
Ingen bliver ponymor med tanken: “Det her kommer nok til at fylde hele mit liv.”
Alligevel sker det for de fleste.
Pludselig ved du mere om dækkener end om dit eget tøj, weekenderne bliver planlagt efter stævnekalenderen, og du kan pakke en trailer hurtigere, end de fleste kan pakke en kuffert.
Hvis du er ponymor, kan du sikkert nikke genkendende til mere end ét af de her punkter.
“Vi skal til stævne i weekenden.”
“Vi sprang fejlfrit i går.”
“Vi mangler vist et nyt underlag.”
Sandheden er, at du ikke har siddet på ponyen én eneste gang.
Men på en eller anden måde bliver det hurtigt til “vi”.
Andre har hundehår i bilen.
Du har hø.
Et par gummistøvler.
En tom gulerodspose.
Og sandsynligvis også en hovrenser, som har ligget i dørlommen siden sidste vinter.
For få år siden vidste du måske ikke, hvad en gamache var. Nu kan du diskutere gram på dækkener, fodertyper, hovpleje og forskellen på tre forskellige slags underlag. Det skete helt uden, at du opdagede det.
Der ligger handsker i bilen. Ridepisken står i bryggerset. Hjelmen ligger på bagsædet. Og hvordan der kan ende hø i vaskemaskinen, er stadig et mysterium.
Du prøver at se rolig ud. “Det skal nok gå.”
Indeni håber du bare, at runden bliver god, at bommene bliver oppe, og at både barn og pony får en god oplevelse.
Og når de kommer ud med et stort smil, er du mindst lige så lettet.
Ja, det kan være tidlige morgener. Lange dage. Beskidte biler. Og weekender, der sjældent bliver brugt hjemme på sofaen. Men det er også grin på staldgangen, fællesskab, stolte øjeblikke og minder, som varer langt længere end en roset. Og hvis vi skal være helt ærlige…
…så ville de fleste ponymødre nok ikke bytte det for noget.