Ny forskning: Derfor kan halthedstesten snyde dig
Læs mere →
De samme hingstenavne dukker op igen og igen blandt nogle af landets bedste unge hopper. Det kan være et tegn på stærke avlshingste, der ganske enkelt leverer den kvalitet, avlerne efterspørger. Men når de samme blodlinjer fylder mere og mere, melder et andet spørgsmål sig: Risikerer vi at gøre dansk hoppeavl for ensrettet – også selv om indavlen ikke er alarmerende?
Når Dansk Varmblod samler nogle af landets bedste unge hopper til Eliteskuet på Vilhelmsborg, er der naturligt fokus på kvalitet, præstationer og de opdrættere, der har skabt næste generation af sportsheste.
Men stamtavlerne fortæller også en anden historie. For nogle hingste – og nogle hingstestationer – går igen hos en bemærkelsesværdig stor del af de hopper, der når hele vejen til toppen.
Det rejser ikke nødvendigvis et problem. Men det rejser et relevant spørgsmål: Hvor bred er dansk avl egentlig, når så mange af de bedste hopper har fædre fra den samme relativt lille gruppe af populære hingste?
Tallene fra de seneste års Eliteskuer illustrerer koncentrationen.
I 2023 deltog 48 hopper i kåringen. Ifølge Helgstrand Dressages egen opgørelse var 27 af dem – altså mere end halvdelen – døtre af hingste fra Helgstrand. Franklin alene havde otte døtre med, Janeiro Platinum fem og D’Avie fire.
Året efter var billedet igen markant. Helgstrand Dressage opgjorde, at der samlet var 43 afkom efter stationens hingste ved Eliteskuet 2024, når både føl og hopper tælles med. Blandt de 35 dressurbetonede hopper var 21 efter Helgstrand-hingste, mens det gjaldt ni af de 27 2-års dressurhopper. Janeiro Platinum havde seks afkom repræsenteret på tværs af skuet, mens Dynamic Dream og Iron hver havde fem.
Tallene stammer fra Helgstrand Dressage selv og skal derfor læses som hingstestationens egen opgørelse. Og Eliteskuet er naturligvis heller ikke et repræsentativt udsnit af alle danskavlede heste. Hopperne er allerede blevet udvalgt gennem kåringssystemet.
Men netop dét gør tallene interessante. For Eliteskuet viser, hvilke afkom der klarer sig gennem selektionen og ender blandt de mest fremhævede unge hopper i Dansk Varmblod.
Når mange heste har de samme hingste i stamtavlen, ligger det lige for at tale om indavl. Men de to ting bør ikke blandes sammen.
Dansk Varmblod oplyser, at indavlsstigningen i perioden 2005-2015 var 0,12 procent pr. generation for dressurheste og 0,22 procent for springheste. Forbundet anbefaler, at stigningen maksimalt ligger på 0,5 procent pr. generation, som for heste regnes til cirka ti år. De undersøgte tal viste derfor ikke alvorlige tegn på et indavlsproblem.
Det betyder dog ikke nødvendigvis, at avlen ikke kan blive mere ensrettet.
Indavl beskriver, hvor nært beslægtede dyr er. Ensretning kan også handle om, at de samme hingstelinjer, egenskaber og typer bliver brugt og belønnet igen og igen.
To heste kan altså sagtens have en acceptabel indavlsprocent og samtidig være produkter af et avlsmiljø, hvor forholdsvis få blodlinjer fylder meget.
Det er heller ikke kun et teoretisk spørgsmål.
Dansk Varmblod skriver selv, at specialiseringen af avlen kombineret med moderne reproduktionsteknikker som embryotransplantation og ICSI har skabt en tendens til indsnævring af blodlinjerne.
Moderne reproduktion gør det muligt at få langt flere afkom efter særligt attraktive avlsdyr end tidligere. En eftertragtet hingst kan allerede gennem kunstig insemination få meget store årgange, mens teknikker som ET og ICSI samtidig gør det muligt at få flere afkom efter særligt værdifulde hopper.
