Annonce
islandsk hest og rytter på tur i den smukke islandske natur
Den islandske hest har gennem generationer været anvendt som ride- og transporthest for voksne på Island. Derfor er det også blevet almindeligt at se voksne ryttere på racen, selvom dens højde svarer til en pony. Foto: Oleg Troino's Images via Canva.com

Hvorfor kan islænderen bære mere end andre ponyer?

En islandsk hest på 140 cm kan sagtens have en fuldvoksen mand i sadlen, mens en pony af samme højde ofte forbindes med børn og mindre ryttere. Men hvorfor accepterer vi egentlig en tungere rytter på islænderen? Er racen bygget til at bære mere, eller handler det også om tradition? Forskning giver os nogle interessante svar, men udfordrer samtidig forestillingen om, hvor meget den lille hest egentlig kan bære.

Leaderboard ad (930x180)Rectangular ad (336x280)

Islandske heste er kendt for deres kompakte bygning, stærke ben og imponerende udholdenhed. Selvom racen typisk måler omkring 140 cm i stangmål, bliver den i høj grad brugt som ridehest til voksne.

Det står i kontrast til mange andre ponyer i samme højde, hvor der ofte er større fokus på rytterens størrelse og vægt. Men stangmålet fortæller langt fra hele historien om, hvor meget en hest kan bære.

En lille hest med en kraftig bygning

En islandsk hest vejer typisk omkring 330-370 kg og har ofte en kompakt krop med relativt kraftig knoglebygning.

Det betyder, at to heste med samme stangmål ikke nødvendigvis har samme kropsvægt, muskulatur eller fysiske forudsætninger for at bære en rytter.

Islænderens bygning kan være en del af forklaringen på dens ry som en stærk ridehest. Men det er vigtigt at skelne mellem, hvordan en hest ser ud, og hvad den rent faktisk kan klare fysisk.

En kraftig kropsbygning er nemlig ikke automatisk ensbetydende med, at hesten kan bære en tung rytter uden belastning.

Ny forskning: Kroppens form kan have betydning

Et studie fra 2025, offentliggjort i Acta Veterinaria Scandinavica, undersøgte sammenhængen mellem kropsbygning og bæreevne hos 16 islandske heste, der blev brugt til turridning.

Hestene blev testet i tölt med en samlet belastning svarende til 20, 25, 30 og 35 % af deres egen kropsvægt. Forskerne målte blandt andet mælkesyre i blodet for at undersøge hestenes fysiologiske reaktion på den stigende belastning.

Resultaterne viste, at visse bygningstræk hang sammen med en bedre fysiologisk kapacitet til at bære vægt. Det gjaldt blandt andet en bredere brystkasse, en mere opadgående kropsbygning og en forholdsvis lige overlinje.

Forskerne fandt til gengæld ikke, at en bred ryg i sig selv var ensbetydende med større bæreevne.

Studiet peger dermed på, at hestens samlede bygning kan være vigtigere end dens størrelse alene. Forskerne understreger dog, at resultaterne skal undersøges nærmere.

Kan islænderen virkelig bære 35 % af sin egen vægt?

Det er særligt interessant, at fire af de 15 heste med brugbare mælkesyremålinger i studiet fra 2025 ikke nåede den undersøgte mælkesyretærskel, selv ved en belastning på 35 % af deres kropsvægt.

Det kunne umiddelbart lyde som et bevis på, at islænderen kan bære usædvanligt meget.

Men et tidligere studie fra 2017 viste et andet billede.

Her undersøgte forskere otte islandske rideheste under stigende belastning i tölt. Efterhånden som vægten steg fra 20 til 35 %, steg både hestenes puls, vejrtrækning og mælkesyreniveau.

Den gennemsnitlige belastning, hvor blodets mælkesyrekoncentration nåede 4 mmol/l, var 22,7 % af hestens kropsvægt. Der var dog store individuelle forskelle.

Prismåling og data: Sammenligner.dk

De to undersøgelser viser, at islandske heste kan reagere meget forskelligt på den samme belastning. Træningstilstand og individuelle fysiske forudsætninger kan spille en væsentlig rolle.

Samtidig er det vigtigt at understrege, at 35 % var en testbelastning og ikke en anbefalet maksimal ryttervægt. En kortvarig fysiologisk test kan ikke alene dokumentere, hvad der er forsvarligt gennem mange års ridning.

