Horseback safari: Når drømmerejsen opleves fra hesteryg
Læs mere →
Hesten bliver lukket på fold om morgenen og kommer ind igen otte timer senere.
Men hvor langt har den egentlig bevæget sig i mellemtiden?
Måske forestiller vi os, at mange timer på fold automatisk betyder mange timers bevægelse. Men en hest kan sagtens tilbringe det meste af dagen udendørs uden nødvendigvis at bevæge sig særlig langt.
Omvendt kan indretningen af folden, placeringen af foder og vand, de andre heste og selve måden, hesten holdes på, være med til at påvirke, hvor meget den bevæger sig.
Så måske er det ikke kun relevant at spørge, hvor mange timer hesten går på fold – men også hvad den faktisk laver, mens den er der.
Når mennesker skal bevæge sig mere, kan vi beslutte os for at gå en tur.
Sådan fungerer hestens hverdag naturligvis ikke.
En stor del af dens bevægelse hænger sammen med andre aktiviteter. Den bevæger sig mellem steder med foder og vand, følger andre heste, søger skygge eller læ, undersøger omgivelserne og flytter sig i forbindelse med social kontakt.
Derfor hænger hestens bevægelse tæt sammen med det miljø, vi tilbyder den.
Det betyder også, at to heste med lige mange timers foldtid ikke nødvendigvis får lige meget bevægelse.
Det ville være praktisk, hvis der fandtes ét tal.
Det gør der ikke.
GPS-studier viser betydelig variation afhængigt af blandt andet opstaldningsform, areal, management og de heste, der undersøges.
I et nyere studie blev otte heste eksempelvis fulgt på henholdsvis en track, en mindre fold og en stor fold. Her bevægede hestene sig omkring fem kilometer om dagen i gennemsnit, og forskerne fandt ikke en signifikant forskel mellem de tre systemer.
I et andet studie, hvor 40 ponyer blev fulgt med GPS over cirka en måned, bevægede de sig i gennemsnit 5,4 kilometer om dagen. Også inden for samme flok var der variation mellem individerne.
Tallene kan derfor ikke bruges som et mål for, hvor langt netop din hest “bør” gå.
De illustrerer snarere, at hestens frivillige bevægelse kan udgøre flere kilometer i løbet af en dag – uden at den på noget tidspunkt ser ud til at være ude at motionere.
Det virker umiddelbart logisk:
Jo større fold, desto mere bevæger hesten sig.
Der findes også forskning, hvor heste har bevæget sig længere på større arealer end på mindre folde.
Men sammenhængen er ikke så enkel.
I studiet med track, mindre fold og stor fold fandt forskerne netop ikke en signifikant forskel i den daglige distance mellem systemerne.
En stor fold giver altså mulighed for bevægelse.
Den garanterer ikke, at hesten bruger hele arealet.
Hvis vand, grovfoder, læ og de foretrukne opholdssteder ligger tæt på hinanden, kan hesten i princippet få dækket mange af sine behov inden for et forholdsvis lille område.
Omvendt kan et miljø, hvor hesten har forskellige grunde til at bevæge sig rundt, skabe andre bevægelsesmønstre.
Forestil dig to folde.
På den første står vandet ved siden af høet og læskuret.
På den anden skal hestene bevæge sig mellem forskellige områder for at komme til vand, foder, hvile og andre ressourcer.
Selvom foldene er lige store, giver de ikke nødvendigvis hestene de samme grunde til at bevæge sig rundt.
Et nyere studie af heste på folde med forskellig adgang til skygge viste eksempelvis, at placeringen af foder og vand i forhold til skyggen kunne påvirke bevægelsen. Forskerne fandt omkring 300 meters ekstra daglig bevægelse hos heste, hvor foder og vand lå uden for skyggeområdet, sammenlignet med heste uden adgang til skygge. GPS-data tydede på, at hestene bevægede sig mellem ressourcerne og skyggen.
Det betyder selvfølgelig ikke, at man bør gøre vand eller foder besværligt tilgængeligt for at få hesten til at motionere.
Men det illustrerer et vigtigt princip:
Placeringen af de ting, hesten har brug for, kan påvirke dens bevægelsesmønster.
Track-systemer og såkaldte paddock paradise-systemer er blevet populære blandt nogle hesteejere.
Grundideen er blandt andet, at hestene bevæger sig rundt på stier eller spor mellem forskellige ressourcer frem for at opholde sig på én traditionel fold.
Det lyder umiddelbart som en sikker måde at øge bevægelsen på.
Men forskningen er endnu begrænset, og resultaterne er ikke entydige.
I et studie offentliggjort i Journal of Equine Veterinary Science blev hestenes bevægelse sammenlignet på en track, en fold på omkring to hektar og en væsentligt større fold.
Forskerne fandt ingen signifikant forskel i den samlede daglige distance.
Track-systemet i netop dette studie fik altså ikke hestene til automatisk at bevæge sig mere.
Det betyder ikke, at alle track-systemer fungerer på samme måde. Udformning, længde, antal heste og placeringen af ressourcer kan variere meget.
Men det betyder, at man bør være forsigtig med at antage, at en track i sig selv sikrer en bestemt mængde bevægelse.
Hesten går ikke bare rundt på folden som et enkelt individ.
Den er en del af en social gruppe.
Nogle heste følges ad store dele af dagen. Andre holder mere afstand. Og adgang til attraktive ressourcer kan påvirkes af relationerne mellem hestene.
Et GPS-studie af 40 ponyer fandt interessant nok ikke, at social rang havde en signifikant betydning for den samlede distance, ponyerne bevægede sig.