Det kan accelerere avlsfremgangen. Men det betyder også, at relativt få individer kan få meget stor genetisk indflydelse på kommende generationer.
Og virkningen stopper ikke ved den første generation.
Når en populær hingsts døtre efterfølgende bliver nogle af de attraktive avlshopper, vil hingsten begynde at optræde på morsiden af næste generation. Dermed bliver opgaven med at finde nye og mindre beslægtede kombinationer gradvist vanskeligere.
Genetisk bredde er kun én del af diskussionen.
For der findes også en anden form for ensretning: den type hest, vi vælger at avle.
Avlere forsøger naturligt at producere heste med de egenskaber, som sporten, køberne og avlssystemet efterspørger. Når en bestemt hingst igen og igen producerer afkom med attraktive gangarter, ridelighed, eksteriør eller sportslige egenskaber, giver det god mening, at flere avlere vælger ham.
Men hvis mange avlere jagter den samme type hest, kan mindre populære blodlinjer og egenskaber samtidig få sværere ved at overleve i avlen.
Spørgsmålet er derfor ikke kun, hvor mange forskellige hingste der bliver brugt. Det er også, hvor meget plads der er til forskellige typer og egenskaber inden for det avlsmål, vi har sat os.
For hvad sker der med egenskaber som holdbarhed, temperament eller genetisk variation, hvis andre mere synlige kvaliteter konstant vejer tungere i selektionen?
Der er samtidig en mekanisme i moderne avl, som kan gøre de allerede populære hingste endnu mere attraktive.
En hingst med mange afkom får hurtigt mulighed for at dokumentere, hvad den nedarver. Dansk Varmblod offentliggør præstationsindeks for hingste med mindst ti bedømte afkom, og jo flere bedømte afkom en hingst har, desto mere sikkert kan dens indekstal beregnes. Afkommenes resultater vægter desuden højt i beregningen.
Det betyder ikke, at avlssystemet favoriserer bestemte hingste. Men det illustrerer en naturlig selvforstærkende mekanisme:
En hingst bliver populær, får mange afkom, får dermed et stort datagrundlag og kan tydeligt dokumentere sin avlsværdi. Det gør ham igen til et trygt og attraktivt valg for næste gruppe af avlere.
Omvendt kan en mindre brugt hingst have gode egenskaber uden nogensinde at få samme mulighed for at dokumentere dem i en stor afkomsgruppe.
Det er vigtigt ikke at gøre koncentrationen til et problem i sig selv.
Franklin, Janeiro Platinum, Revolution og andre meget anvendte hingste bliver ikke valgt tilfældigt. Avlerne bruger dem, fordi de ser kvaliteter, de ønsker at føre videre, og fordi afkommene i mange tilfælde faktisk klarer sig godt.
Set fra den enkelte avlers perspektiv kan det derfor være rationelt at vælge en gennemprøvet hingst frem for at satse på en mindre kendt blodlinje.
Og et Eliteskue, hvor mange hopper efter de samme hingste klarer sig godt, kan lige så vel ses som dokumentation for, at disse hingste leverer det, avlsmålet efterspørger.
Problemet opstår først, hvis succes på kort sigt bliver så dominerende, at bredden på længere sigt forsvinder.
Der er på baggrund af de nuværende tal ikke grundlag for at konkludere, at Dansk Varmblod står med et akut problem.
Men Dansk Varmblod peger selv på en indsnævring af blodlinjerne, og Eliteskuerne viser samtidig, hvor stor gennemslagskraft enkelte hingste og hingstestationer kan få blandt den næste generation af avlshopper.
Derfor er spørgsmålet måske heller ikke, om de populære hingste bliver brugt for meget.
Det relevante spørgsmål er, om dansk avl samtidig formår at bevare pladsen til de hingste, hoppelinjer og egenskaber, der ikke allerede står midt i rampelyset.
For i jagten på den næste elitehest er genetisk og avlsmæssig bredde måske ikke det, der giver den største gevinst i næste generation.
Men det kan vise sig at være noget af det vigtigste at have bevaret ti generationer senere.