Bange hest? 3 råd fra en forsker
Læs mere →
Udenfor kan hesten se langt, høre vinden og mærke græsset under hovene. Inde i ridehuset er alt pludselig anderledes. Regnen trommer på taget, hjørnerne er mørke, sandet lyder fremmed, og en anden hest kommer måske galoperende forbi bag en springstøtte. Når vinteren flytter mange af os indenfor, kan det være svært for en ung eller nervøs hest. Heldigvis kan fire små hverdagsvaner gøre en stor forskel.
Det kræver ikke et stort træningsprogram. Det handler om at se ridehuset fra hestens side og give den lidt tid til at falde til ro, hver eneste gang i går derind.
Heste er byttedyr. Når de møder noget uvant, vil de først holde øje med det og helst komme lidt væk fra det. Ridehuset er fyldt med småting, vi mennesker knap lægger mærke til. Der er sne, der glider ned ad taget, en port, der smækker, og en højttaler, der knaser. Der er overgangen fra naturligt lys udenfor til lamper og skygger indenfor. Og der er de andre heste, som pludselig dukker op i et tempo, hesten ikke selv har valgt.
Hesten skal altså finde ud af, at stedet er ufarligt, og det gør den bedst i sit eget tempo. Forskning fra Aarhus Universitet peger i samme retning. Hesteforsker Janne Winther Christensen har fundet, at gradvis tilvænning virker bedst for de fleste heste. Hun har også fundet, at heste bliver mere bange, når man tvinger dem hen til det, de frygter.
Lad din hest gå en runde eller to i skridt ved din side langs barrieren, før du sidder op. Så kan den se, høre og lugte rummet uden en rytter på ryggen, og du kan se, hvor ørerne peger hen.
Hvis hesten stopper og kigger, så stop sammen med den. Stå roligt, træk vejret og vent, til den slapper lidt af. Det kan være, at den sænker hovedet eller puster ud. Så går i videre. Det tager måske lidt tid de første gange, men efterhånden bliver runden i hånden mest et lille hej til rummet.
Er i flere fra stalden, kan det hjælpe at have en rolig, erfaren hest med ind. I et forsøg fra Aarhus Universitet var unge heste mindre bange for en skræmmende genstand, når en hest, der allerede var vant til den, var med i gruppen.
Hjørnerne er tit det sværeste sted. De er mørkere, der står ofte springstøtter, spande eller en trillebør, og lydene udefra kommer tættere på. Lad hesten gå hen og snuse til hjørnet, og lad den selv bestemme, hvor tæt på den vil gå. Undgå at trække eller presse. Ros den, når den står roligt og undersøger.
Det lyder måske for nemt, men netop de små skridt virker, også på allerhøjeste niveau. I bogen Forstå din hest fortæller Equi-coach Ditte Young om Atterupgaards Cassidy, Cathrine Dufours tidligere OL-hest, som blev utryg ved store skærme og høje lyde. Hjemme i ridehuset satte de et stort fjernsyn op på barrieren og dækkede det til med et tæppe. Mens Cathrine red forbi igen og igen, tog de tæppet af lidt efter lidt. Ifølge Ditte Young gik der kun omkring 5-10 minutter, før Cassidy kunne passere skærmen uden synlig uro. Siden arbejdede de videre med lyde gennem højttalerne i små doser.
En hest i verdensklasse og en nervøs har altså ét og samme behov. De har brug for ro, gentagelse og lov til at se tingene an. Ingen tvang.
Heste er vanedyr, og det kan du bruge til din fordel. Gå den samme vej ind, stram gjorden det samme sted og sid op ved den samme skammel. Start altid med et par runder i skridt på lange tøjler, før I går i gang med arbejdet.
Selve træningen må gerne variere. Det er rammen omkring den, der skal være den samme. Når turen altid starter på samme måde, har hesten noget kendt at holde fast i, også de dage hvor regnen hamrer på taget, eller hvor der er fire andre ekvipager i ridehuset.
Brug de sidste minutter på skridt på lange tøjler, så hesten får pulsen ned og forlader ridehuset afslappet. Er der en rolig plads på midterlinjen, så stå stille et øjeblik, før i går ud.
Giv den så en godbid eller en håndfuld wrap, når den står i boksen. Læg godbidden i krybben, hvis din hest har en tendens til at blive påtrængende. Det sidste indtryk tæller, og en hest, der hver gang oplever, at turen ender godt, har lidt mere lyst til at gå med ind næste gang.
Nogle heste har brug for mere end gode rutiner. Bliver din hest ved med at være meget utryg, eller kommer uroen pludselig, så få en dyrlæge til at tjekke for smerter, for eksempel i ryg, tænder eller sadeltilpasning. Få også gerne en erfaren træner til at se på jer, især hvis situationen bliver farlig for dig.
Vi håber, at et par af vanerne kan gøre vinterens ture i ridehuset lidt hyggeligere for jer begge. Med tålmodighed, faste rutiner og en godbid i krybben kan ridehuset blive et sted, hvor din hest går ind med løse ører og ikke spidse.
Det er meget forskelligt fra hest til hest. Det vigtigste er at gå gradvist frem og stoppe, mens hesten stadig er rolig. Skynder du dig, eller tvinger du hesten, kan den blive mere bange.
Det kan du godt, hvis din hest tager dem pænt. Mange hesteejere synes dog, at det fungerer bedst at give godbidden i boksen bagefter, så turen ender godt, uden at hesten begynder at tigge under ridningen.
Lad hesten gå hen til hjørnet i sit eget tempo, og lad den snuse og kigge. Fjern gerne ting, der står og flagrer eller larmer. Bliver den ved med at reagere kraftigt, så få en træner til at se på det, og tjek at hesten ikke har ondt.