LB-start kræver LC-dokumentation fra 2026
Læs mere →
Fra 1. januar 2026 kan du ikke bare tilmelde dig LB ved et C-stævne — du skal dokumentere tre fejlfrie runder i LC-højde ved D-stævner først. Reformen rammer særligt bredderyttere i overgangen fra D- til C-niveau.
For mange springryttere i breddefeltet var overgangen fra LC til LB tidligere et spørgsmål om personlig parathed og en snak med træneren. Siden 1. januar 2026 er det et spørgsmål om dokumentation. DRF’s reviderede springreglement kræver nu konkrete, registrerede resultater fra D-stævner, inden en rytter og hest må starte i C-klasser — og ansvaret for at have dokumentationen i orden ligger entydigt hos rytteren selv.
DRF Springreglementet 2026, §56 er formuleret direkte: En rytter skal have redet mindst 3 nulrunder ved D-klasser i en højde svarende til LC — eller alternativt ét stilspring i S-klasse med minimum karakteren 8 i LC-højde — for at måtte starte i C-klasser.
LC er defineret som sværhedsgrad 0 med maksimumhøjde 100 cm og minimumhøjde 90 cm. LB er det første C-niveau og er opdelt i LB1* (maks 105 cm) og LB2* (maks 110 cm), begge med bundgrænse på 100 cm. Højderne overlapper delvist, men systemet kræver nu, at kombinationen har demonstreret kontrol i LC-niveauet ved D-stævner, inden de rykker op.
For langt de fleste bredde- og hobbyspringryttere er stilspringvejen ikke relevant — den kræver start i S-klassen med professionel dommervurdering. Den praktiske vej for breddefeltet er de tre nulrunder ved D-stævner.
Kvalifikationsperioden for 2026 anerkender resultater fra 2024, 2025 og 2026. Resultater fra 2023 og ældre er ikke automatisk gyldige, selv om reglementet ikke eksplicit fastsætter en præklusion.
Det centrale i den nye regel er skiftet fra en subjektiv til en objektiv kvalifikationsmodel. Tidligere var der ingen systemisk barriere mod at tilmelde sig LB — adgangen byggede på trænervurdering og rytterens egen vurdering af parathed. Det nye krav erstatter den individuelle vurdering med registrerede stævneresultater, der kan efterprøves i DRF’s egne systemer.
Kravet om netop D-stævne-resultater er ikke tilfældigt. D-stævner er det stævneformat, der svarer til det niveau kombinationen allerede springer på. At kvalifikationsresultaterne skal komme fra dette format sikrer, at kombinationen er testet under de konkurrenceforhold, der faktisk gælder på niveauet. E-stævner er udelukket — det format er ikke anerkendt som tilstrækkelig evidens for parathed til C-niveau.
Kombinationslogikken — at kravene gælder for rytter og hest som enhed — er ligeledes et bevidst valg. En hests historik med en anden rytter siger intet om den nye rytters parathed. Og en rytters resultater med en anden hest siger intet om den konkrete hests forudsigelighed med den nuværende rytter i sadlen. Systemet verificerer kombinationen, ikke de enkelte aktører isoleret.
Det er en tilgang, der svarer til den kombinationsbaserede kvalifikationslogik FEI anvender ved internationale opryk — hvor det er rytter og hest tilsammen der skal dokumentere resultater, ikke blot den ene eller den anden.
Et punkt der let overses i regelkomplekset: §58.1 i springreglementet fastsætter, at resultater opnået i D-kategorien ved D-stævner ikke tæller ved C-stævner.
Det holder ikke at have bygget sig op i D-kategorien og mene sig klar til LB. Resultaterne skal specifikt handle om at kvalificere til C-niveau: tre nulrunder i D-klasser i LC-højde med henblik på oprykning til C-niveau ved C-stævner. Resultater fra E-stævner — de mindste, mest lokale stævner — tæller heller ikke med.
Til gengæld er retningen den modsatte i den anden ende: C-resultater gælder fint ved D- og E-stævner. En rytter der allerede har en dokumenteret LB-historik, er ikke forhindret i at starte ved D-stævner efterfølgende.
Denne asymmetri er central for den nye logik: Systemet verificerer at kombinationen kan håndtere LC-niveauet ved det rette stævneformat — ikke blot at den har startet på et højere niveau tidligere.
Parallelt med den nye kvalifikationsregel skete der pr. 1. januar 2026 en samlet genberegning af alle rytterkategorier. Ifølge §58.3 tildeles alle ryttere en ny kategori baseret på resultater fra 2024 og 2025.
Reglementet indeholder en vigtig beskyttelsesregel: En rytter kan maksimalt miste ét kategoriniveau pr. år. Har man haft en svær sæson eller af andre årsager ikke præsteret op til de gældende kategorikrav, rykkes man ned — men ikke mere end ét trin ad gangen.
Det betyder, at ryttere med aktive resultater fra de seneste to sæsoner typisk er beskyttede på deres nuværende niveau. De primært berørte er ryttere der har holdt pause i en periode, eller som har skiftet til en ny hest og ikke nået at opbygge tilstrækkelige resultater med den nye kombination.
Det er rytterens eget ansvar at kontrollere, at kategori og krav er opfyldt inden tilmelding. Reglementet er eksplicit på dette punkt — eventuelle fejltilmeldinger er rytterens problem, ikke arrangørens.
Den primære målgruppe er bredde- og hobbyspringryttere der springer LC ved D-stævner og overvejer at tage springet til LB. For den gruppe er kravet nyt og konkret.
