
Snavsede sadelunderlag og dækkener er ikke kun grimt, ildelugtende og rigtig træls at håndtere– de mister også deres funktion og udgør dermed en potentiel sundhedsrisiko for hesten. Eksperter giver her tips til korrekt rengøring og vedligeholdelse.
Heste bruger ofte de mest mudrede steder på folden til at rulle sig i, og også i boksen eller læskuret ligger de gerne ned med dækken på – nogle gange oven i urin og friske hestepærer. Det betyder, at stalddækkener og outdoordækkener ikke kun skal kunne tåle forskellige vejrforhold. Hvor hurtigt dækkenet bliver snavse, påvirker også, hvor ofte det bør vaskes – og hestens stofskifte spiller en rolle: sveder hesten meget, eller producerer huden meget talg, kan det være nødvendigt at vaske dækkenet oftere, selv midt om vinteren.
Vaskefrekvensen handler dog ikke kun om hygiejne, men også om funktion: Sved, støv og snavs kan danne skorper, som tilstopper dækkenets åndbare evne. Regelmæssig rengøring beskytter derfor både funktion og værdi af de ofte dyre dækkener og forebygger sygdomme, fx hudsvamp, der kan opstå, hvor hesten sveder.
“Nogle vasker sadelunderlag efter hver ridetur – andre når det er tydeligt beskidt”
Hver vask slider på fibrene. Derfor bør man vaske så ofte, som det er nødvendigt, men undgå unødvendige vaske. Som udgangspunkt anbefales det at vaske dækkener én gang i vintersæsonen og igen inden sommeropbevaring.
Det anbefales at få dæknerne vasket professionelt for at sikre korrekt behandling, men det er ikke umuligt at vaske de fleste dækkener selv. Det er afgørende for et godt resultat ,at vaskemaskinen er stor nok til at kunne vaske dækkenet rent. En vaskemaskine med en kapacitet til 8 kg. tøj kan som udgangspunkt vaske et regn- eller overgangsdækken i full-str. rent men kan have problemer med et vinterdækken.

Fjern altid groft snavs og hår, inden dækkenet vaskes.
Hvis hårene ikke fjernes, kan vaskemaskinens filtre hurtigt tilstoppe, og dækkenet bliver ikke ordentligt rent. Man kan også at støvsuge dækkenet for hår før vask. Men det frarådes at bruge højtryksrenser, da det slider meget på materialet. Er det meget mudret kan man skylle med almindelig vandslange og skribbe forsigtigt med en gulvskrubbe inden det vaskes i vaskemaskinen.
Fjernelse af hår med gummistrigler eller -handsker er vigtig, fordi dækkener med meget hår indvendigt ellers fordeler hårene ujævnt efter vask.

Vask dine sadelunderlag og dækkener når de bærer tydeligt præg af snavs og sved. Det er både rarest for dig og hesten at have rent og velholdt udstyr.
Ved hjemmevask bør centrifugeringshastigheden holdes lav, og der skal bruges milde vaskemidler, der passer til materialet. Syntetiske materialer som fleece og softshell kræver andre midler end membranmaterialer som GORE-TEX.
Meningerne er delte om, hvorvidt dækkenet skal imprægneres under vask. Ikke alle er begejstrede for at indersiden af dækkenet også imrægneres med fare for at forhindre svedabsorption, hudirritation og fremme bakterievækst. Der findes dog professionel imprægneren der under vask omslutter hver fiber af materialet uden at ødelægge åndbarheden samt er testet mod midler der kan irritere hud og hårlag.
Ved udendørsdækkener anbefales efterfølgende imprægnering evt. med et pumpespraymiddel, ca. 250 ml for en varmblods-dækken.
TIP! Kør et kort skylleprogram uden centrifugering i tom maskine efter vask af beskidt rideudstyr. Rens herefter filteret i henhold til maskinens brugsvejledning.
Lufttørring anbefales fremfor tørretumbler – og ikke kun af klimamæssige årsager men også da varme kan skade sømme og belægning. Dækkenet bør tørre hurtigt, ellers forringes vaskeresultatet.

Det er overraskende effektivt at tørre tøj i kulde og frost. Det er den lave luftfugtighed der er årsagen.
Professionelle vaskerier bruger maskiner med specialprogrammer, store tromler og drænventiler, som tåler groft snavs. De kan også dosere vaskemidler automatisk og tilpasse programmer til forskellige tekstiler, temperaturer og centrifugeringshastigheder.
Der findes mange måder at reparere hestedækkener på – fra gaffatape til symaskine. Vi viser her et hurtigt og holdbart alternativ: en selvklæbende, elastisk reparationslap.
Med symaskine eller lim
Alle hestedækkener – fra vinterdækkener til fluedækkener – kan repareres, når ydermaterialet (ofte polyester) får huller eller revner. Med for eksempel en reparationslap går det hurtigt og giver et holdbart resultat.
LÆS OGSÅ: DIY: Sadelbetræk

Mange dækkener med revner og flænger kan også sys. Det kræver dog at symaskinen og nålen er kraftig nok til at klare det ofte kraftige materiale. Hvis flængen er et sted på dækkenet hvor vandtætheden skal bevares kan man med enten lim eller varme sætte et vandtæt stof-tape over flængen når den er syet.
Selvklæbende og elastisk lap
Lapperne er nemme at påføre, opbevare og tilpasser sig materialets bevægelse, så de forbliver fleksible og stærke.
Selvklæbende og elastiske lapper er et must-have at have, når dækkenet skal repareres i en fart.
Tip: Gem stykker af gamle dækkener, bånd eller spænder til fremtidige reparationer og opbyg en “reservedels-kasse” til små skader og mangler.
LÆS OGSÅ: 5 tips til at passe godt på dit udstyr