5 facts om “The winning machine” Gilles Thomas
Læs mere →
Af Christina Kryder Pedersen Cand Agro St. Hippolyt Danmark A/S
Doping i sport er et ”varmt” emne, og desværre har antallet af positive tests i human, international sport været stigende inden for de sidste par år. Doping i hestesporten er også et ”varmt” emne, og positive dopingtests har forårsaget, at heste og ryttere er blevet diskvalificeret eller har mistet medaljer på den konto. Inden for væddeløbssporten er det ikke kun løbet, der er tabt, men også hestens værdi, der falder.
Doping i forhold til fodermidler er næsten umuligt at gennemskue, da det kræver en viden om de enkelte råvarer og deres aktive stoffer for at kunne vælge til eller fra. Derfor ender det ofte med, at rytteren kommer til at fravælge fodermidler, som reelt ikke udgør en dopingrisiko, men det er selvfølgelig vigtigere, at være på den sikre side, når man er i tvivl.
På FEI’s hjemmeside findes der en søgemaskine, hvor det er muligt at indtaste et stof for at finde ud af, om det er på dopinglisten. På FEI’s hjemmeside står der, at stoffer som ikke står på den forbudte liste, ikke er forbudte at bruge medmindre de har en lignende kemisk struktur eller biologisk effekt, som andre forbudte stoffer. Dette betyder, at rytteren skal have kendskab både til den måde det virker i hestens krop samt den kemiske opbygning af de enkelte stoffer og det er en meget stor og omfattende opgave.
Læs også: Del 2: Doping og fodring af præstationshesten
Når det gælder urtetilskud eller naturmedicin, er der tale om alle former. Det gælder uanset, om det anvendes intravenøst (i blodet), topikalt (på huden), intramuskulært (i musklen), subkutant (under huden) eller oralt (indtages/spises), da de fleste af disse midler både virker lokalt, men også har en systemisk virkning; altså bevæger sig rundt i kroppen med blodbanen.
Analysemetoderne har også ændret sig igennem tiderne. Substanser som fx det beroligende stof acepromazin, der i 1960 ikke kunne findes i hestens urin, kan nu findes i op til fem dage efter administration. Det er også blevet lettere for den ærlige topatlet at blive taget for doping, da både kontamination fra miljø, men også tildeling af fodertilskud, hvor der ikke er en kontrolleret ingrediensliste eller registreringssystem, kan være kontamineret.
Det er desværre ikke muligt at gennemgå alle fodertilskud. Denne artikel beskæftiger sig med enkelte substanser, som vurderes at være til stede i specifikke fodertilskud, eller som kan være en del af hverdagen for hesteejeren, hvilket også udgør en risiko for kontaminering af hestens foder.
Kava (Piper methysticum) er et forbudt stof og må ikke forekomme i hesten på noget tidspunkt uanset niveau. Kava anvendes i human medicin, som et antipsykotikum, men er også anvendt mod stress, angst og søvnløshed. Piper methysticum er en grøn plante med hjerteformede blade og er anvendt i nogle beroligende fodertilskud til heste.
Hordenin er et stof, der findes i naturen og hører til kontrollerede substanser. Det er ikke tilladt at anvende Hordenin til heste. Men det er meget svært at undgå, eftersom stoffet findes naturligt i mange fodermidler, herunder visse korntyper og græsser. Det kan derfor ikke elimineres helt. Hordenin har antibiotiske egenskaber, som også stimulerer frigivelse af noradrenalin hos pattedyr. Noradrenalin stimulerer frigivelsen af energi i hesten, hvilket anses for at være præstationsfremmende.
Dimethyl sulfoxid (DMSO) hører også til kontrollerede substanser. DMSO findes ofte i fodermidler, som fx lucerne, og eftersom lucerne er et naturligt fodermiddel til heste, så vil det kunne findes i små mængder i hesten. DMSO er som medicin brugt som topikale (på huden) antiinflammatoriske og smertelindrende midler.
Salicylsyre hører også til under kontrollerede substanser, da det er en normal metabolit i hestens urin. Den findes i mange forskellige typer planter, herunder specifikt i lucerne og i barken fra piletræer. Som medicin anvendes salicylsyre som et antiinflammatorisk middel i cremer eller salver til hudinfektioner eller lignende. Derudover findes der midler mod sur stråle med salicylsyre.
Morfin ved vi alle er et forbudt stof. Der er derfor ingen øvre grænse for, hvor meget morfin der må findes i hesten. Morfin udvindes af opiumvalmuen, og ofte ses der valmueblomster på kornmarker, hvilket kan udgøre en risiko, hvis hesten fodres med korn fra egne marker, hvor der er mindre kontrol. Birkes er de modne frø fra opiumvalmuen. Findes der birkesfrø eller hele valmueblomster i det korn hesten fodres med, bør der her søges veterinær rådgivning i forhold til dopingrisikoen. Morfin og andre opiumalkaloider findes hovedsageligt i valmuens mælkesaft, men birkesfrøene kan blive forurenet med mælkesaft og dermed indeholde opiumalkaloider. Opiumalkaloider findes også i andre planter som fx giftsalat, der findes naturligt på danske marker. Morfin påvirker hestens centralnervesystem og virker smertelindrende, hostelindrende samt angstdæmpende.
Læs også: Del 2: Doping og fodring af præstationshesten
Koffein er en methylxanthin-alkaloid og findes i høj grad i naturen. Koffein hører under kontrollerede substanser og virker mildt stimulerende på centralnervesystemet samt udvidende på bronkierne og blodkarrene. Under xanthin-alkaloiderne hører også theophyllin fra te og theobromin fra chokolade. Det er blevet vist, at hvis en hest fodres med 10 M&M’s med peanuts, giver det en påviselig koncentration af theobromin og koffein i urinen i op til 48 timer.
Baldrian stammer fra roden af valerianeplanten og kan findes på dopinglisten som valerenic acid under kontrollerede substanser. Valerenic acid er en syre, som er en del af den essentielle olie, der findes i valerianeplanten. Baldrian har en beroligende virkning og anvendes ofte mod stress, angst, uro eller mod søvnløshed.
Djævleklo er en urt, som har det botaniske navn Harpagophytum procumbens og findes på den kontrollerede liste. Djævleklo har en antiinflammatorisk effekt og har været brugt til mange ting igennem årene, herunder mod forstoppelse, nyre- og galdesten samt gigtlidelser. Det er også vist at have en positiv effekt på rygsmerter, ledbetændelse, lændesmerter, muskelsmerter samt mave- og leverproblemer.
Det er rytterens, trænerens og veterinærens ansvar at holde sig opdateret på ændringer i forhold til dopinglisten samt at kende detaljerne omkring det tilskud eller medicin, hesten får. Uvidenhed kan desværre ikke bruges som forsvar mod en positiv dopingtest.
Læs også: Ingen doping hos heste og ryttere i Rio