Indgræsning – kunsten at vænne hesten til græs på en sikker måde

Når græsset begynder at spire, og foldene bliver grønne igen, vækker det både glæde og bekymring. Heste er ganske vist græsædere af natur, men overgangen fra vinterens hø og wrap til frisk forårsgræs er større, end man måske umiddelbart tror.

Indgræsning hvorfor?

Solen skinner, fuglene fløjter, og både erantis og vintergækker lyser op i haven. For os hesteejere betyder det også, at vi igen begynder at studere vejrudsigten nøje og regne dækkengram ind i temperaturgraferne. Men endnu en udfordring venter lige rundt om hjørnet: indgræsning.

Forårsgræs har et højt indhold af energi, protein og sukker, og er samtidigt meget vandrigt i forhold til vinterfoderet. Forårsgræs indeholder typisk omkring 81–83 % vand og kan have et proteinindhold på op til 25 %. Sukkerindholdet kan variere, men solrige dage efterfulgt af kolde nætter giver ofte et særligt højt sukkerindhold i græsset om morgenen. Derfor kan forårsgræs være en særlig risiko for heste med stofskifteproblemer.

Indgræs langsomt for hestens skyld

Hestenes fordøjelsessystem udsættes pludselig for en næringsændring, som tarmfloraen – de mikroorganismer, der nedbryder foderet – ikke er vant til. Hvis græsset introduceres for hurtigt, kan det føre til løs mave, kolik eller i værste tilfælde forfangenhed, især hos heste med tendens til stofskifteproblemer eller vægtproblemer.

Sådan indgræsser du din hest på en sund måde

1. Start med korte perioder og senere på dagen

Begynd indgræsningen ved at lade hesten gå i kort tid ad gangen – fx 5-15 minutter dagligt i starten, gerne under opsyn eller ved håndgræsning. Hvis natten har været kold ( under 5 grader ) er sukkerindholdet højt om morgenen og det kan være bedst at lade hestene indgræsse senere på dagen.

2. Trinvis øgning

Over gerfne fire uger øges tiden gradvist. Et eksempel fra faglige guides viser forslag til at starte med under en time om dagen i første uge og gradvist arbejde op mod længere perioder frem mod fuld tid på folden.

3. Hold fast i grovfoderet

Indtil hestens fordøjelse har vænnet sig til græsset, bør den stadig få sin normale mængde hø eller wrap – gerne før den kommer på græs, så den ikke spiser sig “forædt”.

4. Tjek hestens afføring

Et af de mest pålidelige tegn på, om indgræsningen går for hurtigt, er hestens gødning. Løs, vandig eller meget lys afføring kan være tegn på at det går for hurtig, mens mørkegrønne “hestepærer” typisk er normalt under overgangen.

5. Juster efter hestens behov

Nogle heste reagerer mere end andre. Nøjsomme heste har ofte lavere behov og større risiko for at overbelaste kroppen på kort tid. For disse kan en endnu langsommere indgræsning være nødvendig – nogle anbefaler kun 5-15 minutter de første dage og langsom stigning fra uge til uge.

Solen, græsset og sukkeret

Når solens stråler rammer græssets grønne blade, foregår der fotosyntese. Fotosyntese er en proces i planter, hvor sollys omdannes til energi. Resultatet af processen er dannelsen af sukker og ilt. Sukkeret lagres i planten og kan senere nedbrydes gennem respiration for at frigive energi, som græsset bruger til vækst og andre livsprocesser.

Fotosyntesen kræver sollys og kan derfor kun finde sted om dagen, mens respiration foregår hele døgnet. Forenklet betyder det, at græsset opbygger sukker i løbet af dagen, mens det om natten bruger sukkeret til at vokse – forudsat at temperaturen er høj nok.

LÆS OGSÅ: Forbered din hest til forårsgræsset, af agronom Martha Voss

Temperaturen spiller derfor en vigtig rolle for både græssets vækst og sukkerindhold. Ved lave temperaturer bliver væksten begrænset. Det betyder, at sukkeret ikke bruges til vækst, men i stedet ophobes i planten. I perioder hvor der er solrige dage, men kolde nætter, producerer græsset derfor sukker om dagen uden at bruge ret meget af det om natten. Resultatet er et højt sukkerindhold i græsset på foldene. Netop denne situation opstår ofte i det tidlige forår, hvor mange hesteejere begynder at lukke hestene på græs.

Problemområder du skal være opmærksom på

For høj sukker- og energitilførsel

Forårsgræs er sukkerholdigt, og heste kan spise meget hurtigere, end kroppen kan nå at tilpasse sig. Hos heste med metaboliske udfordringer kan det øge risikoen for forfangenhed.

For hurtig overgang

Pludselig adgang til store mængder græs ændrer tarmens mikroflora for hurtigt. Det kan føre til fordøjelsesbesvær, kolik eller mavesmerter.

Variation i græssets indhold

Forskellige græssorter indeholder forskelligt niveau af sukker, fruktan og næringsstoffer – tidligt forårsgræs er typisk mere koncentreret. Man bør derfor også være opmærksom på hvad græssort hesten går på, ikke kun hvordan tiden på græsset stiger.

Langsigtede velbefindende gevinster

Når indgræsningen sker i et tempo, der passer hestens fordøjelse, sker der flere positive ting:

• Stabil fordøjelse uden pludselige udsving
• Reduceret risiko for metaboliske problemer
• Mindre stress for hestens krop under overgangen
• Fleksibel udnyttelse af folde og græsset

God indgræsning er med andre ord ikke bare et spørgsmål om færre problemer – det er at sikre, at hesten kan trives hele sæsonen uden unødvendige helbredspåvirkninger.

Et par afsluttende råd

• Planlæg mindst 2-4 uger til indgræsning – gerne mere for nøjsomme heste.
• Brug eventuelt stribeafgræsning eller små foldstykker, hvis der ikke er mulighed for at styre tiden i store folde.

• Hold øje, ikke kun med tiden, men også med hestens generelle trivsel og adfærd i perioden.

Foråret er en gave efter en lang vinter – men også en udfordring, hvis vi glemmer at lade hestenes kroppe omstille sig i eget tempo. Med en gradvis, opmærksom indgræsning kan hestene få dét, alle i stalden ønsker: sund, naturlig græsning – uden at betale prisen med helbredsproblemer.

Kilde:

---

Equsana