For professionelle ryttere og dem med dokumenterede resultater i LB eller derover er ændringen uden praktisk betydning — de opfylder allerede kravene.
Det interessante grænsetilfælde er kombinationen af ny rytter og erfaren hest. En hest der i årevis har startet i LB med en professionel træner, kan ikke automatisk starte i LB med en ny bredderytter i sadlen. Det er rytterens egne resultater — ikke hestens — der er afgørende. Samme logik gælder den modsatte vej: En erfaren LB-rytter der sætter sig op på en ny hest, kan ikke automatisk starte i LB med den hest. Kombinationen skal have dokumentationen i orden.
Det er netop i disse blandede kombinationer — ny rytter på erfaren hest, erfaren rytter på ung hest — at reformen skaber de mest overraskende konsekvenser for ryttere der ikke har sat sig grundigt ind i §56.
For ryttere der ønsker at følge stævneresultater og dokumentation løbende, kan FEI HorseApp fungere som supplement for internationale stævner, men for nationale D- og C-stævner er det DRF’s egne systemer der er afgørende for registrering af kvalifikationsresultater.
Springreglementets §110 nævner dispensationsmuligheder, men henviser til DRF’s Fælles Bestemmelser for de konkrete procedurer og kriterier. Disciplinafsnittet for spring specificerer ikke selv, hvad der kvalificerer til dispensation, eller hvilken dokumentation der kræves.
For ryttere der af dokumenterede årsager — langvarig sygdom, karantæneperiode for hesten, skade på rytter eller hest — ikke har kunnet opbygge de nødvendige kvalifikationsresultater, er en dispensationsansøgning til DRF den eneste vej. Reglementet indeholder ingen automatiske undtagelser for sådanne situationer, og processen er ikke detaljeret i de offentligt tilgængelige disciplinspecifikke bestemmelser.
DRF’s bestyrelse godkendte den 16. april 2026 en række justeringer til springreglementet, som trådte i kraft den 20. april 2026. Det specifikke indhold af disse justeringer er ikke tilgængeligt i det offentliggjorte disciplinafsnit og er ikke entydigt bekræftet i de tilgængelige offentlige kilder.
Ryttere bør kontrollere DRF’s hjemmeside for den opdaterede regelversion — justeringerne kan have præciseret eller ændret dele af kategoristrukturen og kvalifikationskravene.
DRF’s regelrevisioner rammer ikke kun springryttere i 2026. Dressurprogrammerne og klassereglerne er også justeret i år, og for ryttere der er aktive i flere discipliner, er det værd at orientere sig i begge regelkorpusser separat.
For alle stævneaktive ryttere gælder det generelt at kende sine rettigheder ved stævner. Vi har tidligere gennemgået hvad du kan kræve ved aflysning, ændringer og forsinkelser — reglerne er ikke altid intuitive, men de er til rytternes fordel.
Inden tilmelding til LB1* eller LB2* bør du gennemgå følgende:
1. Kontrollér din aktuelle kategori i DRF’s system og bekræft, at den er opdateret med januar 2026-genberegningen baseret på dine 2024- og 2025-resultater. 2. Find dine egne stævneresultater fra 2024, 2025 og 2026 — specifikt resultater fra D-klasser i LC-højde (maks 100 cm, min 90 cm). 3. Tæl nulrunderne: Du skal have mindst tre fejlfrie runder i LC-højde ved D-klasser. Alternativt: ét godkendt stilspring med minimum karakteren 8 fra S-klassen i LC-højde. 4. Kontrollér at resultaterne er registreret i DRF’s stævnesystem — ikke kun noteret i din private logbog. 5. Kontrollér om april 2026-justeringerne ændrer noget i dine specifikke krav ved at konsultere den opdaterede regelversion på rideforbund.dk.
Mangler du nulrunderne, er vejen enkel: Start i LC ved D-stævner og byg dokumentationen op dér. Reglementet tilbyder ingen genveje, og ingen tidligere resultater fra andre heste, andre ryttere eller andre stævneformater kan erstatte de tre nulrunder.
LC er sværhedsgrad 0 med maks 100 cm og min 90 cm og springes ved D-stævner. LB er det første C-niveau og er opdelt i LB1* (maks 105 cm) og LB2* (maks 110 cm), begge med bundgrænse på 100 cm. Fra 1. januar 2026 kræves dokumenterede LC-resultater ved D-stævner, inden man må starte i LB.
Du skal have mindst 3 fejlfrie runder (nulrunder) i LC-højde ved D-klasser. Alternativt kan ét godkendt stilspring i S-klasse med minimum karakteren 8 i LC-højde bruges, men den vej er beregnet på klassisk uddannede ryttere med adgang til S-klassen.
Ja — kravene gælder for kombinationen af rytter og hest. En erfaren hest med LB-historik fra en anden rytter giver ikke automatisk adgang til LB; det er rytterens egne dokumenterede resultater med den konkrete hest der tæller.
Ansvaret for korrekt kategori og opfyldte krav ved tilmelding ligger hos rytteren. Reglementet placerer ikke ansvaret hos arrangøren. En fejltilmelding kan resultere i diskvalifikation.
§110 i springreglementet nævner dispensationsmuligheder og henviser til DRF’s Fælles Bestemmelser. Der er ingen automatiske undtagelser — ansøgning om dispensation skal ske direkte til DRF med relevant dokumentation.