Derfor glemmer man aldrig sin første pony
Læs mere →
Ingen rider fejlfrit. Ikke begynderen på rideskolen.
Ikke den rutinerede amatør.
Og heller ikke rytterne, vi ser til de største internationale stævner.
Alligevel kan det nogle gange føles, som om fejl er noget, vi helst gemmer væk.
På sociale medier ser vi de perfekte rideture, de flotte rosetter og de vellykkede træningspas. Men vi ser sjældent de rideture, hvor intet fungerer, eller de dage, hvor både hest og rytter går frustrerede hjem.
Måske burde vi tale lidt mere om dem.
Ridning handler om samarbejde mellem to individer. Det betyder også, at der vil være misforståelser. En parade lykkes ikke. Hesten bliver spændt. Rytteren kommer til at give et uklart signal. Det sker for alle.
Og det er faktisk ofte dér, den største læring ligger.
Mange ryttere stiller meget høje krav til sig selv. En enkelt dårlig ridetur kan føles som et stort nederlag, selvom resten af ugen er gået godt. Vi sammenligner os med andre, ser flotte videoer på sociale medier og tænker måske, at vi er de eneste, der kæmper. Men sandheden er, at alle har dage, hvor tingene ikke fungerer.
De bliver bare sjældent delt.
Det er helt naturligt at dele de gode øjeblikke. Den flotte roset. Den perfekte springrunde. Den vellykkede træning.
Men bag de fleste flotte billeder gemmer der sig også rideture, hvor intet spillede, heste der havde en dårlig dag, eller ryttere, der tvivlede på sig selv. Det er bare ikke dem, vi ser.
Det er let at tro, at fejl er et tegn på, at man ikke er dygtig nok. Men ofte er det faktisk det modsatte. Hvis du udfordrer dig selv og din hest, vil der komme fejl undervejs. Det er en naturlig del af at lære nyt. Den rytter, der aldrig laver fejl, prøver sandsynligvis heller ikke noget nyt.
De rideture, vi husker bedst, er ikke nødvendigvis dem, hvor alting lykkedes. Det er ofte de dage, hvor vi måtte finde en ny løsning. Hvor vi blev nødt til at tænke anderledes. Hvor vi lærte noget om vores hest – eller om os selv.
Det er de erfaringer, der gør os til bedre ryttere på sigt.
Forestil dig, hvis vi i højere grad delte de mindre perfekte dage. Ikke for at hænge os selv ud. Men for at vise, at de er en naturlig del af ridesporten. Måske ville flere unge ryttere opdage, at de ikke er alene. Måske ville presset om altid at præstere perfekt blive lidt mindre. Og måske ville vi alle blive lidt bedre til at huske, at udvikling sjældent går i en lige linje.
Hestesport handler ikke om aldrig at lave fejl. Den handler om at blive ved med at lære. Om at analysere, justere og prøve igen.
For hver fejl gemmer der sig en mulighed for at blive lidt dygtigere – både som rytter og som hestemenneske.
Måske er det på tide, at vi taler lidt mere om de rideture, der ikke gik som planlagt. For de er mindst lige så vigtige som dem, hvor vi rider ud af banen med et smil og en roset.