9 tips til at holde din hest kold

Sommeren er endelig på vej og allerede i april oplevede vi dage, hvor det hed +25 grader. Varmen kan være hård for både os og hestene. Derfor er det vigtigt at holde øje med hvordan din hest reagerer i den kommende sommervarme. Her er der 9 tips til at holde hesten kold.

1. Planlæg din transport

Et godt tip hvis du skal til stævne er, at køre så tidligt som muligt for at undgå at rejse i varmen. På den måde reducerer du risikoen for at sidde fast i trafikken på den varmeste del af dagen.

2. Åbne vinduer

Hvis det er en mulighed så husk at åben vinduerne i stævneboksen. Overvej hvor det er køligst – i stævneboksen eller i hestetraileren i skyggen. Tænk lidt på det som en hund i en varm bil. Hvis det er meget varmt kan du med fordel tage din hest ud, finde en skyggeplet, og så stå med den der.

3. Byt om på foldtiderne

Hvis din hest normalt står inde om aftenen og ude om dagen kan du overveje at bytte om på foldtiderne. Sådan kan du undgå dagens varmeste temperaturer, og din hest slipper for de værste fluer.

4. Husk skygge

Hvis din hest står ude hele dagen, så husk at der skal være et sted, hvor den kan slippe for solen og fluerne. Det kan for eksempel være træer eller et læskur.  

5. Hvad med hedeslag?

Hvis du mistænker din hest for at være ramt af hedeslag, så tag ham ind i en kold stald. Hæld koldt vand over ryggen på ham og tilbud ham vand med få minutters mellemrum. Hvis symptomerne forsætter bør du ringe til din dyrlæge.

6. Husk solcreme!

Nøjagtig som os mennesker kan hestene blive forbrændt på de steder med knap så meget hår og mindre pigment. Vær især opmærksom på mulen og husk solcreme.

7. Insektspray, insektspray, insektspray

Fluer og andre insekter er SÅ belastende! Husk at spray din stald grundigt med insektgift, så ikke de holder til der.

8. Husk at mug ud

For at reducere mængden af fluer er det en god idé at muge ud reglmæssigt og holde møddingen god afstand fra stalden.

9. Tips til insektbid

Hvis din hest kun har få insektbid kan du køle det med is eller bade ham med koldt salt vand. (En teske salt, to kopper vand). Ved mange bid kan du bruge en mild hesteshampoo. Den kan hjælpe med at fjerne irriterende skæl og/eller bakterier, og det køler betændt hud.

Gendelt artikel fra maj 2018

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce