Andreas Schou stjal showet i Nations Cup på Fyn
Læs mere →
Udtrykkene benløfter og rygløfter (vores ydmyge oversættelse af de engelske betegnelser leg mover og back mover) er blevet kastet rundt i debatten i diverse hestefora i løbet af det sidste årti. Men hvad betyder disse udtryk, hvordan kan du se forskellen, og gør det virkelig noget at en hest for eksempel er en benløfter? Vi tager dig med ind i debatten og vil meget gerne høre dine egne tanker om emnet.
Du kender dem måske. Heste med kæmpe gangarter og forben, der stritter helt op til skyerne. Det er de spektakulære heste, der det seneste årti er begyndt at dukke flere og flere op af i de internationale konkurrencer. En af de mest velkendte benløftere, der nogensinde har eksisteret, dukkede op på dressurbanerne i starten af 00’erne. Det var den sorte og nu afdøde hingst Totilas. Hvis ikke du kan huske ham, så se klippet herunder. Nogen vil måske mene, at han var indbegrebet af en benløfter.
Problemerne med en benløfter kan være, at der tit og ofte mangler sammenhæng mellem forpart og bagpart. Forbindelsen kan i svære tilfælde se ud som om, at den er tabt mellem de to dele af hesten. På en benløfter kan man se, hvordan vinklen på det venstre forben er forskellig fra vinklen på det diagonalt modsatte bagben. Bagbenene skubber bagud, og ryggen er en smule sænket snarere end hævet og indkoblet. Halsen er trang, og næseryggen er bag lod.
Hvis du selv har en hest, der har tendens til høje knæløft og en bagpart, der ikke rigtig følger med, er der råd at hente. Vi har kigget på to danske eksperters bud på, hvordan du kommer problemet til livs.
“Kigger vi tilbage på ridningen for 10-20 år siden, er der sket en kæmpe udvikling. Vi er gået fra en Fiat til en Ferrari. Problemet er bare, at vi mangler kørekortet til at kunne betjene så meget power.”
“Det er denne nye form for hestetype, som mange har problemer med i dag. Tit og ofte er de hypermobile i deres led, hvilket giver store flotte gangarter med høje knæløft og dybe rygge. Det nytter ikke noget, at vi træner og rider dem, som vi gjorde i gamle dage. Vi skal blive bedre til at varetage god og fornuftig træning og ikke lade os forblinde af, at det skal se godt ud. Vi skal med andre ord bruge meget mere tid på grundridning og først bruge de store ‘gangartsgear’, når vi er langt nok i hestens uddannelse til at de kan bære det.”
“Det vigtigste ved en sund og velfungerende ekvipage er følelsen af harmoni og balance. Desværre ses det bare alt for ofte, at samarbejdet ikke lægger tilstrækkelig vægt på hestens præmisser. Jeg savner generelt, at rytterne var lidt mere villige til at gå på kompromis”, fastslår Michael.
“Jeg synes, der er alt for mange ryttere, der ikke ser hesten som et individ, der kræver en skræddersyet behandling og konstant er i udvikling. I mine øjne er den gode rytter en, der formår at ride mange typer af heste og tilpasser sin ridning og træningsmængde til den enkelte hest – og samtidig accepterer og respekterer, at hesten er et levende væsen med lav intelligens, men med en utrolig god hukommelse”.
En rygløfter er en hest, der er engageret, bevæger sig fremad og bruger hele kroppen korrekt. Der er en tydelig sammenhæng mellem forpart og bagpart.
Man kan blandt andet se, om en hest er en rygløfter ved at sammenligne vinklen på forbenet med vinklen på det diagonalt modsatte bagben. De skal være ens, og man skal kunne tegne to streger ned gennem venstre forben og højre bagben, som giver nogenlunde den samme vinkel. Man kan også se, at ryggen er mere med, og hestens hoved og nakkeposition er foran lod.
Rygløfteren har måske ikke de samme prangende gangarter, som en benløfter. Omvendt har den nemmere ved at arbejde biomekanisk korrekt, og dermed tage mere af vægten på bagbenene. En rygløfter er typisk mindre anspændt, og de er gladere i deres arbejde. Og så er for- og bagbenenes rækkevidde og vinkel nogenlunde parallelle.
Benløfterne har sværere ved at arbejde biomekanisk korrekt. Ligesom med mennesker, der bruger deres kroppe forkert, kan musklerne degenerere hurtigere, hvilket betyder, at hestens arbejdsliv kan reduceres markant. Det svarer lidt til mennesker, der laver de samme forkerte løft dag ud og dag ind på deres arbejde, og så til sidst udvikler en arbejdsskade. Så har du en benløfter derhjemme, er det vigtigt at du har disse ting for øje i din ridning.
Debatten går på, hvorvidt vi skal lade hestens bevægelser og udtryk overgå dens ve og vel. Synes du også, at vi skal tænke lidt mere over, hvordan vi bruger kroppen på vores kære heste, hvis vi virkelig vil passe på dem?
Kilder
Gerd Heuschmann 2012: Balancing Act: The Horse in Sport – An Irreconcilable Conflict?
Sacredhorse.com
Artiklen er oprindeligt bragt i januar 2020.