Hvorfor bliver vi ved med at vælge hestelivet?
Læs mere →
Den islandske hest forbindes ofte med vind i håret, lange rideture og den karakteristiske tölt. Men bag den kraftige man og kompakte krop gemmer der sig en ridehest, som på flere punkter skiller sig ud fra de klassiske hesteracer. Især dens særlige gangarter kan gøre den interessant for ryttere, der ønsker en mere komfortabel rideoplevelse – eksempelvis hvis kroppen ikke længere er helt så glad for mange kilometer i nedsidningstrav eller letridning.
Men islænderen er langt mere end en hyggelig turhest. Den er skabt til at bære en rytter, bevæge sig over store afstande og kunne bruges til lidt af hvert.
Den islandske hests historie hænger tæt sammen med livet på Island. Racen stammer fra de heste, som blev bragt til øen under bosættelsen omkring år 874-930, og den har siden været isoleret fra andre racer i mere end tusind år.
Hestene blev ikke avlet til én bestemt sportsdisciplin. De skulle først og fremmest fungere som pålidelige transport- og rideheste, der kunne bringe mennesker frem over lange afstande. Derfor blev blandt andet styrke, udholdenhed, villighed, smidige bevægelser og gode rideegenskaber værdsat. Det mærkes stadig i den moderne islænder. FEIF beskriver racen som intelligent, lærenem, eventyrlysten og generelt nem at håndtere med stor arbejdsvilje. Selvfølgelig findes der både følsomme, energiske, rolige og mere egenrådige individer – præcis som hos andre racer.
Det helt særlige kommer, når man sætter sig i sadlen.
Ud over skridt, trav og galop har islandske heste anlæg for tölt, og nogle har desuden pas. Tölt er en firtaktet gangart, hvor benene sættes i jorden ét ad gangen, og i en korrekt tölt findes der ikke den samme svævefase som i trav.
Det betyder også, at rytteren ikke bliver løftet og sat tilbage i sadlen for hvert travtrin. Dansk Islandshesteforening beskriver netop tölt som en blød og komfortabel rejsegangart, hvor rytteren sidder næsten stille i sadlen.
For nogle ryttere med eksempelvis en følsom ryg, hofter eller knæ kan det derfor opleves som mere behageligt end at ride meget trav. Det er dog vigtigt ikke at gøre islænderen til en behandling for rygproblemer. Hvor behagelig ridningen føles afhænger også af den enkelte hests bevægelsesmønster, tempo, sadel, rytterens balance og den konkrete fysiske problematik.
De fleste islandske heste ligger omkring 135-146 cm i stang, ifølge FEIF’s avlsmål.
Den forholdsvis beskedne størrelse kan være en fordel for nogle ryttere. Der er kortere til jorden, hesten kan føles mindre voldsom at håndtere, og den kompakte bygning kan give en helt anden oplevelse end at sidde på en stor varmblodshest.
Men lille betyder ikke automatisk, at alle voksne ryttere passer til alle islandske heste. Forskning i islandske heste viser, at belastningen på hesten stiger i takt med forholdet mellem rytterens og hestens vægt, og at der er betydelige individuelle forskelle mellem hestene. Derfor bør match mellem hest og rytter stadig vurderes individuelt.
Det er måske her, racen stadig bliver en smule undervurderet.
En islænder behøver ikke kun at tölte langs grusvejen eller konkurrere i gangartsklasser. FEIF betegner den som en meget alsidig ridehest, der bruges til både fritidsridning, længere ture og forskellige dicipliner. Der findes blandt andet aktiviteter inden for trail, cross country og freestyle ud over de traditionelle gangartskonkurrencer.
Med den rigtige træning og det rette individ kan man sagtens arbejde med dressur, spring, terræn, jagtridning, jordarbejde eller cordeoridning. De ekstra gangarter behøver ikke at definere alt, hvad man laver med sin islænder.
Måske er det netop dens største styrke: Du får ikke nødvendigvis en hest til én bestemt disciplin. Du får en lille, robust og alsidig ridehest, som historisk er udviklet til at samarbejde med mennesker og bringe dem frem.
Og for rytteren, der gerne vil have ridning med lidt mindre bump og stadig masser af muligheder, kan den bløde tölt være en ganske særlig bonus.
FEIF – The Icelandic horse
https://www.feif.org/the-icelandic-horse/
FEIF – Riding Icelandic Horses
https://www.feif.org/ride/
Dansk Islandshesteforening – Hvad er tølt og pas?
https://www.islandshest.dk/den-islandske-hest/gangarterne-toelt-og-pas/
FEIF – Breeding Rules and Regulations 2025
https://www.islandshest.dk/wp-content/uploads/2023/08/FEIF-Breeding-2025.pdf
Jansson et al. – The effect of rider weight and additional weight in Icelandic horses in tölt: part I. Physiological responses
https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC5561439/
Weishaupt et al. – Effects of shoeing on intra- and inter-limb coordination and movement consistency in Icelandic horses at walk, tölt and trot
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1090023313004711