Hvornår er det for varmt at ride? Forskning og FEI’s tærskler giver konkrete svar til den danske hesteejer
Læs mere →
FEI’s Wet Bulb Globe Temperature-indeks sætter 28°C som grænsen for, hvornår der kræves forholdsregler ved internationale stævner. For den daglige hesteejer i Danmark afhænger svaret af langt mere end lufttemperaturen alene.
FEI introducerede Wet Bulb Globe Temperature-indekset (WBGT) som officielt redskab til varmeovervågning ved OL i Atlanta i 1996 — specifikt for at beskytte eventingheste under Georgias sommerhede. Indekset er stadig det måleredskab, FEI’s veterinærhold bruger ved internationale stævner.
Det fortæller noget om, hvad det kræver at måle varmebelastning præcist. Lufttemperaturen alene er et utilstrækkeligt signal — og det er kernen i, hvad sommerridning i Danmark kalder på at forstå.
Heste kan regulere deres kropstemperatur uden ekstra energiforbrug i intervallet 5–25°C — den termoneutrale zone. Det fremgår af Kang et al. (2023), publiceret i International Journal of Biometeorology. En rask, voksen hest opretholder under normale betingelser en kropstemperatur på 37,5–38,5°C.
Under motion ændrer billedet sig markant. Den metaboliske varmeproduktion stiger kraftigt under intensivt arbejde. Svedfordampning udgør op mod 70% af den samlede varmespredning, når luftfugtigheden er lav — og hestens svedrate er ifølge det samme studie ca. tre gange højere end menneskets ved tilsvarende belastningsintensitet.
Problemet opstår, når høj luftfugtighed reducerer fordampningseffektiviteten. Under varme og fugtige forhold kan varmeakkumuleringen overskride kroppens evne til at regulere sig — og det er her varmestress udvikler sig.
Det praktiske budskab: 23°C med 80% luftfugtighed kan være mere belastende for en hest i intensivt arbejde end 27°C med 40% luftfugtighed. Lufttemperaturen er et ufuldstændigt signal.
WBGT kombinerer fire faktorer: lufttemperatur, fugtighedstemperatur (wet bulb), kugletemperatur (solindstråling) og vindforhold. Resultatet er et enkelt tal i °C, der afspejler den samlede termiske belastning i et givet miljø.
Ifølge FEI's tekniske dokumentation om klimatilpasning gælder følgende niveauer for eventingkonkurrencer:
Et vigtigt teknisk punkt: WBGT er typisk lavere end lufttemperaturen. En dag med 25°C luft, moderat luftfugtighed og vind vil sjældent ramme 28°C WBGT. Men samme temperatur med stille luft, højt solstand og 80%+ luftfugtighed kan nærme sig grænsen under intensivt arbejde.
Disse tærskler er primært sat for eliteheste i eventing — disciplinen med det højeste fysiologiske krav under varmeeksponering. De er ikke direkte overførbare til daglig hobbyridning, men giver en konkret kalibrering: 28°C WBGT som indikator for, hvornår intensiteten bør justeres.
Ved Paris OL i 2024 supplerede FEI med termografiske kameraer til overfladetemperaturmåling, isvandsstation ved opvarmningsarenaen og tågekølingszoner. FEI beskriver de samlede tiltag fra Versailles som del af et bredere klimatilpasningsprogram.
Fordi WBGT kræver specialudstyr, bruges en enklere beregning i praksis. Mad Barn Equine og US Equestrian bruger formlen:
Lufttemperatur (°F) + relativ luftfugtighed (%) = kombinationsindeks
Vejledende zoner:
Omregnet til dansk kontekst: 23°C svarer til 73°F. Med 70% luftfugtighed giver det 143 — i overvågningszonen. Med 80% luftfugtighed: 153 — kritisk overvågning. Selv moderate temperaturer kan med andre ord skabe et belastende miljø under intensivt arbejde, særligt på stille, solrige dage med begrænset luftbevægelse.
Det er ikke en grund til at aflyse — men en grund til at justere planen.
Rektaltemperatur er den mest direkte kliniske indikator. Ifølge Mad Barn's oversigt over varmestress hos hest:
Øvrige tegn at holde øje med:
ndedrætshyppighed over 40–50 vejrtrækninger pr. minut, der ikke aftager ved hvile
Rektaltemperaturen bør falde støt i løbet af 20–30 minutter efter afsluttet arbejde og vende tilbage mod hestens individuelle hviletemperatur. En rektaltemperatur der ikke falder efter 30 minutters hvile er et konkret advarselstegn.
Sommerridning i Danmark kræver ikke, at du aflyser — det kræver, at du justerer. Her er en systematisk fremgangsmåde til at beskytte hesten på varme dage:
Trin 1: Vurdér forholdene, inden du sadler op
Brug kombinationsformlen: lufttemperatur i °F plus relativ luftfugtighed i procent. Tjek også: er der vind? Er der skygge til rådighed i ridebanen? En vindstille, solrig dag er markant mere belastende end et termometer alene afspejler. Er kombinationsindekset over 150, planlæg med reduceret intensitet. Er det over 180, overvej at flytte ridningen til morgentimerne.
