Ingen doping hos heste og ryttere i Rio

FEI´s præsident Ingmar De Vos var en opløftet mand, da samtlige dopingprøver kom tilbage og viste, at alle ryttere og heste var clean under OL i Rio.

Ren sport er en central del af FEIs arbejde
Der blev vist ekstraordinære store sportspræstationer under OL, så at samtlige heste og ryttere har udvist den form for sport udelukkende på baggrund af målrettet træning, glæder FEI præsidenten.

At holde vores sport ren er en central del af vores daglige arbejde hos FEI, men at vi kan vise et fuldt ud rent screeningsprogram, hvor samtlige heste og rytteres dopingtest er negative, er noget, vi kan være meget stolte af. Specielt fordi vi tester for mange flere stoffer, end vi nogensinde har gjort før,” siger Ingmar De Vos.

30 procent af de konkurrerende heste testet
I alt blev der taget 60 tests på hestene, hvad der svarer til, at 30 procent af de 200 heste, som stillede op til OL i Rio, blev screenet for doping. Dopingprøverne blev sendt til FEIs centrale laboratorier i England, og de flotte resultater blev frigivet i denne uge. Præsidenten sender en taknemmelig tanke til The Rio 2016 Organising Committee, som har stablet en rigtig flot scene samt gode og hestevenlige omgivelser på benene til glæde for de deltagende ekvipager. Nogle omgivelser, som også skal danne rammen for de Paralympiske Lege i de næste uger:

Vi kunne ikke have bedt om mere spændende sport og nu – hvor det er bekræftet – at både ren sport og fair play er i højsædet, kunne jeg ikke være gladere,” siger Ingmar.

FEI Clean Sport kampagne
Siden 2010 har FEI kørt med kampagnen FEI Clean Sport. Kampagnen er en del et læringsprogram, som har gjort det lettere at forstå og rette ind efter FEIs dopingregulativer. Kampagnen skal ramme atleter, grooms, dyrlæger og andre, der arbejder og støtter op omkring hestesporten. Til OL testede FEI alle individuelle medaljetageres heste samt alle alle heste, der lå inden for top fire. Derudover blev der foretaget stikprøver på tilfældige heste samt på udvalgte heste. For menneskerne gjaldt det, at samtlige der lå inden for top fire, blev testet. Derudover blev to tilfældige ryttere udvalgt til dopingtest.

Kilde: FEI

 
Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce