Slip af med fluerne, klægerne, mitterne og myggene

Insekter: Dyrene, vi alle hader på denne tid af året, men som vi stort set ikke kan undgå. Nogle af dem bider, hvilket er til stor irritation for både hest og rytter, og kan lægge æg i pelsen. Derudover kan de bære forskellige sygdomme, og der kan opstå allergiske reaktioner som følge af deres bid.

Forskellige typer fluer, der er til irritation for hestene

Her gennemgår vi de insekter, der tilhører fluefamilien og virkelig kan genere hesten. Selvfølgelig fortæller vi også, hvad du kan og ikke kan bruge for at komme dem til livs.

LÆS OGSÅ: DIY: 4 midler mod insekterne.

Klæge (Tabinadae)

De store, bidende klæger dukker op omkring juni/juli og er mest aktive på varme sommerdage. De kan bedst lide at fodre på hestens ben, nakke, mave og manke. Biddet viser sig som smertefulde bumselignende knopper med et karakteristisk sår i midten. Disse dyr vover sig sjældent ind på mørke områder, så hvis din hest står i stald, er den lidt beskyttet.

Generelt vil hjemmelavede insektmidler ikke virke på klægerne, da de er ret robuste. Du skal i stedet investerer i noget stærkere – men vær OBS på brugsanvisningen. Det er skrappe produkter, og de er muligvis ikke egnet til daglig brug.

Kvægmyg (Simuliidae) eller flodmyg 

Kvægmyg og flodmyg er ikke særlig store – kun omkring 2-5 mm. De findes især nær deres klækningsteder, som er bække og åer. De kommer mest til syne ved solopgang og solnedgang i forår og tidlig sommer. Her vil det igen være en hjælp, hvis din hest står på stald. Myggene vil især gå efter hestens hoved, især inde i ørene, hvor deres spyt vil resultere i en allergisk reaktion, som distraherer hesten. Bid vil vise sig som små buler med små områder af blod og sårskorpe.

Mitter (Culicodes)

Dem, vi kender som mitter, er omkring 1-3 mm lange, og de bevæger sig i sværme ved solopgang og solnedgang. De ligger æg i vand, så undgå våde områder. Det er svært at sige, hvor på hesten de går til angreb, da det afhænger af arten. Det er dog oftest manke og hale, det går ud over, hvilket resulterer i, at hesten gnubber sig på de udsatte steder.

Insektmidler kan være effektive mod mitterne. Permethrin-baserede produkter er bedst og bør benyttes sidst på eftermiddagen. Oliebaserede produkter kan smøres på hesten flere gange dagligt, så mitterne ikke kan lande. Hvis hestene tages ind inden solnedgang er de heller ikke lige så udsat.

Det, vi kender som helt almindelige fluer i stalden, hedder blot staldfluer – og kan være noget af de allermest generende for hestens øjne. Foto: Stock.

Staldfluer – som vi kender dem 

De almindelige fluer, staldfluer, lægger æg i fugtige, rådne planteområder – typisk halm med urin eller i møddingen. De spiser på hestens ben og mave, og biddene viser sig som kløende eller smertefulde buler med en lille skorpe. Den bedste beskyttelse mod fluer er god staldhygiejne. Du kan også bruge insektmidler. Permethrinbaseret produkter fungerer godt til benene.

Myg, bier og hvepse bør også nævnes, når man taler om irriterende insekter i hverdagen. Disse giver også ubehagelige bid. Bier og hvepse ses mest om dagen, mens myg er værst timerne omkring solnedgang.

LÆS OGSÅ: Lav din egen fluespray.

Sådan behandler du bid

Hvis det bare er et enkelt bid, kan du bruge noget is til at køle med, eller bad din hest i koldt saltvand (en teske salt til to kopper vand). Hvis du derimod står over for mange bid, kan du bruge en mild hesteshampoo, som både kan hjælpe til at køle, men også fjerne puds og bakterier. Undgå så vidt muligt, at din hest klør sig på området.

Hvepsestik er alkaliske og bør derfor blive vasket med en fortyndet syre, såsom eddike eller citronsaft. Bistik er derimod syrlige og bør bades med bikarbonat af sodavand. Bien efterlader sin brod, så hvis det er muligt, skal du prøve at fjerne den med en pincet, da giften ellers fortsat vil trænge ind. Hvis brodden ikke er til at få fat i, vil den blive udskilt naturligt.

Hvis du er i tvivl om hvad du bør gøre, bør du altid kontakte din dyrlæge.

Undgå bid med disse forholdsregler

– Brug fluemasker eller insektdækkener
– Brug en holdbar fluespray – test på et lille område til at starte med
– Brug insektspray i stalden eller opsæt fluetape
– Undgå vandhuller hvor mitter holder til
– Hav god staldhygiejne
– Hold hestene inde når det står meget slemt til
– Hav en ventilator i stalden som kan blæse fluerne væk

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce