Annonce

Dansk Varmblod om corona-panik: “Vi vil ikke skuffe publikum”

Leaderboard ad (930x180)Rectangular ad (336x280)

Der har de seneste timer hersket stor forvirring om, hvorvidt Dansk Varmblods Hingstekåring 2020 skulle lukke ned på grund af frygten for corona-virus. Men Dansk Varmblod har truffet beslutningen om, at arrangementet fortsætter trods regeringens anbefalinger. Malgré Tout var på pletten og deltog i Rideforbundets pressemøde og giver dig her de seneste nyheder om situationen i Herning.

Næsten 1 time forsinket

Til pressemødet deltog direktør Casper Cassøe og formand Jan Pedersen for Dansk Varmblod. Pressemødet skulle oprindeligt have været afholdt kl. 14, men blev næsten en hel time forsinket, fordi Dansk Varmblod var nødsaget til at afholde hovedbestyrelsesmøde og drøfte tingene ordentligt igennem først.

Jan Pedersen, formand for Dansk Varmblod, udtalte følgende:

“Vi har været i gang siden i tirsdags. Vi har besøg af rigtig mange hestemennesker, udstillere og ryttere. Vi hæfter os ved at regeringens udmelding om corona-virus er en anbefaling – og ikke et pålæg. Hvis det havde været et pålæg, havde vi selvfølgelig efterfulgt dette.

“Vi hæfter os ved at det er en udmelding, ikke et påbud.”

Jan Pedersen, Formand for Dansk Varmblod.

Ingen ændringer i arrangementet

“Vi kommer indtil videre til at køre arrangementet videre, som vi har planlagt”, fortæller Jan. Siden arrangementet blev skudt igang i tirsdags har Dansk Varmblod fulgt udviklingen og fulgt sundhedsmyndighedernes anbefalinger, herunder opsat desinficerende standere rundt omkring på området, hævet rengøringsniveauet og haft fokus på at deres ansatte ikke har haft kontakt med smitteområder.

Vi ER i gang

Direktør Casper Cassøe fortsatte pressemødet med at fortælle, at arrangementet er i gang og at rigtig mange mennesker allerede har opholdt sig i halområderne. “Vi vil ikke skuffe vores publikum”, fortalte han.

“Vi har valgt ikke at handle i panik”

Selvom Mette Frederiksen på et pressemøde anbefalede, at alle arrangementer med over 1.000 gæster aflyses, har Dansk Varmblod valgt at gå imod anbefalingerne og ikke handle i panik, som statsministeren også sagde i sin tale.

En journalist fra Danmarks Radio stilte spørgsmålet om ikke Hingstekåringen gamblede med folks sikkerhed ved ikke at følge anbefalingerne. Til dette svarede Direktør Casper Cassøe, at de følger retningslinjerne og at mange af de mennesker, der opholder sig i Herning har været her siden igår.

Læs også: Will & Severo: To hestemænd med en fælles mission

Annonce

Seneste artikler

Studie bekræfter: Steroidbehandling påvirker hestens insulin

Læs mere →

Kun 50 føl om året: Frederiksborghesten holder stand

Læs mere →

AI i stalden: Teknologi, der kan hjælpe med at opdage halthed

Læs mere →

AAU-forskere træner AI til at læse smerte i hestens ansigt

Læs mere →

Randbøl 2027: Kan et EM sætte dressuren i et bedre lys?

Læs mere →

Mor-barn-ridelejr i Thy: en fælles ferie på hesteryg

Læs mere →

Far og datter vandt Longines Pro Am Cup i Monaco

Læs mere →

Ridelejr med egen islandshest: ugen, børnene sent glemmer

Læs mere →

Hvornår er din knabstrupper avlsgodkendt? Reglerne for 2026

Læs mere →
Om os
Malgré Tout er Danmarks digitale medie for ryttere og mennesker med hestesport som lidenskab og livsstil.

Malgré Tout | en del af Højvig ApS
  • Studiestræde 5
    4300 Holbæk
  • CVR: 36696249
  • +45 70 27 43 00
  • info@malgretout.dk