Når hjernen finder ro i sadlen: Ridning med ADHD og angst
Læs mere →
Da Naturstyrelsen i juni samlede folk på Lystbæk-arealerne ved den kommende Naturnationalpark Stråsø, var det for at lære af heste, ingen har trænet: vildtlevende flokke der klarer sig helt uden mennesker. Den walisiske etolog Lucy Rees stod for undervisningen, og selvom dagen handlede om vilde heste i store naturområder, er der masser at tage med hjem til din egen fold. For din hest taler samme sprog som vildhesten – du skal bare lære at aflæse det.
Vildtlevende heste bruger en stor del af dagen på at holde øje med hinanden. De skal – for i naturen er det tidlige signal fra flokkammeraten forskellen på, om de når at reagere eller ej. Lucy Rees har gennem årtier studeret vilde flokke, blandt andet i Extremadura i Spanien, og en af hendes gennemgående pointer er, at heste kommunikerer langt mere gennem rolige, små signaler og gennem plads, end gennem den hårde rangorden, vi længe troede styrede en flok.
Det er præcis den evne, du kan låne til hverdagen. Din hest sender de samme små signaler, længe før den gør noget, du ikke kan overse. Her er tre steder, du kan begynde at kigge allerede i morgen.
Ørerne er det nemmeste sted at starte, fordi de peger derhen, hvor hestens opmærksomhed er. Begge ører fremad betyder som regel, at noget foran har fanget interessen – det kan være nysgerrighed, men også begyndende usikkerhed over for noget nyt. Ører, der roterer frem og tilbage, viser en hest, der lytter til flere ting på én gang og forsøger at danne sig et overblik.
Bliver ørerne lagt fladt bagud mod halsen, er det en tydelig besked: hesten er irriteret eller føler sig presset. Men bemærk forskellen på ét blødt øre bagud – som ofte bare betyder, at hesten lytter til dig bagfra, når du rider eller går ved siden af – og de hårdt tilbagelagte ører. Det er nuancerne, som vildhesten aflæser på afstand, og som du med lidt øvelse også fanger.
Halen er nem at overse, fordi den hele sommeren jo også jager fluer væk. Men prøv at lægge mærke til, hvordan den bevæger sig. En hale, der pisker hårdt og hurtigt fra side til side uden fluer i nærheden, er ofte tegn på irritation eller utilpashed – hesten er ikke enig i det, der sker lige nu.
En hale, der klemmes ned mod bagbenene, fortæller om spænding eller frygt. En hest, der pludselig løfter halen og bærer den højt, er derimod fyldt med energi og opmærksomhed. Ingen af delene er farlige i sig selv, men de er værd at registrere, for de sætter tonen for, hvad der kan komme bagefter.
Det sidste sted er det mest oversete: vejrtrækningen. En hest, der er rolig og tryg, trækker vejret dybt og regelmæssigt – og de dybe suk og den bløde prusten er nogle af de tydeligste tegn på afspænding, du kan få. Modsat betyder en hurtig, overfladisk vejrtrækning, at hesten er anspændt, selvom den står helt stille.
Den skarpe snøften, hvor hesten kaster hovedet lidt op, hører til flugtdyret: den har set eller hørt noget, den ikke stoler på, og gør resten af flokken opmærksom på det. På folden er der ingen flok at advare – men signalet er det samme, og det fortæller dig, at hesten har brug for et øjeblik til at falde til ro, før I fortsætter.
Det vigtigste, vildhesten kan lære os, er ikke at læse ét signal, men at læse dem sammen. Flade ører, klemt hale og hurtig vejrtrækning på samme tid er en hest, der er tæt på sin grænse – og som du kan hjælpe, før den tipper over. Løse ører, blød hale og et dybt suk er derimod grønt lys.
Du skal ikke være adfærdsforsker for at bruge det. Du skal bare gøre det, vildhesten gør hele dagen: kigge lidt oftere, lidt tidligere. Jo før du fanger det lille signal, jo sjældnere når du at opleve det store. Og som en sidegevinst opdager de fleste, at hesten bliver mere tryg, når den mærker, at du rent faktisk lytter.
Hårdt tilbagelagte ører mod halsen er som regel et tegn på irritation, eller at hesten føler sig presset. Bemærk forskellen på det og et enkelt blødt øre bagud, som ofte bare betyder, at hesten lytter til dig bagfra.
Ja. En rolig hest trækker vejret dybt og regelmæssigt, og dybe suk og blød prusten er tydelige tegn på afspænding. En hurtig, overfladisk vejrtrækning tyder på anspændthed, selv hvis hesten står stille.
En hale, der pisker hårdt fra side til side uden fluer i nærheden, er ofte udtryk for irritation eller utilpashed. Sammenhold det med ører og vejrtrækning, så får du et mere præcist billede af, hvordan hesten har det.