Annonce

Mavesår hos heste: Rammer ofte dem, der står meget inde og rides hårdt

Mavesår hos heste er en samlet betegnelse. Den dækker over skader i slimhinderne i den nederste del af hestens spiserør, hele mavens slimhinde og i den første del af tyndtarmens slimhinde. Både føl og voksne heste kan få mavesår, men lidelsen opstår særligt hos heste i intensivt arbejde og som samtidigt står meget inde. Det skriver Netdyredoktor.

HESTE, DER HOLDES MEGET PÅ STALD OG BRUGES INTENSIVT, HAR MAVESÅR I OP TIL 90 % AF TILFÆLDENE

Netdyredoktor
Annonce

Risikoen for mavesår

Risikoen for at få mavesår er til stede hos alle heste. Hvor stor risikoen er, hænger ofte stærkt sammen med den måde, hestene holdes og bruges. Der ses sjældent mavesår hos heste, der går på græs eller hos heste, som altid har adgang til godt stråfoder. Derfor antager man, at problemet især skal sættes i forbindelse med hyppigheden af fodring, fodermængde og kvalitet. Det er bevist, at heste, der holdes meget på stald og bruges intensivt, har mavesår i op til 90 % af tilfældene, skriver Netdyredoktor.

Symptomer på mavesår hos heste

  • Koliksymptomer, der ofte vender tilbage
  • Nedsat appetit
  • Vægttab
  • Kronisk diarré
  • Mat hårlag
  • Dårlig ånde og ændret adfærd

Symptomer på mavesår hos føl

  • Tænderskæren
  • Savlen
  • Forstyrret dieadfærd
  • Alvorlige koliksymptomer, hvor føllet helst ligger på ryggen

Derfor opstår mavesår hos heste

Heste får mavesår, fordi syrebalancen i maven forskydes. Heste producerer hele tiden syre i deres maver og ikke kun, når de tygger. For meget syre ødelægger slimhinderne, og så udvikles mavesårene.

INTENSIV TRÆNING, SOM REGEL AF VOKSNE HESTE, KAN GIVE MAVESÅR

Annonce

Lægemidlerne mod mavesår hos heste virker ved at nedsætte syreproduktionen eller ved at beskytte slimhinden i hestens mave. Alle forhold, som har betydning for denne balance, kan være med til at udvikle mavesår.

Faktorer der kan være med til at udvikle mavesår hos heste

For store mængder kraftfoder.

Nedsat foderindtag, for eksempel på grund af sygdom.

Sygdom i det hele taget.

Nogle typer lægemidler.

Intensiv træning.

For lidt eller slet ingen foldtid.

Heste der tygger meget og producerer meget spyt, har nemmere ved at neutralisere sin mavesyre. Det er nemlig spyt, der har den neutraliserende effekt. Derfor er det så vigtigt, at hesten får en stor andel grovfoder hver eneste dag, og at den ikke står for mange timer uden noget at tygge i. Det allerbedste mod mavesår er at anvende tørt hø.

OBS: Når det kommer til grovfoder, er halm ikke umiddelbart en god erstatning. Halm øger nemlig risikoen for mavesår, hvis det bruges alene. Dog kan halm sagtens bruges supplerende, så længde den nødvendige mængde wrap eller hø tildeles.

Læs også: Hvad er det bedste stråfoder at give på folden?

Sådan nedbringer du risikoen

Du kan sørge for at din hest fodres med store mængder grovfoder, gerne fordelt over hele døgnet. Du skal lade den komme på fold så ofte det er muligt.

Når hesten tygger, dannes der spyt. Spyttet er en klar, slimet, basisk væske, der også indeholder et enzym, som starter nedbrydelsen af kulhydrat. I naturen spiser hesten 16 timer i døgnet, og der vil derfor være et konstant flow af spyt fra spiserøret og ned i mavesækken. Det giver et optimalt forhold mellem den sure mavesyre og det syreneutraliserende spyt. En hest laver ca. tre gange så mange tyggebevægelser ved at spise et kilo hø eller wrap og danner op til fire gange så meget spyt, som den gør, hvis den spiser et kilo korn eller kornprodukt.

Annonce

Det er ikke en god idé at ride hesten på helt tom mave. Hvis ikke hesten har adgang til stråfoder inden rideturen, så giv den et par håndfulde foder. Så har maven lidt at arbejde med, og man undgår, at mavesyren kan skvulpe op og ætse steder, den ikke skal – med risiko for mavesår. Lange intervaller i mellem fodringerne giver en kraftig syrepåvirkning af mavesækken. En hest skal helst ikke gå uden grovfoder i over fire timer.

Du skal træne den i overensstemmelse med dens fysik og psyke, og derudover være opmærksom på symptomer på sygdom og tilkalde dyrlægen i tide.

Læs også: Sådan opstår mavesår hos heste

Kilder: Netdyredoktor / Dyrlægevagten

Artiklen er oprindelig bragt i januar 2020.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce