Bange hest? 3 råd fra en forsker
Læs mere →
Din hest er født en maj-nat, men hvis du spørger rideforbundet, har den fødselsdag nytårsdag. Mens raketterne stadig ligger i grøften, bliver alle heste i Danmark ét år ældre på papiret – den sene juli-føl og den tidlige marts-føl på samme dag. Det lyder lidt komisk, men der er en god grund til reglen. Og den giver os en oplagt undskyldning for at fejre den dag, hesten rent faktisk kom til verden.
De fleste hesteejere opdager det på et tidspunkt. Man kigger i startlisten, i en klassebeskrivelse eller i hestens papirer og tænker: Er han allerede fem? Han blev da først fire i juni. På papiret blev han fem 1. januar.
I Dansk Rideforbunds Fælles Bestemmelser står det ret tørt: Hestens alder følger kalenderåret. Forbundet giver selv et eksempel. En hest, der er født i 2020, bliver 4 år 1. januar 2024, uanset om den er født i februar eller i august.
Det samme gælder i den internationale sport. I FEI’s dressurregler står der, at hestens alder regnes fra 1. januar i fødselsåret. Heste født på den sydlige halvkugle regnes fra 1. august, fordi årstiderne og dermed følsæsonen ligger omvendt dernede.
Forklaringen er praktisk. Hvis alderen fulgte den præcise fødselsdag, skulle en dommer eller en stævnearrangør regne på datoer, hver gang en hest blev meldt til en unghesteklasse eller et championat. Med kalenderåret ligger alle heste fra samme årgang i samme aldersgruppe hele året. Det gør det let at lave klasser for 4-, 5- og 6-årige, og det gør det let at holde styr på aldersgrænserne.
De grænser er ikke ligegyldige. Ifølge DRF’s Fælles Bestemmelser må 3-års og yngre heste ikke deltage i nogen form for konkurrence, og for 4-års heste gælder der yderligere begrænsninger. Når du planlægger unghestens første sæson, er det altså årgangen, der tæller, og ikke fødselsdagen.
Et føl, der kommer til verden sent på sommeren, er i praksis nogle måneder yngre end sine årgangsfæller, men konkurrerer i samme aldersgruppe. Det er en af grundene til, at mange opdrættere helst vil have føllene tidligt på året. For dig som ejer er pointen en anden: Papiralderen siger ikke noget om, hvor moden din hest er. Lyt til hesten frem for kalenderen.
Papirerne må gerne sige 1. januar. Men den dag, din hest tog sine første vaklende skridt, fortjener også lidt opmærksomhed. Her er fem idéer.
1. Bag en lille hestekage. Revet gulerod, havregryn og en smule æblemos rørt sammen og bagt i små kugler eller en lav kage. Hold igen med sukker og del kagen i bidder, så det bliver en godbid og ikke et måltid.
2. Giv den en lang, rolig striglestund. Ingen tidsplan, ingen ridning bagefter. Find de steder, hesten elsker at blive kløet, og tag dig tid. Mange heste står med halvlukkede øjne og hængende underlæbe, og det er en bedre gave end noget, man kan købe.
3. En ekstra tur på folden med de bedste venner. Lad hesten få et par ekstra timer ude med sine foldkammerater, eller tag den med på en rolig gåtur i hånden langs markvejen, hvor den kan græsse lidt undervejs.
4. Find de gamle billeder frem. Har du billeder fra føltiden, fra købet eller fra den første tur sammen? Saml dem i et lille album, eller skriv et par linjer om året, der er gået. Det er hyggeligt nu og guld værd om ti år.
5. Inviter staldkammeraterne. En kop kaffe i staldgangen, en kage til menneskerne og en gulerod til alle hestene i stalden. Fødselsdage er bedst, når de bliver delt, og det er en god anledning til at hænge ud i stalden uden at skulle noget bestemt.
Hestens papirer følger kalenderen, og det giver god mening for sporten. Men din hest ved ikke, at det er nytår, og den ved heller ikke, hvilken dag den er født. Den ved til gengæld godt, når du har tid, når der er gulerødder i lommen, og når striglen finder det rigtige sted bag skulderen.
Så skriv den rigtige fødselsdag i kalenderen. Ikke fordi hesten har brug for en fest, men fordi det er en god undskyldning for at give den en dag, hvor det hele handler om den.