Annonce
knabstrupper hest galopperer på græsfold
Hvorfor kan to knabstrupper føl fra samme hoppe se så forskellige ud? Svaret ligger i ét enkelt anlæg, som avlere kalder leopardkomplekset, og i den måde det går i arv på. Foto: artofMomentS via Canva.com

Knabstrupper-føl: Derfor er et plettet føl altid et lotteri

Man kan stå ved foldlågen og kigge på et nyfødt knabstrupperføl og stadig ikke vide, om det ender med et helt leopardmønster, en håndfuld pletter eller helt ensfarvet. Hos Stutteri Knabstrup i Fredensborg hænger netop det spørgsmål i luften hvert forår. Stutteriet har en drægtig hoppe med forventet føl i april og flere unge hingste og hopper til salg, og med dem som afsæt kan vi gennemgå, hvad der egentlig afgør, hvem der får pletter, og hvem der ikke gør.

Leaderboard ad (930x180)Rectangular ad (336x280)

Knabstrupperen er den plettede danske race, som mange kender på afstand, men som få har fået forklaret nærmere. Det mest almindelige spørgsmål lyder: Hvorfor kan to føl fra samme hoppe se så forskellige ud? Svaret ligger i ét enkelt anlæg, som avlere kalder leopardkomplekset, og i den måde det går i arv på.

Ét anlæg, mange udtryk

Plettemønsteret hos knabstrupperen styres af leopardkomplekset, som i genetiske sammenhænge forkortes LP. Heste har to kopier af hvert anlæg, én fra hoppen og én fra hingsten. Har hesten to ens kopier, kalder man den homozygot. Har den to forskellige, er den heterozygot.

LP er ufuldstændigt dominant. Det betyder, at hesten ser forskellig ud, alt efter om den har én eller to kopier. Ifølge UC Davis’ veterinærgenetiske laboratorium (VGL) og den internationale database OMIA gælder det:

  • Én kopi (N/LP): Hesten har pigmenterede pletter i de hvide områder. Det er det klassiske plettede udseende.
  • To kopier (LP/LP): Hesten har lidt eller ingen pletter. Den kan være næsten helt hvid på dele af kroppen med ganske få pigmenterede områder.
  • Ingen kopier (N/N): Hesten er ensfarvet og arver ikke mønsteret.

Hvor mange pletter en given hest ender med, afhænger desuden af såkaldte modifikatorer, andre anlæg, der skruer op eller ned for mønsteret. Derfor kan to heste med samme genetiske udgangspunkt se vidt forskellige ud.

Hvorfor ‘få pletter’ kan give mange plettede føl

Her bliver det kontraintuitivt. En hingst, der næsten ikke har pletter, kan være en LP/LP-hest, altså homozygot for leopardanlægget. Den har to kopier at give videre, og ifølge VGL får en LP/LP-hest altid afkom med leopardanlægget. Parres den med en helt ensfarvet hoppe, får hvert eneste føl derfor én kopi fra faderen og bliver heterozygot, altså plettet.

Det er forklaringen på, at en næsten ensfarvet hingst kan være mere værdifuld i avlen end en kraftigt plettet. Udseendet fortæller ikke hele historien. Det gør genetikken.

Prismåling og data: Sammenligner.dk

Hvor lotteriet opstår

Parrer man derimod en heterozygot hingst (N/LP) med en ensfarvet hoppe, er det en ren møntkastning: Ifølge VGL er der cirka 50 procent chance for, at føllet arver leopardmønsteret. Resten bliver ensfarvede.

Parrer man to heterozygote heste, kan alle tre udfald komme: Et ensfarvet føl, et klassisk plettet føl eller en LP/LP med næsten ingen pletter. Det forklarer, hvordan to søskende fra samme hoppe kan ligne to forskellige racer. Hver parring er et nyt kast med terningen.

Den slags overraskelser er en del af hverdagen hos en opdrætter. Man kan vælge hingst efter genetikken, men man kan ikke bestille farven.

Hvad opdrætteren vælger fra og til

Farven er kun en del af regnestykket. Forskere har påvist en sundhedsmæssig bagside ved LP/LP-hestene. Ifølge VGL og OMIA hænger to kopier af leopardanlægget sammen med medfødt natblindhed, hvor hesten har nedsat syn i svagt lys. Hesten er ikke blind, men det kan mærkes på ture i skumringen. Heste med kun én kopi er ikke natblinde, men kan videregive anlægget.

En undersøgelse af 116 knabstrupperheste fra Danmark, Sverige og USA pegede desuden på, at LP/LP-heste oftere end andre havde den kroniske øjenbetændelse uveitis. Forfatterne understreger selv, at materialet er lille, og anbefaler hyppigere øjenundersøgelser af ældre heste med anlægget. Det er en grund til, at mange opdrættere gentager en bestemt kombination med omtanke, og til at en DNA-test kan give et reelt svar på, hvad en hingst bærer.

For en køber betyder det, at et spørgsmål om genotype hører med, når man ser på en ung hingst eller hoppe. Det er ikke noget, man skal være bange for at stille.

Et lotteri, man gerne spiller

Hos Stutteri Knabstrup er forventningen til foråret en hoppe, der skal fole i april. Hvordan føllet kommer til at se ud, ved ingen, før det står på benene. Og måske er det netop derfor, racen har så stor folkelig sympati: Man kan kende en knabstrupper på afstand, men man kan aldrig gætte sig til, hvilken det bliver.

Læs også


Kilder

Annonce

Seneste artikler

Dressurheste og skader: hvad det svenske studie viser

Læs mere →

Knabstrupper-føl: Derfor er et plettet føl altid et lotteri

Læs mere →

Når bokslejen udebliver: Hvad må du gøre, hvis din opstalder ikke betaler?

Læs mere →

Er hesten med den rigtige stamtavle altid den rigtige hest?

Læs mere →

Husker du at udfordre dig selv – eller rider du bare videre i det velkendte?

Læs mere →

Gigt hos heste: Nye behandlingsmuligheder giver håb – men hvad kan du selv gøre?

Læs mere →

Hvorfor koster en hest med skavanker stadig en formue?

Læs mere →

Hvornår bliver hensynet til sikkerhed en begrænsning for hestens velfærd?

Læs mere →

Fire heste får en særlig opgave i den nordjyske natur

Læs mere →
Om os
Malgré Tout er Danmarks digitale medie for ryttere og mennesker med hestesport som lidenskab og livsstil.

Malgré Tout | en del af Højvig ApS
  • Studiestræde 5
    4300 Holbæk
  • CVR: 36696249
  • +45 70 27 43 00
  • info@malgretout.dk