Men forskerne fandt forskelle i hvordan arealet blev brugt.
Lavere rangerende ponyer havde mindre adgang til området omkring vandtruget og benyttede i højere grad mindre attraktive græsningsområder.
Det viser en vigtig forskel:
To heste kan bevæge sig nogenlunde lige langt, men have meget forskellige muligheder for at bruge bestemte dele af folden.
Hvis flere heste går sammen, bliver adgangen til foder særlig vigtig.
En høstation er ikke nødvendigvis én lige tilgængelig ressource for alle heste.
Forskning i gruppehold viser, at udformningen af foderpladser og den tilgængelige plads omkring dem kan have betydning for aggression og fortrængninger mellem heste.
Derfor bør målet ikke være at skabe ekstra bevægelse ved at få hestene til at konkurrere om foderet.
Tværtimod skal alle heste have reel mulighed for at få adgang til de nødvendige ressourcer.
Det gælder især, hvis der går heste sammen med meget forskellige sociale relationer eller foderbehov.
Den samme fold kan blive brugt forskelligt fra dag til dag.
Temperatur, regn, vind, insekter, mudder og adgang til skygge eller læ kan påvirke, hvor hestene vælger at opholde sig.
Et område, der bliver brugt meget på en tør efterårsdag, kan næsten blive forladt efter flere dages regn, hvis underlaget bliver dybt og vådt.
Om sommeren kan skyggen blive et centralt opholdssted.
Det betyder, at et øjebliksbillede ikke nødvendigvis fortæller særlig meget.
Ser du hesten stå stille ved leddet klokken 15, betyder det ikke, at den har stået dér hele dagen.
Alder kan også spille en rolle.
I studiet med de 40 ponyer bevægede de ældre ponyer sig eksempelvis mindre end de yngre.
Derudover kan blandt andet helbred, temperament, sociale relationer og tidligere management tænkes at påvirke aktivitetsniveauet.
Derfor giver det heller ikke mening at beslutte, at alle heste skal gå et bestemt antal kilometer på folden hver dag.
En kilometergrænse fortæller ikke i sig selv, om hesten har gode forhold.
Hvis en hest bevæger sig fem kilometer på folden, betyder det ikke, at den har fået samme fysiske træning som ved fem kilometers ridning.
Bevægelsen på folden foregår typisk med en anden intensitet og et andet mønster. En stor del kan være langsom bevægelse i forbindelse med græsning eller vandring mellem forskellige områder.
Træning kan have et specifikt formål med kondition, styrke, balance eller teknik.
Foldbevægelsen har en anden funktion.
Men den frivillige bevægelse er stadig en vigtig del af hestens hverdag.
Hvis man gerne vil vide, om folden understøtter bevægelse, kan man prøve at se mindre på antallet af kvadratmeter og mere på, hvordan arealet faktisk fungerer.
Hvor opholder hestene sig mest?
Hvor står vandet?
Hvor bliver grovfoderet placeret?
Er der flere foderpladser?
Hvor søger hestene læ og skygge?
Er der områder, der næsten aldrig bliver brugt?
Kan alle heste komme til foder og vand uden at blive presset væk?
Skaber indretningen naturlige grunde til at bevæge sig mellem forskellige områder?
Det handler ikke om at konstruere en forhindringsbane for hesten.
Det handler om at forstå, at foldens størrelse kun er én del af ligningen.
Når vi vurderer foldforhold, er det fristende at fokusere på noget, der er let at måle.
Hvor mange timer er hesten ude?
Hvor mange hektar har den?
Begge dele er relevante.
Men de fortæller ikke hele historien.
En fold er også et miljø, hvor hesten skal kunne bevæge sig, spise, drikke, hvile, søge læ og indgå i sociale relationer.
Derfor kan det være mindst lige så interessant at spørge:
Hvordan bruger min hest egentlig de timer, den går på fold?
For måske er den vigtigste fold ikke bare den, der giver hesten plads til at bevæge sig.
Det er den, der giver den gode grunde og muligheder for at gøre det.
Long, J.F. et al. (2024): Environmental impacts and daily voluntary movement of horses housed in pasture tracks as compared to conventional pasture housing. Journal of Equine Veterinary Science, 143, 105215. Studie af hestes daglige bevægelse på track-system, mindre fold og stor fold.
Jørgensen, G.H.M. & Bøe, K.E. (2007): A note on the effect of daily exercise and paddock size on the behaviour of domestic horses (Equus caballus). Applied Animal Behaviour Science. Undersøgelse af blandt andet foldstørrelse, motion og hestes aktivitet.
Baumgartner, M., Erhard, M.H. & Zeitler-Feicht, M.H. (2022): Which animal-to-feeding-place ratio at time-controlled hay racks is animal appropriate? Preliminary analysis of stress responses of horses. Frontiers in Veterinary Science. Undersøgelse af foderpladser, konkurrence og stressreaktioner hos gruppeholdte heste.
Rose-Meierhöfer, S. et al. (2024): Studie af social rang, daglig distance og arealudnyttelse hos en gruppe på 40 ponyer. Ponyerne bevægede sig gennemsnitligt 5,4 ± 1,2 km om dagen, mens social rang påvirkede adgangen til bestemte ressourcer snarere end den samlede distance.
Journal of Equine Veterinary Science (2025): Physiological and behavioral responses of horses to high wet bulb globe temperature and shade access. Studie af blandt andet adgang til skygge og placeringen af foder og vand i relation til hestenes bevægelse.