Annonce
Mand i ridesporten
Hvordan er det at være mand i en verden, der primært består af kvinder og alt, hvad dertil hører? Manden på billedet har ikke noget med de medvirkende i talkshowet at gøre. Foto: Canva Pro.

At være mand i ridesporten – hvordan er det?

Annoncørbetalt artikel
Logo Hillerød Horse Show

Ridning og samværet med heste er unægteligt en verden med en høj andel af østrogen. Men leder man lidt, er der bestemt også betydelige mængder testosteron at spore. Malgré Tout har fået fat i en ponyfar, en pololandsholdsrytter og en anerkendt avlskonsulent, som alle ved, hvordan det er at være hankønsvæsen i en hunkønspræget verden. I forbindelse med Malgré Tout Talkshow, som finder sted til Hillerød Horse Show, kan du komme med inputs til, hvad vi skal spørge dem om.

Hillerød Horse Show
Hillerød Horse Show løber af stablen i Royal Stage den 12.-14. november 2021 med tyvstart den 11. november om aftenen. Showet vil bestå af en stor arena med clinics – mange af dem gratis med en almindelig adgangsbillet (partout) – massevis af gratis, faglige foredrag i foredragslokalerne og en stor messe med en scene, hvor der kommer til at være mange spændende indslag, herunder Malgré Tout Talkshow.
Leaderboard ad (930x180)Rectangular ad (336x280)

Hør 3 mænd fra ridesporten fortælle

Under Malgré Tout Talkshow vil chefredaktør Tina Bjerre Nielsen i alt tale med ni interessante profiler om tre forskellige temaer. Det finder sted fredag, lørdag og søndag kl. 15.30. Søndag den 14. oktober er temaet Mand i ridesporten. Her kan du læse, hvem du kan møde.

Læs også: Malgré Tout Talkshow: 3 vigtige emner – 9 interessante personligheder

Ponyfaren Thomas Pelle Veng

Ponyfar Thomas Pelle Veng
Thomas Pelle Veng med datterens pony. Foto: Privat.

Livet som ponyfar er ikke nemt. For der er så meget, en ponyfar ikke forstår. Manden bag bogen Ponyfar og Facebook-gruppen af samme navn, hedder Thomas Pelle Veng. Egentlig er han en helt almindelig familiefar, der blot er blevet centrum i sin datters hesteglade liv – med alt hvad dertil hører. De himmelvendte øjne og ordene “Ej far, det kan du altså bare ikke finde ud af” imens han står med mugegreben i hånden, er efterhånden hverdagskost. Til Malgré Tout Talkshow sidder han til at dele ud af sine tanker om, hvorfor man som kikset og uvidende ponyfar også har noget at bidrage med til hesteverdenen.

Polorytteren Christian Green

Polorytter Christian Green
Polorytter Christian Green. Foto: Copenhagen Polo Club.

Polo er ikke for hvem som helst, men alle kan prøve kræfter med det. Det er ordene bag Copenhagen Polo Club, som pololandsholdspiller Christian Green er medejer af. Christian er en del af det, der kaldes for kongernes sport, om som hører til i den pebrede ende af den livsstil med heste, som i forvejen ikke er billig. Sammen med andre passionerede mænd såvel som kvinder dyrker han polosporten i det nordsjællandske. Der er ingen tvivl om, at livsstilen med poloheste adskiller sig fra den, mange andre kender, men der er bestemt også lighedspunkter. Glæd dig til at høre Christian fortælle, hvorfor han har valgt poloen, og hvordan han mener det er at være polorytter kontra dressur- eller springrytter.

Leaderboard ad (930x180)Rectangular ad (336x280)

Avlskonsulenten Christian Springborg

Avlskonsulent Christian Springborg
Avlskonsulent Christian Springborg. Foto: Privat.

Christian Springborg er avlskonsulent hos Helgstrand Dressage og har tidligere arbejdet for Stutteri Blue Hors. Han ved alt om dressurhesteavl og er vant til at begive sig i en verden fyldt med kvinder, men bestemt også med en vis andel af mænd. Vi finder generelt flere mænd inden for avl og topsport, end vi gør i resten af Hestedanmark. Men hvorfor mon? Det kan Christian hjælpe os med at blive klogere på, når han sammen med Thomas Pelle Veng og Christian Green sættes til at reflektere over kønsfordelingen.

Oplev desuden Christian Springborg holde sit eget oplæg på scenen lørdag og søndag under Hillerød Horse Show. Her skal det handle om, hvordan du finder den rette hingst til din hoppe, når du gerne vil fremavle det helt rigtige føl. Find det i programmet.

Hvad vil I læsere gerne vide?

Ligger du inde med et godt spørgsmål til de tre mænd, Malgré Tout skal tale med? Så har du muligheden for at komme med dit input. Giv os dit bedste bud på en god problemstilling i kommentarsporet herunder eller på Facebook.

Annonce

Seneste artikler

Glæd dig til Haflinger DM: Sport, fest og fællesskab i særklasse

Læs mere →

To nye hestespil ser dagens lys på Store Hestedag

Læs mere →

Verdensmester Anne Stine Haugen: ”Det handler om forberedelse – og at holde hesten glad”

Læs mere →

Agria Naturridt: Vær med til at hjælpe heste i nød – helt gratis!

Læs mere →

Rasmus Bagger udgiver ny bog: Den bedste udgave af dig selv

Læs mere →

Dansk rytter har skrevet sig ind i historiebøgerne

Læs mere →

Markens smukke (og nyttige) blomster – Kan den gamle mark bruges til heste?

Læs mere →

Tyve år med Nyt Hesteliv – Danmarks eneste hesteinternat

Læs mere →

Medaljeregn over Danmark

Læs mere →
Om os
Malgré Tout er Danmarks digitale medie for ryttere og mennesker med hestesport som lidenskab og livsstil.

Malgré Tout | en del af Højvig ApS
  • Taastruphøj 6, Holbæk
  • CVR: 42597155
  • +45 70 27 43 00
  • info@malgretout.dk