Annonce
hest rides på udendørsbane
En god træning behøver ikke slutte, når hesten er helt udmattet. Den må gerne slutte, mens hesten stadig har overskud til at udføre øvelserne korrekt. Foto: Malgré Tout

Når hesten bliver tung i hånden sidst på træningen – er den bare træt?

Du starter træningen med en hest, der føles let i hånden, reagerer på dine hjælpere og bevæger sig i god balance. Men efter noget tid ændrer følelsen sig. Hesten begynder at lægge mere vægt i tøjlerne, bliver sværere at holde samlet, og pludselig føles det, som om du bærer hele dens forpart. Er det et tegn på, at hesten mangler træning, eller prøver den faktisk at fortælle dig, at den er træt?

Leaderboard ad (930x180)Rectangular ad (336x280)

Nogle ryttere kender følelsen af, at hesten bliver tungere fortil, jo længere træningen varer. Den naturlige reaktion kan være at ride mere frem, samle tøjlerne op og forsøge at få hesten til at bære sig selv igen. Men inden du presser videre, kan det være værd at overveje, hvorfor hesten overhovedet er blevet tung.

Når musklerne ikke længere kan følge med

At bære en rytter og samtidig bevæge sig i balance kræver styrke, koordination og udholdenhed. Særligt når vi beder hesten om at arbejde med større samling, flere overgange eller krævende øvelser, stiller vi krav til dens muskulatur.

Ifølge Merck Veterinary Manual er muskeltræthed en naturlig konsekvens af fysisk arbejde. Når musklerne bliver trætte, falder deres evne til at udvikle kraft, og hestens koordination kan blive påvirket.

Det kan blandt andet vise sig ved, at hesten får sværere ved at bevare sin balance og begynder at lægge mere vægt på tøjlen. Den kan også miste noget af sin fremdrift, reagere langsommere på hjælperne eller få sværere ved øvelser, der tidligere i træningen fungerede fint.

Det betyder ikke, at enhver hest, der bliver tung i hånden, er træt. Men hvis problemet konsekvent opstår sidst i træningen, er træthed en oplagt mulighed at undersøge.

Andre grunde til, at hesten bliver tung

Træthed er langt fra den eneste forklaring. Ifølge FEI kan en tung kontakt blandt andet hænge sammen med hestens balance, rytterens indvirkning og fysisk ubehag.

Der kan være flere årsager:

  • Manglende balance: Hesten har endnu ikke styrken eller koordinationen til at bære sig selv stabilt gennem de øvelser, den bliver bedt om.
  • Rytterens hånd: Hvis rytteren holder en konstant stærk kontakt eller forsøger at løse problemet ved at trække bagud, kan hest og rytter ende med at trække imod hinanden.
  • For høje krav: Øvelsernes sværhedsgrad eller varighed overstiger måske hestens nuværende træningsniveau.
  • Smerter eller ubehag: Problemer med tænder, bid, nakke, ryg eller andet fysisk ubehag kan påvirke kontakten og hestens måde at bevæge sig på.

Hvis hesten pludselig ændrer adfærd, bliver tydeligt asymmetrisk eller konsekvent viser modstand mod kontakten, bør man ikke blot betragte det som et træningsproblem. Her kan det være nødvendigt at få undersøgt hesten og dens udstyr.

Skal man presse videre, når hesten bliver træt?

For at blive stærkere skal hesten naturligvis udfordres. Men der er forskel på at arbejde med en passende belastning og at fortsætte, når hesten ikke længere kan udføre opgaven med rimelig kvalitet.

Forskning i træthed hos sportsheste viser, at fysisk udmattelse kan påvirke både koordination, muskelkraft og reaktionsevne. Fortsætter man med for stor belastning, kan det øge risikoen for overbelastning og skader.

Prismåling og data: Sammenligner.dk

Derfor er løsningen ikke nødvendigvis at ride videre, indtil hesten igen føles let i hånden.

Hvis hesten begynder at miste balancen, kan det være mere hensigtsmæssigt at sænke sværhedsgraden, give en skridtpause eller afslutte den krævende del af træningen.

En god træning behøver ikke slutte, når hesten er helt udmattet. Den må gerne slutte, mens hesten stadig har overskud til at udføre øvelserne korrekt.

Sådan hjælper du hesten til at blive stærkere

Hvis hesten ofte bliver tung sidst i træningen, kan det være et tegn på, at træningen skal tilpasses dens nuværende styrke og kondition.

Her er fem ting, du kan prøve:

  1. Arbejd i kortere intervaller. Del de krævende øvelser op, så hesten får mulighed for at restituere mellem dem.
  2. Variér træningen. Skift mellem lettere og mere krævende arbejde, og brug eksempelvis ture i varieret terræn til at udvikle styrke og kondition.
  3. Prioritér kvalitet frem for varighed. Fem gode overgange kan være mere værdifulde end 20, hvor hesten gradvist mister balancen.
  4. Vær opmærksom på din egen hånd. Undgå at forsøge at løfte hestens forpart med tøjlerne. Arbejd i stedet med balance, tempo og en elastisk kontakt.
  5. Hold øje med, hvornår trætheden opstår. Hvis hesten altid bliver tung efter en bestemt øvelse eller efter nogenlunde samme tids arbejde, kan det give et fingerpeg om, hvad der er særligt krævende for den.

Husk også, at hestens form udvikles gradvist. Det, der er let for en veltrænet hest, kan være fysisk krævende for en unghest, en hest under genoptræning eller en hest, der først er ved at opbygge sin styrke.

Måske skal du stoppe, mens det går godt

Vi taler ofte om, at hesten skal lære at bære sig selv. Men selvbæring handler ikke kun om, hvorvidt hesten kan udføre en bestemt øvelse. Det handler også om, hvor længe den fysisk er i stand til at gøre det.

Hvis din hest føles let og velafbalanceret de første 20 minutter, men derefter gradvist bliver tungere, er det værd at spørge, om træningens længde passer til dens nuværende kapacitet.

Måske får du mere ud af at afslutte den krævende del efter 20 gode minutter end at bruge yderligere 15 minutter på at forsøge at genskabe den følelse, i havde tidligere.

For nogle heste er løsningen mere styrketræning. For andre er det kortere træningspas, mere variation eller et fysisk tjek.

Det vigtigste er at huske, at en tung hånd ikke nødvendigvis er et tegn på, at hesten skal arbejde hårdere. Nogle gange er det netop et tegn på, at den har arbejdet nok for i dag.

Læs også


Kilder

Annonce

Seneste artikler

Når kommentarfeltet bliver hestens domstol

Læs mere →

Hvor meget betyder ridebanebunden for hestens holdbarhed?

Læs mere →

Pandelampe på ridetur: Smart eller risikabelt?

Læs mere →

Hvor koldt er for koldt at ride i?

Læs mere →

Bange for ridehuset? Sådan gør du det trygt for din hest

Læs mere →

Staldluft om vinteren: 5 tjek uden at gøre stalden kold

Læs mere →

Hestens fødselsdag: Derfor bliver alle heste ældre 1. januar

Læs mere →

Mål lyset i stalden med en gratis app: 3 greb mod mørketiden

Læs mere →

Bange hest? 3 råd fra en forsker

Læs mere →
Om os
Malgré Tout er Danmarks digitale medie for ryttere og mennesker med hestesport som lidenskab og livsstil.

Malgré Tout | en del af Højvig ApS
  • Studiestræde 5
    4300 Holbæk
  • CVR: 36696249
  • +45 70 27 43 00
  • info@malgretout.dk