Når kommentarfeltet bliver hestens domstol
Læs mere →
Når man har brugt nok tid i en stald, holder man langsomt op med at tænke over, at nogle af de ting, man gør, faktisk er en lille smule mærkelige.
For i stalden er det helt normalt at diskutere hestepærer, have hø steder, hvor hø absolut ikke burde kunne ende, og føre lange samtaler med en hest, der ikke svarer. Uden for stalden? Der kræver det måske lidt mere forklaring.
Her er 8 ting, der er helt almindelige i hesteverdenen, men som nok ville få et par undrende blikke alle andre steder.
Er der kommet nok? Ser de normale ud? Er de lidt anderledes end i går?
I stalden kan en samtale om hestepærer hurtigt blive overraskende detaljeret, uden at nogen løfter et øjenbryn.
Det er først, når man kommer til at fortsætte samtalen over aftensmaden, at man bliver mindet om, at resten af verden måske ikke deler samme interesse.
Hø i håret er én ting. Hø i sokkerne giver også nogenlunde mening.
Men hvordan er det endt i BH’en? I bilen? I sengen?
Der findes åbenbart ingen grænser for, hvor langt et enkelt stykke hø kan rejse. Og på et tidspunkt holder man bare op med at undre sig.
Det er en sætning, der normalt burde få alarmklokkerne til at ringe.
Ikke i stalden.
Her kan der sagtens stå to mennesker og lugte til foder, et vådt dækken eller noget andet mistænkeligt for at afgøre, om alt er, som det skal være.
Helt normalt. Selvfølgelig.
Dine egne sko?
De kan sagtens klare et par måneder mere.
Hestens sko? Her bliver der ikke sparet.
Det er måske et meget godt billede på livet som hestemenneske, at man uden de store overvejelser betaler for fire nye sko til en, der ikke engang siger tak.
“Kan du ikke stå stille?”, “Ej, det dér behøvede du altså ikke.”, “Du ved godt, vi skal den anden vej, ikke?”
Der bliver talt overraskende meget i en stald og en stor del af samtalerne foregår med nogen, der aldrig svarer.
Det stopper os selvfølgelig ikke. For hesten forstår jo helt sikkert præcis, hvad vi siger.
Den vælger bare nogle gange at ignorere det.
Man skal bare lige hurtigt i supermarkedet på vej hjem.
Det er først, når man står mellem mennesker i helt almindeligt tøj, at man opdager mudderet på bukserne, høet i håret og den meget karakteristiske staldduft, man selv for længst er blevet immun overfor.
Men man skal jo bare have mælk. Det går nok.
En tør fold. Et tørt dækken. Tørre støvler.
For de fleste mennesker er det næppe noget, der kan løfte humøret nævneværdigt. Men efter en periode med regn og mudder kan tørre ting pludselig føles som den ultimative luksus.
Og ser vejrudsigten tør ud flere dage i træk? Så begynder det næsten at ligne en fest.
“Jeg skal bare lige ud i stalden.”
En sætning, der lyder uskyldig, men som alle hestemennesker kender den sande betydning af.
For først skal hesten lige ordnes. Så skal der måske muges. Så møder du nogen på staldgangen. Så skal du lige hente noget på folden. Og nu hvor du alligevel er der… Pludselig er der gået tre timer.
Derfor er “jeg skal bare lige i stalden” heller aldrig et løfte om, hvornår du kommer hjem. Det er mere en orientering om, hvor du befinder dig de næste mange timer.Det er mere en orientering om, hvor du befinder dig de næste mange timer.