Trin 2: Vælg det rigtige tidspunkt
Solindstråling er en selvstændig komponent i WBGT. Tidlig morgen og sen aften er de mest skånsomme tidspunkter i sommerhalvåret — primært fordi solens strålevarme er reduceret, og der ofte er mere bevægelse i luften. Samme lufttemperatur kan give meget forskellig varmebelastning afhængigt af solens position og skydækket.
Trin 3: Tilpas intensiteten til forholdene
En hest der arbejdes i skridt og let trav producerer en brøkdel af den metaboliske varme sammenlignet med intensiv galoptræning eller springtræning. Gåture og letgående arbejde med hesten rummer konkret træningseffekt — det er en relevant alternativ tilgang i de varmeste perioder frem for at aflyse helt. Begræns intenst arbejde i galop til korte intervaller, og byg længere pauser ind i sessionen.
Trin 4: Overvåg hesten undervejs
Hold øje med åndedrætshyppighed og puls under og efter arbejdet. En hest der trækker vejret hurtigere end normalt, eller som virker ukarakteristisk tung og uopmærksom, signalerer, at arbejdet bør reduceres eller stoppes. Tag en kortere session end planlagt, hvis hesten virker belastet — det er ikke et tegn på svaghed hos rytteren, men korrekt registrering af forholdene.
Trin 5: Nedkøl korrekt efter arbejdet
Myten om, at koldt vand er skadeligt for en varm hest, er dokumenteret forkert. Mad Barn's gennemgang af nedkølingspraksis konkluderer, at koldt vand er mere effektivt end lunkent. Fokus bør lægges på store muskelgrupper: hals, bryst og bagpart. En blæser der skaber luftcirkulation over en fugtig hest øger fordampningskølingen yderligere. Vent med at dække hesten til, til rektaltemperaturen er normaliseret — dækket blokerer den fordampning, der stadig er i gang.
Trin 6: Tænk langsigtet på konditionsniveau
Heste med reduceret aktivitet bag sig tåler varme dårligere end jævnt trænede heste. Gradvis belastningsopbygning — som beskrevet i vores dækning af opstart efter vinterpause — gælder begge veje: regelmæssig konditionstræning reducerer den fysiologiske belastning under varmt arbejde. Heste med metaboliske forstyrrelser eller forfangenhed er generelt mere sårbare for varmebelastning og bør overvåges ekstra nøje i sommerperioden.
At vurdere ud fra lufttemperatur alene. Luftfugtighed og solindstråling er mindst lige så afgørende — to faktorer et termometer ikke registrerer.
At ride i direkte sol frem for at søge skygge. Solindstråling er en selvstændig komponent i varmebelastningen, uafhængig af lufttemperaturen.
At dække hesten for tidligt efter arbejde. Dækkenet blokerer fordampningskøling. En fugtig hest køler mest effektivt i frisk, bevæget luft — eventuelt suppleret med blæser.
At give store mængder koldt vand på én gang. Lad hesten drikke lidt og hyppigt under nedkølingen. Pludseligt, stort vandindtag kan i sjældne tilfælde bidrage til fordøjelsesproblemer.
At undervurdere vindstille dage. Manglende luftbevægelse reducerer hestens evne til at sprede varme via konvektion — en direkte forværringsfaktor, der ikke fremgår af lufttemperaturen.
Rektaltemperatur over 40°C, der ikke falder efter 20–30 minutters hvile, er en veterinærindikation. Det samme gælder:
Varmestroke er en akut tilstand. Mens dyrlægen er på vej: flyt hesten til skygge, anvend koldt vand løbende på hals og bagpart, og skab luftbevægelse med en blæser.
Det afhænger af kombinationen af temperatur, luftfugtighed og solindstråling. En tommelfingerregel fra US Equestrian: lufttemperatur i °F plus relativ luftfugtighed. Over 150 anbefales reduceret intensitet. FEI’s grænse for forholdsregler ved internationale stævner er 28°C WBGT — et indeks der er lavere end lufttemperaturen og inkluderer fugtighed, vind og sol.
WBGT (Wet Bulb Globe Temperature) kombinerer lufttemperatur, fugtighedstemperatur, solindstråling og vind til ét tal i °C. Det kræver specialmåler og bruges primært ved professionel konkurrence. For hverdagsrytteren er den enklere formel (temp °F + luftfugtighed %) mere praktisk anvendelig.
Rektaltemperatur over 39,4°C, åndedrætshyppighed over 40–50 vejrtrækninger pr. minut der ikke aftager ved hvile, og puls over 80 slag pr. minut der ikke normaliserer sig. Ophørt svedproduktion (anhidrose) trods høj kropstemperatur er et alvorligt tegn, der kræver dyrlæge.
Nej — det er en udbredt myte. Forskning viser, at koldt vand er mere effektivt til hurtig afkøling end lunkent vand og kan anvendes direkte på store muskelgrupper som hals, bryst og bagpart. En blæser der skaber luftbevægelse over den fugtige hest øger effekten yderligere.
Tidlig morgen og sen aften. Det er primært fordi solindstrålingen er reduceret — ikke kun fordi lufttemperaturen er lavere. Direkte sol er en selvstændig faktor i den samlede varmebelastning og kan hæve WBGT-indekset markant i forhold til lufttemperaturen alene.