Annonce

hest og rytter springer lille krydsspring — Springning behøver ikke handle om højde. Foto: Ales_kartal via Canva.com

Nervøs for at springe? Sådan bygger du modet op igen

Catrine Graham
18. sep, 2026

Springning kan være både sjovt og udviklende for hest og rytter, men hvis nervøsiteten først har sat sig – måske efter et fald eller en dårlig oplevelse – kan selv et lille kryds føles stort. Heldigvis behøver vejen tilbage ikke starte med høje spring. Små, kontrollerede succeser kan være langt mere værdifulde.

Det er helt normalt, at modet ændrer sig.

Måske sprang du tidligere uden at tænke videre over det, men efter et fald, en stopning eller en ubehagelig episode begynder kroppen at reagere anderledes. Pulsen stiger allerede på vej mod springet, du holder lidt mere fast i tøjlen, eller du får lyst til at styre udenom.

Det betyder ikke nødvendigvis, at springningen er slut.

Men det kan være et tegn på, at du skal gøre opgaven mindre igen.

Start længere nede, end du tror

Hvis du er blevet nervøs, er det sjældent en fordel at bevise noget ved at sætte springet op.

British Horse Society anbefaler netop en gradvis introduktion til springning, hvor rytteren først arbejder med let sæde og bomme på jorden, før små spring introduceres. Formålet er blandt andet at udvikle balance, koordination og selvtillid.

Så start gerne med noget, der føles næsten for nemt.

Trav over en enkelt bom. Rid en række bomme. Løft den ene ende. Lav et lille kryds.

Hvis du kan ride øvelsen med rolig vejrtrækning og følelsen af, at du stadig kan tænke undervejs, har du et langt bedre udgangspunkt for at bygge videre.

Gør bomarbejdet til springtræning

Man behøver ikke komme ret langt fra jorden for at træne mange af de færdigheder, der bruges i springning.

Bomarbejde kan bruges til at træne:

rytme
lige linjer
afstandsbedømmelse
let sæde
balance
kontrol før og efter en forhindring.

BHS bruger netop bomme som en grundlæggende del af springuddannelsen og anbefaler dem før egentlige spring.

Du kan eksempelvis ride tre travbomme, derefter gøre den sidste til et lille kryds. Når det føles kedeligt let, har du måske ramt præcis det niveau, hvor selvtilliden kan begynde at vokse igen.

Rid med en underviser, du føler dig tryg ved

Når man er nervøs, betyder rammerne meget.

En god underviser bør ikke gøre springet større, bare fordi “du sagtens kan”. Opgaven skal passe til den rytter, der sidder på hesten den dag.

BHS fremhæver også, at træningen bør udvikles progressivt og tilpasses både hest og rytter.

Fortæl derfor åbent, hvis du er nervøs – især hvis frygten stammer fra en konkret ulykke.

Det er langt lettere for en underviser at hjælpe dig, hvis vedkommende ved, at dagens vigtigste mål måske ikke er 80 centimeter, men at du afslutter med følelsen af: Det her kan jeg godt.

Spring en hest, der giver dig gode oplevelser

Hesten betyder naturligvis enormt meget.

Hvis du selv er usikker, er det sjældent det bedste tidspunkt at øve dig på en hest, der ofte løber mod springene, stopper eller kræver meget præcis ridning.

En erfaren og stabil hest kan give rytteren tid til at koncentrere sig om sin egen position, rytme og vejrtrækning.

Det betyder ikke, at den skal gøre alt arbejdet. Men når både hest og rytter er usikre samtidig, kan de meget let forstærke hinandens spænding.

Spring lavt – men varieret

Springning behøver ikke handle om højde.

Du kan sagtens gøre træningen interessant med spring på 30–50 centimeter.

Prøv eksempelvis:

Et lille kryds med travbom foran.
Giver en tydelig og forudsigelig vej ind til springet.

En enkel gymnastikserie.
Når afstandene er korrekt tilpasset hesten, kan gridwork hjælpe med rytme, teknik og selvtillid. BHS fremhæver netop gridwork som et redskab til blandt andet at udvikle springteknik, ligeudretning og confidence.

Små spring på buet spor.
Giver fokus på vejen frem for højden.

Bom – lille spring – bom.
Holder øvelsen enkel og hjælper dig med at tænke videre efter landingen.

Et helt lille springforløb.
Fire spring i en nem bane på lav højde kan føles langt mere som “rigtig springning” end et enkelt større spring.

Hvorfor overhovedet springe?

Hvis du ikke har ambitioner om springstævner, behøver du selvfølgelig ikke springe.

Men for både hest og rytter kan spring og bomarbejde være en sjov form for variation.

For rytteren stiller det krav til balance, koordination, kernestyrke og evnen til at følge hestens bevægelse. BHS fremhæver netop, at springning kan være med til at udvikle både balance, fysisk form og selvtillid.

For hesten kan varieret træning også være et alternativ til altid at lave de samme øvelser på ridebanen. Men som med anden træning bør belastningen tilpasses hestens kondition, alder og erfaring. BHS anbefaler generelt gradvis progression frem for pludselige stigninger i belastningen.

Stop, mens det stadig føles sjovt

Noget af det vigtigste kan være at vide, hvornår man skal stoppe.

Hvis du netop har redet en lille bane og tænker: Den kunne jeg godt tage igen, behøver du ikke nødvendigvis gøre det.

Måske er det faktisk det perfekte sted at slutte.

Det kan være fristende altid at afslutte med noget højere eller sværere. Men når man bygger selvtillid op igen, kan målet lige så godt være at gå fra banen med lyst til mere.

Du behøver ikke være frygtløs for at springe.

Du skal bare finde et niveau, hvor nervøsiteten ikke får lov til at bestemme alt – og derefter bygge videre derfra, ét lille spring ad gangen.