
Vi kender alle følelsen af at sidde i sadlen og gøre det, vi ved fungerer. De samme øvelser, den samme træningsrutine og de samme forventninger. Det er trygt, men hvad sker der egentlig med vores udvikling, når vi aldrig udfordrer os selv? Måske er det netop de øjeblikke, hvor noget føles svært, der lærer os allermest.
Der er noget rart ved at mestre en øvelse. Når hesten reagerer, som vi forventer, og rideturen forløber uden de store udfordringer, kan vi stige af med en god følelse. Men hvis vi altid vælger det, vi allerede kan, risikerer vi også at blive stående det samme sted.
Det gælder, uanset om vi rider dressur, springning, western, distance eller bare nyder turene i skoven. For udvikling handler ikke nødvendigvis om at ride højere klasser eller lære sværere øvelser. Det handler også om at turde arbejde med det, vi endnu ikke mestrer.
Inden for sportspsykologien arbejder man med begrebet deliberate practice, som beskriver målrettet træning, hvor man bevidst arbejder med færdigheder, der skal forbedres. Forskningen peger på, at gentagelser i sig selv ikke nødvendigvis er nok. Det er vigtigt, at træningen har et formål, og at vi får mulighed for at lære af vores fejl.
Alligevel er det fristende at vælge den nemme løsning. Måske springer vi den øvelse over, der altid driller. Måske holder vi os til den samme springhøjde, selvom vi og hesten er klar til nye udfordringer. Eller måske undgår vi at få undervisning, fordi det er mere behageligt ikke at blive konfronteret med vores svagheder.
Men hvis vi aldrig møder noget, der udfordrer vores nuværende færdigheder, hvordan skal vi så blive bedre?
De fleste ryttere oplever perioder, hvor udviklingen synes at gå i stå. Man rider flere gange om ugen, passer sin undervisning og gør egentlig alt det, man plejer. Alligevel føles det, som om man ikke rykker sig.
Nogle gange skyldes det, at både hest og rytter har brug for tid til at finde stabilitet i det, de allerede har lært. Andre gange kan det være værd at spørge sig selv, om træningen er blevet lidt for forudsigelig.
For hvornår prøvede du sidst noget, du faktisk var usikker på, om du kunne?
Det kan være at ride uden stigbøjler for at forbedre balancen, arbejde mere konsekvent med en svær overgang, tage undervisning i en anden disciplin eller endelig få gjort noget ved den usikkerhed, der holder dig tilbage.
Små udfordringer kan være nok til at give træningen ny mening.
Der er dog en vigtig forskel på at udfordre sig selv og at stille urimelige krav til hesten.
En sværere øvelse er ikke nødvendigvis en bedre øvelse. Og udvikling kræver ikke, at hesten konstant skal presses til grænsen af sin formåen.
Tværtimod kan udfordringen nogle gange ligge hos rytteren. Måske skal du blive bedre til at mærke, hvornår hesten har brug for en pause. Måske skal du lære at give tydeligere signaler eller acceptere, at den bedste træning ikke altid er den mest imponerende.
Forskning i motivation inden for sport peger desuden på betydningen af passende udfordringer, hvor sværhedsgraden hverken er for lav eller så høj, at den underminerer oplevelsen af at kunne lykkes.
Det handler altså ikke om at gøre alting sværere, men om at finde det næste meningsfulde skridt for både dig og din hest.
Nogle gange er det ikke hestens kapacitet, træningsmulighederne eller manglende undervisning, der begrænser udviklingen. Det er vores egne vaner.
Vi vænner os til at gøre tingene på en bestemt måde, fordi det fungerer nogenlunde. Og når noget fungerer, hvorfor så ændre det?
Men måske er det værd at overveje, om vi indimellem bruger vores rutiner som en undskyldning for ikke at prøve noget nyt.
Det kræver mod at være nybegynder til noget igen. At lave fejl foran sin underviser, at stille spørgsmål, man synes, man burde kende svaret på, eller at erkende, at en grundlæggende færdighed stadig kan forbedres.
Til gengæld kan netop den erkendelse åbne døren for en helt ny udvikling.
Næste gang du sætter dig i sadlen, kan du prøve at stille dig selv ét spørgsmål: Hvad vil jeg gerne lære, som jeg ikke allerede kan?
Det behøver ikke være et stort mål. Måske vil du forbedre din opstilling, blive mere modig på springbanen, ride mere præcise øvelser eller lære at kommunikere med din hest på en ny måde.
Det vigtigste er ikke, hvor hurtigt du når målet, men at du giver dig selv muligheden for at udvikle dig.
For selvfølgelig skal ridning også være hyggeligt, trygt og sjovt. Ikke hver eneste ridetur behøver være en udfordring, og der er intet galt i at være tilfreds med det niveau, man rider på.
Men hvis du savner følelsen af at rykke dig, er det måske værd at spørge, om du stadig giver dig selv noget at vokse med.
For hvornår udfordrede du sidst dig selv – ikke fordi du skulle, men fordi du gerne ville blive bedre?