine, ingen skærm, ingen tælleøvelser – bare en rolig hest, der går den samme runde igen og igen, mens rytteren ovenpå får sit bækken vugget frem og tilbage i præcis det mønster, som kroppen bruger, når den går. For nogle af rytterne er det den eneste gang i ugen, kroppen får lov at opleve, hvordan gang føles indefra. Ridefysioterapi er et af de steder, hvor hesten ikke er sport eller fritid, men behandling – og hvor rideskolen pludselig også er et sundhedstilbud.
De fleste af os kender rideskolen som stedet, hvor børn lærer at sidde på en hest, og hvor der bliver kæmpet med for store hjelme og for korte stigbøjler. Men rundt om i landet ligger der rideskoler og rideklubber, som regionen har godkendt til noget helt andet: ridefysioterapi. Her kommer børn og voksne med lægehenvisning i hånden, og hesten er ikke transportmiddel eller hobby. Den er selve behandlingen.
Grundprincippet er enklere, end man skulle tro. Når hesten går i skridt, sender den en tredimensionel bevægelse op gennem sadlen: frem og tilbage, side til side, en smule rotation. Ifølge CP Danmark overfører hestens skridtgang et bevægelsesmønster til rytteren, som svarer til menneskets egen gangbevægelse. Kroppen bliver altså trænet i at gå – uden at benene behøver at kunne bære.
Dertil kommer varmen. En hesteryg er varm, og varmen i sig selv får spændte muskler til at give slip. CP Danmark nævner bedre balance, afspænding af spastiske muskler, generel styrkelse, forbedret gangmønster, koordination og sansemotorik blandt de mulige gevinster.
Og så er der det, der ikke står i nogen journal: at det er et levende dyr. En maskine giver ikke noget tilbage. En hest kigger sig tilbage, sukker, stiller sig roligt, mens der bliver klappet på halsen. For rytteren er timen ikke “træning” – det er ridning. Det er en ret afgørende forskel, når man er otte år og har prøvet genoptræning i hele sit liv.
Ridefysioterapi foregår ofte på hold. Det er skrevet ind i overenskomsten mellem Danske Fysioterapeuter og regionerne, og i praksis betyder det små hold, hvor hver rytter typisk har sin egen hjælper ved siden af hesten. Hos nogle klinikker går der én person ved hovedet, som trækker hesten, mens en anden går som sidestøtte, hvis funktionsniveauet kræver det.
Selve timen rummer det hele: hesten skal sadles og gøres klar, rytteren skal op – ofte fra rampe eller lift – der skal rides, og fysioterapeuten skal dokumentere bagefter. Arbejdet foregår overvejende i skridt, og øvelserne bliver skruet sammen efter den enkelte. Nogle skal have styrket balancen og slippe grebet i sadlen. Andre skal have strakt hoften ud. Andre igen skal først og fremmest turde.
Fysioterapeuten vælger hesten til rytteren, ikke omvendt. Som CP Danmark formulerer det, skal hesten passe i højde, bredde, gangart og rygsving, for at rytteren får det optimale ud af behandlingen. En bred, fladtrådt hest giver en helt anden påvirkning end en smal, elastisk én, og det er en faglig beslutning på linje med valget af øvelser.
Det korte svar: det kræver en lægehenvisning, og der findes to spor.
1. Vederlagsfri ridefysioterapi. Opfylder man kriterierne for vederlagsfri fysioterapi – altså svært fysisk handicap eller en funktionsnedsættelse på grund af en progressiv sygdom, med en diagnose på Sundhedsstyrelsens diagnoseliste – kan man også henvises til ridefysioterapi. Her er der ingen egenbetaling. 2. Ridefysioterapi med tilskud. Blinde og svagtseende har ret til ridefysioterapi med tilskud, men med en egenbetaling. Regionerne kan beslutte at udvide kredsen, og det har nogle gjort: i Region Nordjylland gælder ordningen for eksempel også personer med autisme og Downs syndrom.
Det er værd at vide, at reglerne dermed ikke er ens fra region til region, og at man skal bruge en ridefysioterapeut med ydernummer og overenskomst, hvis tilskuddet skal følge med. Godkendte behandlere kan slås op på sundhed.dk.
Selve behandleren er heller ikke hvem som helst med hest og fysioterapeutuddannelse. For at praktisere ridefysioterapi med tilskud skal fysioterapeuten have gennemført den videreuddannelse, som Danske Fysioterapeuter og Regionernes Lønnings- og Takstnævn står bag – med praktik hos erfarne ridefysioterapeuter på flere ridesteder.
Ridefysioterapi er ikke et mirakel, og fagligt er der delte meninger. Patienthåndbogen på sundhed.dk placerer ridefysioterapi blandt de behandlinger, der “bør kun anvendes til børn og unge med cerebral parese efter nøje overvejelse”, fordi “de gavnlige effekter er uafklarede, og der er dokumenteret skadevirkning, såsom smerter, ubehag og muligt fald fra hesten”.
Det er en reel indvending, og den skal med. Men den forklarer også, hvorfor holdene er små, hvorfor der går hjælpere ved siden af hver rytter, og hvorfor det er en fysioterapeut med videreuddannelse og ikke en rideinstruktør, der leder timen.
For os, der har vores gang i stalden, er det værd at hæfte sig ved, hvad det betyder for klubberne. Et ridefysioterapihold kræver heste med et helt særligt temperament – heste, der kan stå knivskarpt stille, mens en rytter bliver løftet op, og som ikke rykker sig, når der bliver tabt noget. Den slags heste bliver ikke født. De bliver lavet af tid, tålmodighed og folk, der kender dem.
Dansk Rideforbund beskriver ridning for mennesker med fysisk handicap som noget, der har eksisteret i Danmark i mange år – både som behandling, som kompenserende ridning og som konkurrencesport i form af paradressur. Det er den brede definition af hestesport, vi godt kan lide: at hesten kan være både konkurrencehest, fritidsven og en del af et behandlingsforløb, og at det er den samme grundlæggende evne, der gør det muligt. At hesten er et dyr, mennesker kan læne sig ind i.
Næste gang du står i din klub og undrer dig over, hvorfor den gamle brune vallak stadig har en boks, selvom han ikke har været til stævne i ti år, er der en chance for, at han er den vigtigste hest i stalden.
Det kræver en lægehenvisning. Opfylder man kriterierne for vederlagsfri fysioterapi, kan man henvises til ridefysioterapi uden egenbetaling. Blinde og svagtseende kan henvises til ridefysioterapi med tilskud, hvor der er en egenbetaling. Tal med egen læge om, hvad der gælder i din situation.
Nej. Ridefysioterapi er behandling udført af en fysioterapeut med godkendt videreuddannelse i ridefysioterapi, og den kræver lægehenvisning. Handicapridning eller kompenserende ridning er et ride- og fritidstilbud, som klubben selv står for, og som ikke er en sundhedsydelse.
Behandlere med ydernummer og overenskomst med regionen kan slås op via behandlersøgningen på sundhed.dk. Det er en forudsætning for tilskuddet, at behandleren er godkendt, og at ridestedet er godkendt af regionen.