Hvorfor koster en hest med skavanker stadig en formue?
Læs mere →
En hest, der virker stiv i starten af rideturen, tager kortere skridt eller pludselig ikke bevæger sig som før, kan have begyndende gigt. Men diagnosen behøver ikke betyde et farvel til ridningen. Ny forskning undersøger behandlinger, der ikke blot lindrer smerter, men måske også kan bremse sygdommens udvikling. Her får du overblik over, hvad der sker i hestens led, hvilke symptomer du skal reagere på, og hvordan du bedst hjælper din hest.
Gigt, også kaldet slidgigt eller osteoarthritis, er en kronisk ledsygdom, hvor ledbrusk, ledvæske og det omkringliggende knoglevæv gradvist forandres.
Tidligere blev gigt primært betragtet som en konsekvens af slitage. I dag ved forskerne, at betændelseslignende processer i leddet også spiller en væsentlig rolle. Når leddet bliver irriteret eller beskadiget, kan der opstå en reaktion, som med tiden nedbryder brusken og påvirker leddets funktion.
Gigt kan blandt andet udvikle sig som følge af:
Selvom risikoen stiger med alderen, er gigt ikke kun noget, der rammer gamle heste. Også yngre ride- og sportsheste kan udvikle sygdommen.
Gigt viser sig ikke nødvendigvis som en tydelig halthed. Nogle gange er ændringerne så små, at ejeren først bemærker, at hesten ikke længere føles helt som den plejer.
Det kan eksempelvis være:
Symptomerne kan variere, og de samme tegn kan skyldes andre problemer end gigt. Derfor er det vigtigt ikke selv at stille diagnosen.
Hvis hesten gentagne gange virker stiv, ændrer bevægelsesmønster eller viser tegn på smerte under ridning, bør du kontakte dyrlægen frem for blot at forsøge at ride problemet væk.
Ved pludselig eller kraftig halthed, tydelig hævelse eller et varmt og meget smertefuldt led bør dyrlægen kontaktes akut. Det kan skyldes andre alvorlige tilstande, eksempelvis en ledinfektion, hvor hurtig behandling er afgørende.
Dyrlægen kan undersøge hestens bevægelse, foretage bøjeprøver og eventuelt anvende diagnostiske bedøvelser, røntgen eller ultralyd for at lokalisere problemet.
Gode spørgsmål at stille dyrlægen:
En konkret plan gør det lettere at tilpasse hverdagen og undgå både overbelastning og unødvendig inaktivitet.
Der findes endnu ingen veldokumenteret behandling, som kan genskabe et alvorligt nedbrudt led til dets oprindelige tilstand. Behandlingen handler derfor først og fremmest om at reducere smerte og inflammation, bevare bevægeligheden og forsøge at begrænse sygdommens udvikling.
Afhængigt af sygdommens placering og sværhedsgrad kan dyrlægen anbefale:
Behandlingen bør altid tilpasses den enkelte hest. Det, der fungerer for en ældre hyggehest, er ikke nødvendigvis den rette løsning for en aktiv konkurrencehest.
Et af de mest interessante udviklingsområder inden for behandling af gigt hos heste er de såkaldte biologiske og regenerative behandlinger.
En forskningsoversigt offentliggjort i The Veterinary Journal i oktober 2026 beskriver, hvordan forskningen i stigende grad bevæger sig fra traditionel symptomlindring mod behandlinger, der forsøger at påvirke selve sygdomsprocessen.
Særligt behandling med mesenkymale stromale celler, ofte omtalt som stamceller, får opmærksomhed.
I et studie fra 2025 undersøgte forskere behandling med sådanne celler og hyaluronsyre hos heste med gigt. Et andet, mindre studie fra 2026 fandt forbedringer hos nogle heste efter behandling med deres egne celler.
Resultaterne er lovende, men der er stadig væsentlige spørgsmål om langtidseffekt, dosering og hvilke heste, der har størst gavn af behandlingen.
Der forskes også i PRP, hvor koncentrerede blodplader fra hestens eget blod anvendes i behandlingen. En systematisk forskningsoversigt fra 2025 peger på mulige gavnlige effekter, men understreger samtidig, at studierne er små og meget forskellige.
Det vigtigste at forstå er, at nye behandlinger ikke automatisk betyder, at gigten kan helbredes. Selvom nogle metoder viser potentiale til at påvirke sygdommens udvikling, mangler der fortsat solid dokumentation for en varig effekt.
En hest med gigt har ikke nødvendigvis bedst af at stå stille. Tværtimod kan passende bevægelse hjælpe med at bevare muskelstyrke og mobilitet.
For mange heste handler det om at finde en balance mellem aktivitet og restitution.
Overvej blandt andet:
Kosttilskud til led bliver ofte markedsført som en nem løsning, men dokumentationen for mange produkter er begrænset. De bør derfor ikke erstatte en grundig undersøgelse eller målrettet behandling.
Ja, nogle heste med gigt kan fortsætte med at blive redet, mens andre har behov for lettere arbejde eller helt må stoppe med ridningen.
Det afhænger blandt andet af, hvilke led der er påvirket, hvor fremskreden sygdommen er, og hvordan hesten reagerer på behandlingen.
Målet bør ikke være at få hesten til at præstere som tidligere for enhver pris, men at finde et aktivitetsniveau, hvor den kan bevæge sig komfortabelt og have en god livskvalitet.
For nogle betyder det kortere rideture og færre krævende øvelser. For andre kan lange gåture, foldliv og samvær uden ridning være den bedste løsning.
Gigt er en kronisk diagnose, men den behøver ikke definere resten af hestens liv. Med tidlig opdagelse, en individuel behandlingsplan og opmærksomhed på hestens signaler kan mange heste fortsat have en aktiv og meningsfuld hverdag.