Når dækkenet skaber problemer
Læs mere →
Vi har på redaktionen modtaget en række spørgsmål til vores brevkasse fra vores læsere, hvilket vi er utrolig glade for. Katrine Ravnsfelt, Mathilde Denning, Marianne Flormann, Dorte Christiansen og Helene Gjerding, som er en del af det super kvalificerede og engagerede ekspertpanel “Team Ligeværd” – giver her deres bud på en læsers spørgsmål, om heste skal have lov til at sige farvel til en død staldkammarat, eller om det er en handling vi tillægger menneskelig værdi.
Hej Team Ligeværd
Da min gamle hest desværre skulle aflives, så var jeg faktisk meget i tvivl om, hvad jeg skulle gøre bagefter. Jeg ser ofte billeder på nettet, hvor en nyligt aflivet hest ligger et sted, hvor de andre heste får lov eller bliver opfordret til at opsøge den døde hest. Jeg kan se, at der bliver skrevet, at de mener at hesten skal have lov til at sige farvel eller – de skal vide den er død, ellers søger de efter den?
Jeg vil gerne høre jeres mening, om I synes det giver mening eller om det er os hesteejere der ”går i Disney selvsving” og tillægger hestene evner de ikke har?
Mange hilsener fra Amanda
-Hej Amanda, tak for at dele dine overvejelser omkring noget så vigtigt, som afskeden med din hest. Det er vigtige og svære beslutninger, som skal træffes, og som også er en del af livet med heste.
Katrine: (Katrine Ravnsfelt, Hippiedyrlægen)
Heste er flokdyr, som kan genkende hinanden, så jeg mener, at de skal kunne snuse til deres døde venner, i det omfang de har behov for det. Det er muligt, at de ikke gør det så meget i vild tilstand, men da vi holder hest i varierende grader af unaturlighed, synes jeg ikke det er så relevant, om de ville gøre det “i naturen” eller ej.
Mathilde: (Mathilde Denning, Animal Listening)
Først og fremmest kondolerer jeg inderligt for dit tab.
Jeg har ofte den ære at hjælpe hesteejere i den sidste tid af deres hestes liv, fordi det ofte efterlader dem med mange spørgsmål og beslutninger. Min erfaring er, at hestene udmærket ved, når en af deres kammerater dør – uanset om de efterfølgende får mulighed for at snuse eller ej. De mærker det på sorgen og de følelser, menneskene bærer med sig.
“Heste plejer at ønske nogen at dele sorgen over en mistet ven med”
Mathilde Denning
Foto: Simii photography
Spørger jeg dem direkte, om de vil snuse til den døde, varierer svaret en del. For nogle er det uhyggeligt, og de ønsker det ikke. For andre er det en del af sorgen. Derfor ville jeg altid tilbyde det til mine dyr, men aldrig insistere.
Da heste ofte vil sørge over tabet af et flokmedlem, plejer de at bede om nogen at dele sorgen med, enten deres menneske, eller andre heste, så de ikke er alene i sorgen. De ønsker sjældent at blive muntret op eller distraheret, men oftest, at man holder et rum for sorgen, snakker om den og giver plads til, at den kan eksistere.
Marianne: ( Marianne Florman, True Lead Academy)
Jeg har efterhånden sagt farvel til en del heste her på Ellevegården, og de er stort set alle sammen blevet aflivet på folden, hvor deres flok har været omkring dem. Mine heste har alle reageret meget forskelligt, alt efter hvilken hest, som er død, og hvilke relationer de har haft. Det er min oplevelse, at de knytter tætte bånd på kryds og tværs. Min flok opsøger selv den døde hest på folden. De snuser, slikker eller står samlet i længere tid, og det føles som om det har betydning for dem. Det har været tydeligt, at de heste, som var mest knyttet til den døde hest, har haft mest adfærd omkring den, men alle i flokken har deltaget.
Dorte: (Dorte Christiansen, Emotional Body)
Jeg har heldigvis kun måtte sige farvel til en enkelt hest i min flok på 4, som på det tidspunkt havde været sammen i 7 år. Han lå i et par døgn, inden han blev begravet. De 3, som var tilbage, tog alle kontakt, men i varierende grad.
Jeg synes, at det er vigtigt at tage sorgprocessen og afskeden alvorligt. Ikke på en sentimental måde, men af respekt for, at en flok er en organisme, hvor hvert individ har en vigtig plads at udfylde for at holde den harmonisk. Når et individ forlader flokken, skal der dannes en ny orden. Det betyder, at hvert individ i en periode står i et identitetsmæssigt åbent rum, indtil den nye orden samler sig. Jeg oplevede, at hestene gav sig hen til processen – at noget opløstes, et tomrum opstod – og til tiden det tog at finde den nye balance.
Helene: (Helene Gjerding, HorseWays)
Jeg synes, det giver mening. Min ældste hest lå et stykke tid i løsdriften, så alle fik mulighed for at forstå, hvad der var sket. Reaktionerne var meget forskellige: en hest kom og stod vagt ved den døde, en holdt sig på afstand, en ville hele tiden være ved mig. Jeg mistede desværre en hest mere kort tid efter, som også lå lidt – og igen var der forskellige reaktioner. Men uanset hvad, synes jeg at det giver mening at lade hestene selv dosere hvad og hvor meget de har brug for – både i denne sammenhæng og i andre situationer, hvor det er mennesker som tager beslutninger der påvirker deres liv og deres flok.
Team Ligeværd og redaktionen på Malgré Tout takker dig for dit gode spørgsmål og håber svarene er med til at bearbejde savnet og sorgen over din hest.
LÆS OGSÅ: Hakkebøf eller himmelhest
NÆSTE GANG i Brevkassen med Team Ligeværd: “Hurtig puls og friske heste: Sådan får du styr på situationen”