Når hjernen finder ro i sadlen: Ridning med ADHD og angst
Læs mere →
Når det saftige sommergræs bliver til visne pletter og bar jord på bare en uge, er det fristende at tænke, at hesten blot går derude og hygger sig. Men hvor meget bevæger en hest sig egentlig i løbet af et døgn på folden, og hvornår er tidspunktet reelt inde til at flytte den videre? Et norsk forskningsprojekt er i gang med at finde konkrete svar, og de tidlige pointer er allerede noget, du kan bruge i din egen rotationsplan.
På Universitetet i Innlandet i Norge (tidligere Høgskolen i Innlandet) er forsker Morten Tofastrud i gang med et projekt, der kortlægger, hvordan unge konkurrenceheste reelt bruger deres tid, når de går på sommerfold. I stedet for at gætte sig frem bruger projektet teknologi til at måle det, vi ellers kun har haft mavefornemmelser om.
Projektet, der bærer titlen “Velfærd og adfærd hos unge konkurrenceheste, der holdes i forskellige sommerbeide-systemer”, følger 60 norske og svenske koldblodstravhingste. Hestene går på tre forskellige systemer, fjeldbeite, indhegnet fold og stald med tilhørende udgangsareal, og bliver overvåget med GPS-sendere, accelerometre og videoanalyse. Formålet er at måle bevægelse, aktivitetsniveau og stressreaktioner, alt efter hvilket miljø hesten opholder sig i.
Projektet blev bevilget midler fra Stiftelsen Hesteforskning i december 2024 og løber over flere år frem til 2027. Det er altså et længerevarende arbejde, hvor de egentlige resultater endnu ikke er offentliggjort, men selve metoden, at lade GPS-data afsløre hestens reelle bevægelsesmønster fremfor et skøn fra staldgangen, er i sig selv interessant for enhver, der planlægger en rotationsfold.
Det er velkendt blandt folk, der arbejder med heste, at en hest i naturlige omgivelser bruger en stor del af døgnet på at søge føde. Frem for få store måltider bevæger hesten sig typisk rundt og tager mange små bidder hen over dagen. Det er netop den vandring, der både slider på græsset og holder hesten i bevægelse, og de to ting hænger tættere sammen, end man skulle tro. En fold, der ser rolig og fredelig ud, kan altså sagtens dække over en hest, der reelt tilbagelægger en pæn distance hver dag i sin søgen efter de bedste tuer.
Du behøver ikke et GPS-halsbånd for at bruge den grundlæggende pointe. Se på folden som et sted, hesten arbejder sig igennem, ikke som en statisk baggrund:
1. Gå selv folden igennem jævnligt og vurder, hvor stor en andel af arealet der reelt er bidt ned, ikke kun de mest oplagte steder nær vandtruget eller lægivende træer. 2. Flyt hesten videre, når størstedelen af folden er bidt tæt ned, i stedet for at vente til den er helt flad. 3. Del folden op i mindre stykker, så du kan lade dele af den hvile og gro til, mens hesten går på resten. 4. Hold øje med, hvor hesten faktisk opholder sig mest. Slidte stier og nedtrampede hjørner er ofte et bedre pejlemærke for pres på folden end selve græshøjden alene.
Uanset om det norske projekt kan give os præcise svar på, hvor meget plads og bevægelse en hest reelt har brug for, minder det os om noget vigtigt: vi har stadig overraskende lidt konkret viden om, hvad der egentlig foregår på folden, når vi ikke kigger. Det gælder både den norske koldblodstraver på fjeldbeite og den danske fritidshest på en presset sommerfold. Det er værd at holde øje med, når de første resultater begynder at komme frem.