Annonce
Sommergræs_pony

DIY: 4 midler mod insekterne

Er du træt af summende insekter i stalden og på folden? Eller har hesten allerede ødelagt sæsonens første fluemaske? Fortvivl ikke, der er nemlig masser af muligheder for at lave dine egne afskrækkelsesmidler. Vi har samlet de bedste gør-det-selv-tips til stalden og til hesten, så du kan komme af med krybbene.

Lav din egen fluemaske til hesten

Du skal bruge: Et par gamle jeans, tråd, nål, saks, lineal og en kuglepen.

Sådan gør du: Klip en firkant ud af stoffet, som måler 40×30 cm. Skær lange strimler af stoffet, der er cirka 1 cm brede og cirka 35 cm lange. Stop dem cirka 5 cm før kanten af stoffet. Fold stoffet og sy kanten tværs over. Fastgør velcroen i hver ende, så fluemasken kan sættes på grimen.

LÆS OGSÅ: Lav din egen insektspray – det er sundere for hesten og billigere for dig.

Kom af med klæger på folden

Du skal bruge: Et stykke finmasket net 1×1 meter, en sort bold eller tønde (du kan evt. købe en fodbold og spraye den sort), trælister eller bambuspinde (min. 1,5 m. lange), snor til at fæstne bolden med og et tomt syltetøjsglas.

En hjemmelavet klægfanger. Foto: Heste-nettet.dk

Sådan gør du: Sæt din fælde op et solrigt sted på folden. Sørg for, at stolperne er stukket solidt langt ned i jorden i en tipiform, så de står stabilt. Hæng den sorte bold i midten cirka 1 meter over jorden. Fastgør nettet hele vejen rundt ovenpå, som du ville gøre med en ruse. På toppen af fælden sætter du et syltetøjsglas med bunden i vejret.

Det essentielle ved en klægefælde er at have et stort varmetiltrækkende element, såsom en sort bold, tønde eller lignende. Dette skyldes, at klægens syn er infrarødt, og den derfor kun kan registrere varme områder. Når hun-klægen skal gøre sig klar til ægproduktion, har hun brug for blod. Når hun ser en stor varm genstand, såsom en ko, hest, menneske eller lignende, flyver hun hen og bider byttet for at opsuge blodet. Hvis hun-klægen opdager, at byttet ikke er særlig saftigt, vil den instinktivt flyve opad. Derfor placerer man nettet over bolden og sætter et omvendt syltetøjsglas ovenpå. Her vil den ende sine dage, da den ikke er i stand til at flyve ud igen. Man bør tømme glasset regelmæssigt for insekter.

Fluefanger til stalden – det mexikanske vandpose-trick

Hvis du har været i Mexico, har du måske set de mærkelige poser med vand, der hænger overalt. Det er det mexicanske flueskræmmer-trick, som både er ekstremt billigt og nemt. Det har til formål at forvirre fluerne, så de flyver et andet sted hen.

Du skal bruge: En gennemsigtig plastikpose, noget snor og et par mønter.

Sådan gør du: Fyld posen med vand og smid mønterne i. Hæng posen op i stalden eller hvor du vil af med fluer. Metoden synes måske mærkelig, men der er mening i galskaben. Vandposerne udnytter, at fluer ikke har pupiller, der kan regulere det lys, som møder deres øjne. Derfor bliver de forvirrede af det, de opfatter som en stor mængde flimrende vand. Fluerne bliver desuden perplekse af reflektionerne fra sollyset, der rammer mønterne i poserne og flyver deres vej.

LÆS OGSÅ: Sådan håndterer du insektbid.

Bekæmp insekter med basilikum og lavendel

Basilikum og andre naturlige produkter, som findes i køkkenskabet, er faktisk gode til at afskrække insekter. Især fluer hader basilikum, men også lavendel har nogle gode afskrækkende egenskaber. Denne kraftigt lugtende blomst er en ærkefjende for myg, fluer, lopper og møl. Pluk en buket og hæng den på hovedet, indtil de tørrer i stalden, så skræmmer den insekterne væk.

Sidst men ikke mindst er det forebyggende arbejde også vigtigt at nævne. Det giver god mening at sørge for at holde folden ren for hestepærer, da fluerne lægger æg i pærerne. Én flue kan nemlig blive til 25 millioner på én sæson.

God fornøjelse!

Annonce

Seneste artikler

Stærk dansk præstation på FEI’s verdensrangliste

Læs mere →

Longines Global Champions Tour 2025 – Springning i verdensklasse

Læs mere →

Er der nok protein i grovfoderet?

Læs mere →

Mooell FIR-lysterapi – mere end bare en trend

Læs mere →

Store Hestedag satte besøgsrekord – igen!

Læs mere →

NYHED: Brevkasse for Malgré Touts læsere

Læs mere →

Store Hestedag 2025: Nye oplevelser og stærke traditioner for både heste- og hundefolk

Læs mere →

Glæd dig til Haflinger DM: Sport, fest og fællesskab i særklasse

Læs mere →

To nye hestespil ser dagens lys på Store Hestedag

Læs mere →
Om os
Malgré Tout er Danmarks digitale medie for ryttere og mennesker med hestesport som lidenskab og livsstil.

Malgré Tout | en del af Højvig ApS
  • Studiestræde 5
    4300 Holbæk
  • CVR: 42597155
  • +45 70 27 43 00
  • info@malgretout.dk