Stærk dansk præstation på FEI’s verdensrangliste
Læs mere →
Engang var kæpheste noget, som man blot kunne købe i en legetøjsbutik og lege med – men sådan er det ikke længere. Faktisk er kæpheste blevet så stort i Danmark – og i resten af verden – at det i 2020 blev en disciplin under Dansk Rideforbund.
I 2021 blev der afholdt 37 stævner med omkring 1000 deltagere, viser tal fra Dansk Rideforbund. Forventningen i 2022 var, at omkring 3000 kæphesteryttere ville konkurrere. Lige nu er der omkring 17 rideklubber under Dansk Rideforbund, der tilbyder kæphesteridning. Dog er der nok mange, som rider kæphest på steder, der ikke er registreret under Dansk Rideforbund.
”Kom, mere tempo”, ”ben til”, ”husk at give efter” er alt sammen vendinger, som ikke er ukendte til et ridestævne eller under en træning med hesten. Men for rigtige mange ryttere rundt omkring i Danmark er tilråbene ikke til en rigtig hest, men derimod til en kæphest og dens rytter.
Læs også: Ponyfar: 10 ting, du har erfaret som forælder til en hestetosse
Et hestehoved, som er sat på en pind. Det lyder enkelt, men kæphestene findes i et hav af farver og størrelser, og de bliver redet med forskellige bid, fortøj og alverdens udstyr– præcis som en rigtig hest. For mange af kæphesterytterne er kæphestene på niveau med de rigtige heste.
Nanna og Malou fra Aalborg er begge inkarnerede kæphesteryttere, når de ikke rider deres levende heste. Kæphestene får nøje tilpasset foder, den korrekte mængde strøelse, bliver striglet og kommer sågar på sygefolde, hvis uheldet skulle være ude.
Malou på 13 år har redet kæphest i cirka fem år, og Nanna på 11 år har redet kæphest i omkring tre år. Lige nu har Malou 12 kæpheste, og Nanna har syv. De står alle opstaldet hjemme på værelserne, hvor de daglig får tildelt foder og strøelse samt bliver motioneret. Nanna og Malou har heste på tværs af alder, racer og træningsniveauer. Alle hestene har forskellige hovedtøj, grimer, træktorv og foderplaner.
”Jeg kan godt lide, at man kan give sin hest personligheder og lave en historie om dem,” forklarer Nanna, som har lavet hestepas til sine kæpheste, hvilket Malou også har.
Derudover er det sociale noget, som begge piger vægter højt.
”Jeg synes, at folk er mere åbne i kæphesteverden, end de er i den rigtige hesteverden,” lyder det fra Nanna.
Både Nanna og Malou passer og plejer deres kæpheste på samme måde, som de passer og plejer deres levende heste ude i stalden.
”Det er lidt ligesom at have en rigtig hest. Vi avler, sælger og køber også kæpheste, ligesom man gør med de rigtige heste,” forklarer Malou.
Vidste du at … du kan bruge skamlen MARIUS fra IKEA som holder til dine kæphesete?
Ind i mellem kan det dog godt være svært at forklare omverden, hvorfor man – foruden at ride på rigtige heste – også rider på kæpheste.
”Der er mange, som ikke forstår, hvorfor vi synes, det er sjovt at ride kæpheste. De tror, det er fordi, vi ikke har råd til rigtige heste. Det kan godt være lidt svært,” forklarer Nanna.
Både Nanna og Malou har dog parter på flere forskellige heste, så kæphestene er altså noget, som foregår, når de ikke sidder i sadlen på de rigtige heste. Kæphesteridning bliver et lærerigt supplement til den rigtige ridning.
Det er primært børn i alderen 4-16 år, som rider på kæpheste, og langt de fleste legetøjsbutikker – hvor man også kan købe kæpheste – melder om, at salget af kæpheste er stigende.
Læs også: Til alle ponyfædre og hestekærester: Tak fordi, I er til!
Allerede i 2017 afholdt man i Finland stævner i kæphesteridning, men med tiden er sporten altså også blevet populær i Danmark.
Kæphesteridning er ikke blot noget, som foregår hjemme på værelset eller ude i stalden. Det foregår også rundt om i landet til stævner. Her bliver der redet både spring og dressur, og på samme måde som til de almindelige stævner, bliver kæphesterytterne vurderet på både præcision, gangarter, tid og opstilling.
I sommeren 2022 var der sjællandsmesterskaber i kæphesteridning, og Dansk Rideforbund har etableret DRF Kæpheste Cup. Kæphesteridning giver mulighed for – på egen krop – at prøve kræfter med øvelser som piaff og avancerede springbaner.
”Det er en god måde at øve programmer og øvelser, for man kan lave stort set alle øvelser på kæphest. Så kan man træne det fra jorden og derefter bruge det i sin ridning”, forklarer Malou.
Teknik i spring:
Teknik i dressur:
Både til stævner og til hverdag bliver der byttet kæpheste, hvor rytterne gør en dyd ud af at fortælle en ny rytter om, hvordan hesten er at ride. Det kan være, at hesten stiver sig, at den har svært ved galop, eller at den skal trænes op efter en skade.
Derudover kommer kæphestene også med på tur.
”Det sjoveste er at ride på tur med kæphestene – og de har også været ved standen og soppe,” lyder det fra Nanna.
”Og så har vi også engang haft vores kæpheste med inde på McDonalds,” fortætter Malou.
For de to piger er der dog ingen tvivl om, hvad der er det vigtigste, når det kommer til kæphesteridning: ”Man skal bare have det sjovt med det!”
Hvem ved, måske disciplinen udvikler sig til internationale stævner, og at vi en gang skal se kæphesteridning til OL?
Vil du vide mere, kan du finde information på Dansk Rideforbunds hjemmeside, hvor du kan finde informationer om klubber, som tilbyder kæphesteridning.