Hvorfor gælder det så ikke alle ponyer?

En væsentlig del af forklaringen ligger i, hvordan vi traditionelt bruger de forskellige racer.

Den islandske hest har gennem generationer været anvendt som ride- og transporthest for voksne på Island. Derfor er det også blevet almindeligt at se voksne ryttere på racen, selvom dens højde svarer til en pony.

Andre ponyracer er i højere grad blevet forbundet med børneridning, selvom flere af dem også har en kraftig bygning og gode fysiske forudsætninger.

Men forskningen dokumenterer ikke, at en islandsk hest generelt kan bære en større procentdel af sin kropsvægt end enhver anden pony af tilsvarende størrelse.

Det kræver direkte sammenlignende undersøgelser at fastslå.

Det er derfor relevant at spørge, om vi nogle gange vurderer rytterens størrelse ud fra racens ry frem for den enkelte hests fysiske kapacitet.

Rytterens vægt er kun en del af regnestykket

Når man vurderer, hvor meget en hest kan bære, er det ikke nok blot at kende dens vægt.

Muskulatur, kondition, alder, sundhed, sadlens tilpasning og arbejdets intensitet spiller også ind. Derudover har rytterens balance og evne til at følge hestens bevægelser betydning.

En veltrænet islandsk hest, der er vant til at bære voksne ryttere, kan derfor have andre forudsætninger end en utrænet hest af samme størrelse.

Det betyder dog ikke, at tilvænning gør enhver belastning forsvarlig.

Den ofte omtalte grænse på 20 % af hestens kropsvægt er heller ikke en videnskabeligt fastslået, universel grænse. Der findes ikke én procentregel, som tager højde for alle heste, ryttere og former for ridning.

Og selvom en hest tilsyneladende arbejder ubesværet, er det ikke nødvendigvis et bevis på, at belastningen er hensigtsmæssig på længere sigt.

Måske bør vi se mere på hesten end på racen

Islænderen har uden tvivl nogle fysiske egenskaber, der gør den velegnet som ridehest for voksne. Dens kompakte bygning og mulige sammenhæng mellem bestemte kropsmål og bæreevne understøttes også af forskning.

Men det betyder ikke, at alle islandske heste kan bære tunge ryttere, eller at andre ponyer nødvendigvis kan bære mindre.

Måske er spørgsmålet derfor ikke kun, hvorfor vi tillader en voksen mand at ride en islænder på 140 cm, men hvorfor vi vurderer to heste af samme størrelse så forskelligt.

For i sidste ende bør det ikke være racens tradition eller ry, der afgør, hvor tung en rytter hesten kan bære. Det bør være den enkelte hests fysiske forudsætninger og trivsel.

Læs også


Kilder

  • Söderroos, D. et al. (2025). Physiological response to weight carrying and associations with conformation traits in Icelandic horses used for tour riding. Acta Veterinaria Scandinavica: https://doi.org/10.1186/s13028-025-00818-5
  • Dyson, S. et al. (2020). The influence of rider bodyweight ratio and rider-horse-saddle fit on equine gait and behaviour: A pilot study. Equine Veterinary Education: https://doi.org/10.1111/eve.13085
Annonce

Seneste artikler

Spiser hesten mindre hø med dækken på? Det viser et studie

Læs mere →

10 ting, der officielt markerer starten på vinteren i stalden

Læs mere →

Sådan overlever du vinteren som hestemenneske

Læs mere →

Hvem bestemmer, hvornår vejret er ”for dårligt” til fold?

Læs mere →

Skridt på asfalt: God træning eller unødvendig belastning?

Læs mere →

Hovbyld om vinteren: Hvorfor bliver hesten pludselig så halt?

Læs mere →

Frost, tø, frost: derfor er dansk vinter hård for hesten

Læs mere →

Dressurheste og skader: hvad det svenske studie viser

Læs mere →

Knabstrupper-føl: Derfor er et plettet føl altid et lotteri

Læs mere →
Om os
Malgré Tout er Danmarks digitale medie for ryttere og mennesker med hestesport som lidenskab og livsstil.

Malgré Tout | en del af Højvig ApS
  • Studiestræde 5
    4300 Holbæk
  • CVR: 36696249
  • +45 70 27 43 00
  • info@malgretout.dk