Cushing – en kendt sygdom blandt ældre heste

Cushing Pituitary pars intermedia dysfunktion (PPID) også kaldet Cushings syndrom. PPID er efterhånden en kendt sygdom hos mange heste, og denne sygdom kræver både medicin og ændret management, da den potentielt kan med føre andre sygdomme som for eksempel forfangenhed.

Hvad er cushing og hvordan viser det sig?

Cushing er en kendt sygdom specielt hos ældre heste og ponyer, men det er også blevet konstateret i helt unge heste. Heste, der lider af cushing, har forhøjet plasma adrenocorticotropt hormon (ACTH) koncentration, som produceres i hestens hjerne. Litteraturen beretter, at normalværdierne for ACTH ikke bør overskride 29 pg/ml i tidsrummet november til juli og 47 pg/ml i tidsrummet august til oktober. Denne forhøjede koncentration af ACTH stammer næsten altid fra en godartet tumor i hypofysen, som forårsager en øget hormonproduktion. Under normale omstændigheder vil en forhøjet plasma ACTH koncentration stimulere binyrerne til at producere kortisol, hvorefter kortisol nedregulerer ACTH produktionen. Men hos cushing heste fungerer denne nedregulering ikke, og ACTH produktionen stiger. Denne forhøjede af ACTH påvirker hestens krop på mange måder og efterhånden som sygdommen bliver værre og ACTH værdierne stiger får hesten tydelige symptomer.

Symptomer

De klassiske symptomer på cushing er tab af muskelmasse og muskeltonus, overdreven hårvækst, manglende eller forsinket fældning samt vægttab, unormale fedtaflejringer og gentagne infektioner. Derudover kan de være svajryggede, have hængebug, øget appetit, dog ofte uden at tage på. De tidlige tegn på cushing kan være, at hesten både drikker mere og tisser mere, dette kan hænge sammen med udviklingen af insulinresistens. Heste med cushing er mere modtagelige over for sygdom og infektioner grundet et nedsat immunforsvar, ofte lider de af luftvejsinfektioner, hudinfektioner, hovbylder, sår i munden eller tilbagetrukket tandkød samt nedsat sårheling. Hesten kan ændre temperament og humør og blive nedstemt eller deprimeret, og det ses også ofte, at de er parasit angrebet i større grad end andre heste. Sidst men ikke mindst bliver en stor andel af heste med cushing forfangne, mange af dem gentagne gange, og det er ofte denne smertefulde tilstand, der i sidste ende tager livet af dem.

Medicin

Der findes medicin til heste med cushing, som hjælper med at sænke ACTH. Derved oplever mange, at hestens symptomer aftager eller helt forsvinder, og den gamle personlighed også vender tilbage. Der er dog hos nogle heste en del negative bivirkninger af medicinen, som fx at miste appetitten, depression og sløvhed samt at stoffet kan bremse mælkeproduktionen hos lakterende hopper. Disse bivirkninger bør diskuteres med dyrlægen, inden behandlingen igangsættes, så eventuelle problemer kan tages i opløbet eller undgås ved justering af dosis.

Manglende appetit

Heste med PPID kan have svingende appetit, men ofte forsvinder appetitten helt, når de skal have medicin. Ejer kan være tvunget til at skifte mellem forskellige fodertyper og mærker for at finde det foder hesten bedst kan lide og vil fortsætte med at æde fremadrettet. Ofte opstår madleden i forbindelse med, at medicinen gives sammen med foderet, godbidder eller andet tilskud. På trods af meget lille dosis nægter mange heste at æde foder med medicin i. Dette kan betyde, at hesten får ødelagt sin ædelyst og helt stopper med at spise krybbefoder, godbidder eller andet, den hidtil har været glad for. For at undgå, at hesten skal få madlede eller helt miste appetitten, kan det selvom det ikke er behageligt, være nødvendt at tvangsfodre hesten sin medicin på samme måde som fx en ormekur gives. Derved kan det måske undgås, at hesten forbinder sin mad med medicin og fortsat æder sit foder.

Ændring af management og foder

Korrekt fodring og management gør en stor forskel for heste med cushing og kan være en afgørende faktor i at hesten kan få forbedret livskvalitet og derved sinke udviklingen sygdommen. Ændringer kan være alt lige fra opstaldningssted, foldmuligheder, grovfoder, kraftfoder og tilskud samt daglig tildeling af medicin. Eftersom heste med PPID ofte også lider af insulin resistens, er det vigtigt i foderplanen at have fokus på sukker og stivelse uden at fjerne det helt, da det stadig har betydning for nervesystemet og muskulaturen. Insulinresistens kan øge inflammationen i kroppen så behovet for antioxidanter øges. Behovet for antioxidanter såsom vitamin E, C og selen for at bremse nedbrydningen af skadet væv pga. frie radikaler. Derudover kan de have svært ved at holde vægten samt at bevare og opbygge muskler. I foderplanen bør fibre og let fordøjeligt protein prioriteres højt. Fiberholdigt foder kan udover hø og wrap fx være græspiller, roepiller eller gulerod og rødbedefibre. Proteinkilden skal have en god aminosyreprofil og kan fx være kartoffelprotein, soja (hydrotermisk behandlet), ærteprotein eller spirulinaalger.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce