Dårlige hove? – Ikke kun foderet har betydning

Om sommeren er de for tørre og sprækker – om vinteren er de for våde, sålerne bliver bløde og skoene falder af som var de efterårsblade på træerne. Når det kommer til det danske vejr, så er det bare pest eller kolera for hestens hove, og det kan få enorm betydning for hornkvaliteten. Men hvad betyder ellers noget for, om hesten har dårlige hove? Det skal vi her fortælle dig i samarbejde med St. Hippolyt. De fremhæver fem faktorer, der har den største indflydelse på hovens sundhed.

De 5 mest indflydelsesrige faktorer

Udover vejrets indvirkning, så er de fleste hesteejere – heldigvis – helt klar over, at også korrekt fodring af hesten har betydning for, om den har eller får dårlige hove. Men vidste du, at også hestens genetik og dens motionsniveau er afgørende? Og når ja, så er smedens arbejde naturligvis heller ikke helt ligegyldigt. Ifølge St. Hippolyt, så kan man rangere faktorernes betydning sådan her:

Lad os gennemgå dem én efter én, så du ved, om der er noget i de fem faktorer, du kan ændre på for at gøre din hests hove stærkere og sundere. Vi starter fra bunden.

5. Smedens arbejde

Der er ingen tvivl om, at smeden ofte må påtage sig skylden for en en tabt sko, en hovbyld eller et sæt hove af dårlig kvalitet. Men er det nu også helt berettiget? En uddannet smed ved som regel, hvad han eller hun laver, og derfor anbefaler St. Hippolyt og Malgré Tout, at du ser på nogle af de øvrige faktorer, inden du resolut skifter smeden ud med en ny.

4. Vejret

Nu vender vi tilbage til det med de tørre sommerdage og mudder om vinteren. Der er ingen tvivl om, at det tager tid for hovene at vænne sig til de skiftende vejrforhold i et land som Danmark. Ja, faktisk er netop skiftet mellem tørt og vådt noget af det sværeste for en hestehov.

Vand kan give tørre hove

Det mener en britisk smed, der også er vant til at arbejde med hestehove udsat for skiftende vejrforhold. Han mener ikke kun, at for store mængder vand er usunde for hoven, fordi de bliver for våde. Han mener også, det er vandets skyld, at hovene pludselig kan opleves som meget tørre.

“En hov, der er mættet af vand, svulmer op, og det er svært at sømme i den. Når hoven så tørrer ud, begynder den at flække og falde fra hinanden. Ofte bliver problemerne tilskrevet, at hoven er for tør, men i virkeligheden er det vandet, der har gjort skaden. De fleste af de molekylære og strukturelle ændringer er resultatet af, at vandet forsvinder fra hoven for hurtigt.”

David Nicholls til American Farriers Journal

Når det kommer til efterårets og vinterens mudder, så har hovene det altså rigtig svært, også selvom de har mulighed for at stå tørt et sted på folden og om natten. Når de rammer mudderet, suger de fugten som en svamp, og når de så tørrer igen, sker skaden. Forestil dig lige, at hoven udsættes for det skifte mange gange hver eneste dag – så er det ikke så underligt, at de ofte ‘giver op’ og hornet flækker, der ryger en sko osv.

Intet kan erstatte hovens egen barriere

I forbindelse med de skiftende vejrforhold, er det slet ikke unormalt, at vi hesteejere tyr til hovolien for i bedste mening at hjælpe vores heste. Hvor mange gange har vi ikke fået fortalt, at det fugter og plejer dem? Det er da heller ikke helt forkert, men man skal huske, at intet kan tilføre hoven noget, som den ikke er blevet tilført indefra. Hovolie kan gøre hornet mere elastisk, men det kan aldrig tilføre den naturlige fedtbarriere, som i sidste ende skal være med til at holde på fugten og beskytte hoven mod for store mængder vand.

“Når fedt er tilstede i den rette mængde, vil det danne en ubrudt barriere, som holder på fugten i de indre lag af hovstrukturen og holder vandet ude. Desuden skaber fedtsyrerne en barriere for at holde bakterier og svampe fra at trænge ind i hovens horn.”

St. Hippolyt

3. Motion

En hov er skabt til at blive brugt. Derfor er noget af det bedste, vi kan gøre for den aktivere den; at lade hesten gå på fold mest muligt og motionere den regelmæssigt. Hvorfor? Jo, ser du: De forskellige næringsstoffer, som hoven har brug for, bliver ført ud i hovene gennem blodet. Og jo mere hovene bevæger sig, jo mere blod vil der blive tilført. Derfor vil en aktiv hest groft sagt få tilført flere vitaminer og mineraler ud i hovene sammenlignet med en hest, der står meget stille – såfremt næringsstofferne er at finde i dens foder, naturligvis. Ellers er der ingen næring i blodet.

Læs også: Foldtid kan forlænge hestens levetid

2. Fodring

Pointen om næringsstofferne fører os ganske fint videre til det næste punkt, nemlig foderet. Det er som nævnt mest væsentlige faktor næstefter hestens genetiske sammensætning. Når vi blot har skrevet ‘fodring’, så mener vi selvfølgelig, at det handler om fokus på de proteiner, vitaminer, mineraler og fedtstoffer, som foderet indeholder, og som hovene har stærkt brug for.

Det er nok ikke gået din næse forbi, at der er sket en kæmpe udvikling de senere år, når det handler om hesteejeres villighed til at investere i fodertilskud – og det er godt! Knapt så godt er det dog, hvis vi får et forsnævret syn på, hvad hesten har brug for. Så risikerer vi nemlig at smide penge direkte ud ad vinduet eller i værste fald at fejlfodre og forgifte vores heste.

Biotin alene kan være spild

Når det handler om at styrke hovene, så er det især blevet populært at give sin hest et skud biotin i foderet. Det er som udgangspunkt godt, for biotinen er vigtig. Men det er langt fra det eneste næringsstof, hovene har brug for, fortæller. St. Hippolyt. Vi skal simpelthen lære at forstå vores hestes behov lidt mere nuanceret:

“Biotin produceres i tilstrækkelige mængder i hestens bagtarm, og der er endnu ingen studier, der har konstateret et decideret behov for biotin udover det, hesten selv kan producere. Er hesten på en diæt hovedsageligt bestående af grovfoder, vil den sjældent være i underskud af B-vitaminer. På den anden side, så består størstedelen af hoven af proteiner, og B-vitaminerne spiller en essentiel rolle i dannelsen af disse. Derfor afhjælper biotin defekter i hovens struktur og horn og i tilfælde, hvor der er forstyrrelser i hornets elasticitet.”

St. Hippolyt

Desværre kan det være spild af penge, hvis man køber et rent biotintilskud – medmindre en dyrlæge naturligvis har konstateret, at hesten er i stærkt underskud. For hvad nu hvis det faktisk er noget andet end mangel på biotin, der er skyld i hestens ringe hovkvalitet? Ja, så kan et tilskud b-vitaminer eller biotin desværre være ligegyldigt, og man bør i stedet bruge krudt på at finde ud af, hvad hesten egentlig mangler. Der kommer en liste over nogle af mulighederne herunder.

Protein

Hestens hovvæg består af 93 % protein – og særligt af proteinet keratin. Der betyder ifølge St. Hippolyt, at proteinerne er noget af det vigtigste for et sæt sunde hove. Dog vil de fleste heste være dækket ind, så længe de får kvalitetsfoder:

“Proteinkilder af en høj kvalitet vil kunne dække hesten med de aminosyrer, som er essentielle for hovvækst. De svovlholdige aminosyrer, methionin og cystein, er vigtige byggesten for hoven og især for keratin, som bidrager med styrke og struktur til hovene. (…) Naturlige kilder til god kvalitet protein er grovfoder med en bred diversitet af græsser, lucerne, ølgær, hørfrø og spirulina-alger.”

St. Hippolyt

Fedt

Som nævnt er fedt vigtigt for hoven, fordi det både holder på fugten og frastøder den, hvis der måtte være for meget. Heste, der går på græs, har som regel ikke brug for ekstra fedtsyrer, mens det forholder sig anderledes med heste, der primært lever af tørt stråfoder, som det uundgåeligt er tilfældet i vinterhalvåret.

“Får hesten tørt hø, så vil fedtsyrerne være tilstede i mindre grad, og det vil være nødvendigt at tildele fedt. Den vegetabilske kilde til fedtsyrer, som ligger tættest på fedtsyresammensætningen i friskt græs, er hørfrø og chiafrø.”

St. Hippolyt

Læs også: Ballerne er hestens støddæmpere – pas på dem

Kalcium, zink, kobber og selen

Af mineraler er især kalcium, zink, kobber og selen vigtige for hovene. Det er de, fordi de understøtter keratiniseringen af hovvæggen, altså den proces, som proteinet keratin så vigtigt står for.

Kalcium findes i solide mængder i hestenes grovfoder og i lucerne, mens indholdet af kobber er lavt. Derfor skal kobber tildeles igennem hestens kraftfoder eller som et mineraltilskud. Kobber findes dog også naturligt i hirse og forskellige frø.

Manglen på zink kan være direkte årsag til dårlige hove. Det ses i form af, at de vokser langsomt, hovvæggen bliver tynd og hornet skrøbeligt. Zink findes naturligt i kornkim samt diverse frø og urter og skal som regel altid tilføres gennem hestens kraftfoder eller som et mineraltilskud, hvis den kun lever af stråfoder.

Til sidst er der selen, som ikke kun er vigtigt for hovene, men også for hestens immunforsvar. Derfor er hesten sjældent i selenunderskud, hvis vi er vant til at give den et tilskud til fordel for immunsystemet. Faktisk skal man passe på, at man ikke forgifter sin hest med for meget selen, da det kan have alvorlige følger, understreger St. Hippolyt. Selen findes naturligt i ølgær og i forskellige urter.

Genetik

Den allermest afgørende faktor for hestens hovkvalitet er generne – og det er den eneste faktor, man som ejer ikke kan gøre noget ved. Men fordi fodringen netop også er af så stor betydning, kan man komme rigtig langt ved først og fremmest at fokusere på det.

“Heste, som er genetisk udrustet med gode hove, er mindre skrøbelige over for enkelte mangler i fodringen end heste med genetisk svage hove. Derimod kan en markant forkert fodring have en negativ effekt på hoven uanset, om den er genetisk stærk eller ej.”

St. Hippolyt

Det betyder med andre ord, at jo ringere hove, din hest er født med, jo mere opmærksom skal du være på, at den får alle de nødvendige næringsstoffer ind med sit foder.

Husk dog også på, at når du retter opmærksomhed på hestens indtag af de vigtigste vitaminer, mineraler og øvrige næringsstoffer, så er det først længe efter, du kan se resultatet af det. Fordi det tager 9-12 måneder for en hov at vokse helt ud i tåen, kan der gå alt fra et halvt til et helt år, før du fornemmer, at dit hest har opnået en bedre hovkvalitet. Det er en tålmodighedskrævende, men ofte sikker vej til at give en hest med naturligt dårlig hornkvalitet så sunde og stærke hove som overhovedet muligt.

Giv din hest en god hovkur

Hvis din hest har dårlige hove, hvis den ofte taber sko, eller hvis hovene vokser langsomt, så har St. Hippolyt et bud på, hvad du kan give din hest: en hovkur, der indeholder det hele. Produktet hedder Ungulat og fokuserer netop på at give din hest alt det, dens hove har brug for, og ikke kun dele af det.

“I Ungulat tilføres næringsstofferne i korrekt indbyrdes forhold og overvejende i naturlige bindingsformer for at sikre en høj biotilgængelighed. Ungulat har et højt indhold af koldpresset hørfrøolie med mange flerumættede fedtsyrer, der er vigtige for smidighed og elasticitet i hovhornet.”

St. Hippolyt om Ungulat

Videnskabeligt testet

Faktisk er Ungulat bleve testet over en længere periode, primært på hopper med dårlig hovkvalitet. Studiet viste, at tildelingen af Ungulat i seks måneder gav hestene et markant bedre horn.