
En hest, der vrinsker, kalder på sine foldkammerater eller bliver urolig, når den efterlades alene, bliver hurtigt beskrevet som afhængig eller besværlig. Men er det egentlig et problem, at hesten ikke bryder sig om at være alene? Og hvor meget skal vi træne den til at acceptere noget, der går imod dens naturlige instinkter?
De fleste hesteejere kender situationen. En hest bliver hentet ind fra folden, mens dens foldkammerat står tilbage og kalder. Måske begynder den at gå frem og tilbage langs hegnet, eller også bliver den så urolig, at det kan være svært at håndtere den.
Det kan være frustrerende i en travl hverdag, hvor hestene skal kunne hentes ind, rides og håndteres hver for sig. Men før vi kalder adfærden et problem, er det værd at spørge, hvorfor hesten reagerer sådan.
Heste er flokdyr, og deres sociale relationer spiller en afgørende rolle for deres trivsel. I naturen giver flokken både beskyttelse, tryghed og mulighed for at udføre naturlig social adfærd.
Ifølge hesteadfærdsforsker Janne Winther Christensen fra Aarhus Universitet er social kontakt et af hestens bedst dokumenterede adfærdsmæssige behov. Det handler ikke kun om at kunne se andre heste, men også om fysisk kontakt, pelspleje og samvær.
Når en hest reagerer på at blive adskilt fra flokken, er det derfor ikke nødvendigvis tegn på dårlig opdragelse eller manglende respekt for mennesket. Det kan ganske enkelt være et udtryk for dens naturlige behov for tryghed.
At en hest ikke bryder sig om at være alene, betyder altså ikke automatisk, at der er noget galt med den.
Nogle heste vrinsker et par gange, når deres foldkammerater forsvinder, men falder hurtigt til ro igen. Andre bliver så stressede, at de løber langs hegnet, sveder, forsøger at bryde ud eller slet ikke kan koncentrere sig om omgivelserne.
Den forskel er vigtig.
En hest kan godt foretrække selskab uden at være i alvorlig mistrivsel, hver gang den kortvarigt bliver adskilt fra andre. Men hvis separationen udløser kraftig uro eller panik, bør man tage reaktionen alvorligt.
Det handler ikke om at lære hesten, at den ikke må savne sine venner. Det handler om at hjælpe den til at føle sig mere tryg i de situationer, hvor kortvarig adskillelse er nødvendig.
Ja, heste kan lære at håndtere kortvarig separation bedre. Forskning viser, at gradvis tilvænning kan være med til at mindske belastningen ved situationer, som hesten i første omgang oplever som ubehagelige.
Et studie af 32 unge hopper undersøgte, hvordan heste reagerede på træning i social separation. Forskerne fandt blandt andet, at hestene havde lavere puls, når de blev trænet sammen med en anden hest, end når de efterfølgende skulle gennemføre træningen alene. At begynde træningen med en makker gav dog ikke i sig selv en hurtigere tilvænning til at være alene.
Det understreger, at selskab kan skabe tryghed, men at hesten også skal lære den konkrete situation, hvis målet er, at den kortvarigt skal kunne håndtere den alene.
Sådan kan du arbejde med separationstræning
Målet bør være, at hesten gradvist oplever korte adskillelser som noget håndterbart – ikke at den lærer at stå i panik, indtil den til sidst opgiver at reagere.
Det er her, diskussionen bliver interessant. For selvom separationstræning kan være praktisk og i nogle situationer vigtig for sikkerheden, betyder det ikke nødvendigvis, at alle heste skal lære at stå helt alene i længere tid.
En hest kan sagtens fungere godt i hverdagen, selvom den foretrækker selskab, når den står på folden eller i stalden. Måske kræver det blot, at man tænker lidt anderledes over indlukning, ridning og håndtering.
I Danmark skal hestehold som udgangspunkt bestå af mindst to heste eller andre dyr omfattet af reglerne om kontakt til artsfæller. Der findes dog særlige undtagelser. Lovgivningen betyder ikke, at en hest aldrig må være kortvarigt alene, men understreger, at dens behov for artsfæller skal respekteres.
Der er samtidig forskel på at træne en hest til at kunne undvære sin foldkammerat under en ridetur og at forvente, at den uden problemer skal tilbringe mange timer isoleret.
I hesteverdenen taler vi ofte om, hvad hesten skal lære for at passe ind i vores hverdag. Den skal kunne stå stille, vente, blive hentet alene og acceptere, at dens venner går.
Men måske bør vi nogle gange vende spørgsmålet om: Kan vi indrette hverdagen, så hesten ikke behøver at være alene så ofte?
Det kan eksempelvis være ved at lade en anden hest blive tilbage på folden, tilpasse rækkefølgen ved indlukning eller sørge for, at hesten har selskab, når dens faste foldmakker er væk.
Det betyder ikke, at vi skal undgå al separationstræning. En vis grad af selvstændighed kan være en fordel ved eksempelvis dyrlægebesøg, transport og almindelig håndtering.
Men der er forskel på at gøre hesten tryg ved nødvendige adskillelser og at gøre dens behov for selskab til noget, der skal trænes væk.
Måske er det derfor helt okay, at nogle heste aldrig kommer til at elske at være alene. Så længe vi hjælper dem med at håndtere nødvendige situationer og samtidig respekterer deres sociale behov.
For spørgsmålet er måske ikke, om alle heste skal kunne stå alene – men hvor meget vi egentlig bør forvente, at de skal kunne undvære hinanden.