Richard Vogel og United Touch S triumferede i Aachen
Læs mere →
Hesten er et steppedyr, der er bygget og født til at leve i det fri, og dens konstruktion betyder, at den er en fantastisk atlet. En atlet, man skal træne med omhu. I denne artikel gennemgår dyrlæge Ulla Vestergaard Andersen hestens fysiologi, som er med til at give den det store atletiske potentiale, samt hvordan man træner denne atlets udholdenhed og styrke, hvordan kondition vedligeholdes, hvilke skader der hyppigst opstår hos rideheste samt forslag til øvelser og træning, der bedst muligt forbereder hesten til karrieren som ridehest.
Hesten som dyr har et stort atletisk potentiale, og dette bunder i, at heste fra naturens side er et byttedyr. Heste har store muskelgrupper til at flytte de lettere lemmer, og et hjerte hvor kapaciteten kan gå fra at pumpe cirka 20 liter blod rundt i kroppen hvert minut i hvile til at pumpe over 100 liter rundt hvert minut i arbejde. Derudover har hestens muskler en god evne til at udnytte det ilt, der er i blodet. Denne evne kaldes for maksimal iltoptagelse og udtrykkes VO2MAX. Som atlet betyder det, at hesten er god til at omsætte meget brændstof – typisk i form af sukker og fedt – til energi. Udholdenheden forlænges, og hesten har dermed anlæg for at kunne arbejde længe ved en høj intensitet.
Gaffelbuk: 210-310 milliliter ilt i minuttet per kilo kropsvægt*.
Toptrænet elitehest: 200 milliliter ilt i minuttet per kilo kropsvægt.
Menneske topatlet: 85 milliliter ilt i minuttet per kilo kropsvægt.
*En gaffelbuk er en antilopetype – et byttedyr, der skal kunne accelerere hurtigt i en flugtsituation blandt vilde dyr, men også være udholdende over længere distancer.
De fleste har hørt, at man skal tilstræbe at skridte hesten godt varm før og godt af efter træning, men hvorfor er det nu sådan? Når hesten skridter, strømmer der blod ud til musklerne, hvilket varmer dem op og gør dem klar til at arbejde. Jo større hest, jo større muskelgrupper og derfor længere skridtperioder. Når hesten har arbejdet, puster den ofte og det er fordi, der ikke har været ilt nok til rådighed under arbejdet, og ved iltmangel i blodet opstår der risiko for mælkesyreophobning i musklerne. Denne ’iltgæld’ gør at hesten puster. Derfor er det lige så vigtigt at skridte godt af, hvor musklerne bevæger sig, så mælkesyren kan komme væk fra musklerne igen via blodet.
Når hesten galopperer, er åndedrætsfrekvensen ens med skridtfrekvensen. Det betyder, at luften trækkes ind i lungerne, når forparten løftes, og presses ud af lungerne igen, når forbenene lander. Bevægelse i hestens organer og tarme er med til at give plads til luften og presse den ud af lungerne igen, når forbenene lander. På den måde er skridtlængden afgørende for, hvor meget ilt der når at blive udvekslet per åndedrag.
Ved mælkesyreophobning i musklerne kan de blive ømme. Der er risiko for mælkesyreophobning, hver gang hesten puster efter træning. Mælkesyre i musklerne opstår, når der ikke er ilt til musklerne for eksempel ved hård træning. Mælkesyregrænsen for heste ligger på 180 hjerteslag per minut. Mindsk risikoen for mælkesyre ved afskridtning, så blodet bliver ført væk fra musklerne – jo mere afskridtning jo mindre mælkesyre. Brug mindst ti minutter.
Hjertet begynder at slå hurtigere og der frigives en stor andel røde, ilttransporterende blodlegemer fra milten. Når musklerne arbejder, frigives varme, og ilt bliver lettere frigivet fra de røde blodlegemer til musklerne, energiomsætningen sker hurtigere, vævet – inklusive sener – bliver mere elastisk, og musklerne bliver mere effektive til at trække sig sammen og slappe af.
Når hesten sveder under arbejde er det dog for at komme af med varmen og derved sikre at kernetemperaturen ikke bliver kritisk høj, da dette ville være farligt for specielt hjernen.
Når leddene bevæges, og ledbrusken derfor bliver komprimeret, bliver ledvæske trykket ud af ledbrusken, som af en svamp, og dette øger støddæmpningen i leddene. Når hesten skifter ben og vægten fjernes suges vandet ind i ledbrusken igen. Opvarmningen er fuldført efter cirka ti minutter i skridt og ti minutter i trav og galop.
Det tager længere tid at varme musklerne op i koldt vejr, mens der i varmt vejr kan være risiko for overophedning.