Annonce
heste med og uden dækken spiser hø i bunker på sneklædt hestefold
Foto: Arun1 via Canva.com

Spiser hesten mindre hø med dækken på? Det viser et studie

Otte heste med dækken, otte uden, og det samme mængde hø til alle i en vinter i Wisconsin. Forskellen på, hvor meget de spiste, var omkring 0,2 procentpoint af kropsvægten, og alligevel har tallet fået hesteejere til at spørge, om dækkenet kan spare dem for høposer. Svaret er ikke helt så let, som overskrifterne lyder.

Leaderboard ad (930x180)Rectangular ad (336x280)

Undersøgelsen kommer fra University of Wisconsin-River Falls i USA og er ledet af Michelle DeBoer. Ifølge det amerikanske hestemedie The Horse gik otte voksne heste med dækken i en tør udefold fra december til januar. I en anden tør fold gik otte tilsvarende heste uden dækken. Begge grupper fik fri adgang til de samme baller af hø af græs og bælgplanter.

Hvad fandt de?

Hestene uden dækken spiste mere. Ifølge The Horse svarede det til cirka 2,51 procent af kropsvægten for hestene uden dækken mod 2,31 procent for dækkenhestene. Det er omkring otte procent mindre hø hos de heste, der gik med dækken.

Det interessante er, at vægt og huld ifølge gengivelserne holdt sig nogenlunde ens i de to grupper gennem forsøget. Dækkenhestene spiste altså mindre, uden at det kunne ses på dem.

Forskernes forklaring er, at heste med dækken bruger mindre energi på at holde varmen, og at de derfor spiser lidt mindre. DeBoer har ifølge de amerikanske gengivelser også advaret om, at man ikke bør bruge fundet som genvej til at skære ned på fodringen.

Hvad kan vi bruge det til i Danmark?

Forsøget er lavet i et andet klima, med få heste og over en enkelt vinter. Det er et fint pejlemærke, men ikke en facitliste. Tre ting gør, at man skal være forsigtig med at flytte tallene herhjemme.

For det første er vores kulde sjældent tør. Fugt, vind og skiftende vejr påvirker, hvor godt et hårlag og et dækken holder på varmen, og det er ikke det, forsøget har undersøgt.

For det andet er mange danske heste klippede. En klippet hest mangler det isolerende hårlag, og her kan dækkenet være forskellen på en hest, der fryser, og en, der holder sig i form. Forsøget siger ikke noget om klippede heste.

For det tredje går mange af vores heste på små folde med begrænset adgang til læ og grovfoder. Når hesten ikke selv kan gå på jagt efter græs og varme, betyder det mere, hvor meget hø der faktisk ligger foran den.

Prismåling og data: Sammenligner.dk

Hvad bør man ikke konkludere?

Du kan ikke konkludere ud fra undersøgelsen, at dækken er en måde at spare hø på. Forskerne peger ikke selv på det som en fodringsstrategi, og forskellen på otte procent er lille i forhold til de variationer, der er mellem enkelte heste.

Du kan heller ikke sige, at en hest med dækken automatisk skal have mindre at spise. Hvis hesten er tyndere, end den burde være, hjælper det ikke at have mindre foder foran sig.

Og du kan ikke sige, at heste uden dækken er dårligere stillet. Ifølge de amerikanske gengivelser klarede hestene uden dækken vinteren fint og spiste blot mere. Forskellen ligger i, hvad hesten har brug for at få af foder, ikke i, om den har det godt.

Et dækken kan også skjule noget. Hvis du ikke tager det af og mærker efter dagligt, opdager du ikke, hvis hesten langsomt taber sig eller tager på.

Tre tjek af huld i december

Uanset hvad forskerne har målt, er der tre ting, du kan gøre, når du har dækken på hesten i vintermånederne.

1. Tag dækkenet af og mærk efter

Brug hænderne på ribben, rygsøjle og ved halerod, mindst en gang om ugen. Hårlag og dækken kan snyde øjet. Fingrene gør det sjældent.

2. Sammenlign med forrige gang

Notér, hvordan hesten føltes sidst, eller tag et billede fra samme vinkel hver gang. Små ændringer over flere uger er lettere at se, hvis du har noget at sammenligne med.

3. Tjek, hvor meget hø der faktisk bliver spist

Spiser hesten op, eller ligger der rester? Er det den samme hest, der ender med mindst, når flere står sammen? Fald i foderlyst kan være dækkenets effekt, men det kan også være tænder, stress, kolik på vej eller en kammerat, der skubber de andre væk.

Det vi stadig mangler at vide

Det fremgår ikke af de kilder, vi har set på, at der findes dansk forskning, der undersøger det samme under danske forhold. Det ville være interessant at se, hvordan klippede heste, fugtig kulde og små folde ændrer billedet. Indtil da er det rimeligt at bruge undersøgelsen som en påmindelse om, at dækken og foder hænger sammen, og at huldet er det, der afgør, om du har ramt rigtigt.

Læs også


Kilder

Annonce

Seneste artikler

Spiser hesten mindre hø med dækken på? Det viser et studie

Læs mere →

10 ting, der officielt markerer starten på vinteren i stalden

Læs mere →

Sådan overlever du vinteren som hestemenneske

Læs mere →

Hvem bestemmer, hvornår vejret er ”for dårligt” til fold?

Læs mere →

Skridt på asfalt: God træning eller unødvendig belastning?

Læs mere →

Hovbyld om vinteren: Hvorfor bliver hesten pludselig så halt?

Læs mere →

Frost, tø, frost: derfor er dansk vinter hård for hesten

Læs mere →

Dressurheste og skader: hvad det svenske studie viser

Læs mere →

Knabstrupper-føl: Derfor er et plettet føl altid et lotteri

Læs mere →
Om os
Malgré Tout er Danmarks digitale medie for ryttere og mennesker med hestesport som lidenskab og livsstil.

Malgré Tout | en del af Højvig ApS
  • Studiestræde 5
    4300 Holbæk
  • CVR: 36696249
  • +45 70 27 43 00
  • info@malgretout.dk