Hvorfor koster en hest med skavanker stadig en formue?
Læs mere →
Du har sørget for foder, vand og en tryg boks til hesten, men pengene for opstaldningen er ikke kommet. Må du nægte ejeren at hente hesten? Hvad gør du, hvis vedkommende slet ikke svarer? Og hvem har egentlig ansvaret for hesten, mens konflikten står på? Her får du overblik over de vigtigste danske regler, når en opstalder ikke betaler sin boksleje.
At drive et opstaldningssted indebærer både et økonomisk og et dyrevelfærdsmæssigt ansvar. Når en opstalder ikke betaler, kan det hurtigt blive en frustrerende situation. Særligt hvis regningerne hober sig op, og hesteejeren ikke reagerer på hverken opkald eller beskeder.
Men selvom betalingen udebliver, er der grænser for, hvilke konsekvenser du som opstaldningsansvarlig må lade det få for hesten.
Det vigtigste at huske er, at hestens behov ikke forsvinder, fordi ejeren skylder penge.
Ifølge dyrevelfærdslovens § 3 skal dyr behandles omsorgsfuldt og blandt andet fodres, have vand og passes under hensyntagen til deres behov.
Det betyder, at du ikke må undlade at fodre hesten, fjerne dens adgang til vand eller på anden måde forringe dens forhold som pressionsmiddel over for ejeren.
Hvem der juridisk har ansvaret for den daglige pasning, afhænger blandt andet af opstaldningsaftalen. Har opstaldningsstedet påtaget sig ansvaret for fodring og pasning, vil det som udgangspunkt også være ansvarligt for, at opgaverne bliver udført forsvarligt.
Har hesteejeren selv ansvaret, men møder vedkommende ikke op, skal situationen stadig håndteres, så hesten ikke lider overlast.
Du skal altså ikke nødvendigvis passe en opstalders hest, som om den var din egen i juridisk forstand. Men hestens grundlæggende behov skal være opfyldt, uanset konflikten.
Ja, i visse tilfælde.
Dansk ret giver mulighed for såkaldt tilbageholdsret. Det betyder, at et opstaldningssted efter omstændighederne kan nægte at udlevere hesten, indtil et berettiget krav om betaling er opfyldt.
Dansk Ride Forbund har eksempelvis en bestemmelse om tilbageholdsret ved manglende boksleje i sin standardkontrakt for opstaldning. Her fremgår det også, at opstalderen skal orienteres ved anbefalet brev.
Tilbageholdsretten er dog ikke det samme som ejendomsret. Du overtager ikke hesten, fordi ejeren skylder penge, og du kan ikke uden videre sælge den for at dække regningen.
Om tilbageholdsretten kan bruges i den konkrete situation, afhænger blandt andet af aftalegrundlaget og omstændighederne. Derfor bør du få juridisk rådgivning, inden du nægter ejeren at flytte hesten.
Det kan være særligt vanskeligt, hvis hesteejeren hverken besvarer telefonopkald, sms’er eller mails.
Begynd med at dokumentere, hvor meget der skyldes, og hvilke forsøg du har gjort på at kontakte ejeren.
Send derefter et skriftligt betalingskrav, hvor du tydeligt oplyser det skyldige beløb, betalingsfristen og konsekvenserne ved fortsat manglende betaling. Det kan også være relevant at sende brevet med dokumentation for afsendelsen.
Hvis du ønsker at sende kravet til inkasso, skal skyldneren som udgangspunkt først have et skriftligt inkassovarsel med mindst 10 dages betalingsfrist.
Manglende svar betyder ikke, at ejeren har opgivet hesten. Du må derfor ikke automatisk betragte den som din egen eller skille dig af med den.
Hvis ejeren fortsat er umulig at kontakte, bør du søge juridisk hjælp til den videre håndtering.
Manglende betaling kan være en misligholdelse af opstaldningsaftalen og kan efter omstændighederne give grundlag for at ophæve den.
Her er den skriftlige kontrakt særlig vigtig. Den bør blandt andet beskrive betalingsfrister, opsigelse, misligholdelse og eventuel tilbageholdsret.
Selvom aftalen ophæves, betyder det ikke, at du frit kan sætte hesten ud af stalden eller flytte den til et vilkårligt sted. Hestens velfærd skal fortsat sikres, og en eventuel tilbageholdsret skal håndteres korrekt.
Hvis der opstår uenighed om, hvorvidt aftalen lovligt kan ophæves, kan det være nødvendigt at få sagen vurderet juridisk.
Det er ikke så enkelt.
Hestens Værn beskriver en fremgangsmåde, hvor opstaldningsstedet skriftligt meddeler tilbageholdsret, opgør gælden og varsler et muligt salg. Organisationen beskriver blandt andet en betalingsfrist på 10 dage og efterfølgende indhentning af salgstilbud.
Det er dog vigtigt ikke at forveksle denne fremgangsmåde med en generel lovbestemt ret til at sælge enhver hest efter 10 dage.
Et salg rejser spørgsmål om både ejendomsret, tilbageholdsret og korrekt varsling. Derfor bør du altid få konkret juridisk rådgivning, før du forsøger at sælge en hest, der tilhører en anden.
Hvis en opstalder ikke betaler, er det en god idé at handle systematisk:
Det er sjældent noget, man ønsker at tænke på, når en ny hest flytter ind i stalden. Men en gennemarbejdet opstaldningskontrakt kan gøre en stor forskel, hvis samarbejdet senere går skævt.
Både hesteejer og opstaldningssted bør vide, hvad der gælder ved forsinket betaling, og hvem der har ansvaret for hestens pasning.
For selvom et økonomisk mellemværende kan udvikle sig til en konflikt mellem mennesker, bør én ting aldrig være til diskussion: Hesten skal fortsat have den omsorg og pasning, den har behov for.