De 8 hårdeste ting ved at miste en hest 

Mange af os har desværre været igennem det; sorgen over at have mistet en hest. Om det var pludseligt eller forventet, om hesten var ung eller gammel, lille eller stor, om det var din egen eller en andens, så er det umådeligt hårdt. 
Der er rigtig mange ting, som er hårde når man mister en hest. Vi har her samlet de otte ting vi, her på Malgré Tout, synes er sværest.

1. Beslutningen

Det er ikke altid, der skal tages en beslutning, men hvis der skal, er det hårdt, selvom om man godt ved, det er det bedste for hesten. Tanken om, “hvis nu der skulle ske et mirakel”, vil ofte ligge i baghovedet. Det er vigtigt at holde sig til dyrlægens råd i en sådan situation. 

Annonce

2. Bortskaffelsen 

Dette er en virkelig hård proces, som skal ske ret hurtigt, og som for mange kan virke voldsom, særligt hvis man ikke har prøvet det før. Afhængig af om hesten er hjemme i en stald eller hos dyrlægen, skal det også besluttes, hvordan hesten skal bortskaffes. Måske skal den kremeres eller afhentes af Daka, men det kan være svært at forholde sig til så tidligt i processen. 

3. Mindegenstande 

Hvis du er til det, kan det være en god idé at samle noget man, hale, pandelok eller skoene, hvis hesten havde det på, selvom det kan være hårdt i øjeblikket. Hvis du er forberedt på, at hesten skal aflives, kan det være en fordel at få smeden til at tage skoene af før aflivningen og selv klippe nogle lokker af man, hale eller pandelok. Der er forskellige virksomheder, som specialiserer sig i at lave mindeværdige genstande, nøgleringe og smykker ud af man, hale, pandelok og sko. Det kan være en god måde at mindes sin hest på, og det kan være noget, du selv kan have på eller tage med dig.

Læs også: DIY: 24 ting du kan lave ud af hestesko

4. Facebook

Det kan være svært at blive mindet om tabet af ens hest, og her kan særligt Facebook være en kilde til minder – særligt hvis du har lagt billeder af din hest op. Udover Facebooks automatiske mindedeling kan det også være svært at blive mindet om tabet fra folk, som ofte blot ønsker at støtte dig igennem den svære tid. Det kan også være, at man har et behov for at ære den mistede hest ved et opslag eller en fotocollage på Facebook, og det kan være hårdt at lave.

sort hvid hest
At se billeder af sin bortgåede hest, kan være rigtig hårdt.
Foto: Privat

5. Udstyret 

Det haster ikke, men på et tidspunkt skal man gå gennem det udstyr, man havde til sin hest. Hvad vil du beholde som minde, hvad kan du bruge fremover til andre heste, og hvad skal sælges? Det er ikke en let udvælgelsesproces, men det kan nogle gange hjælpe med at give afklaring, hvis du har svært ved at komme videre.

6. Folk der spørger 

Det kan være svært at tale om i lang tid efter, når du har mistet en hest. Og nogle gange kan man føle, at man er nødt til at overtræde sine egne grænser for at svare på spørgsmål omkring ens afdøde hest. Det behøver man heldigvis ikke, og det er okay eksempelvis at sige, “det har jeg ikke behov for at tale om på nuværende tidspunkt.”
Du kan også støde på folk, som har svært ved at sætte sig ind i situationen om at miste en hest, og hvor svært det kan være. Husk på, at det er kun dig, der kan mærke, hvordan det føles, og du behøver ikke retfærdiggøre noget over for andre.

Læs også: 13 små overvejelser, når din hest skal aflives

hest og kvinde sort hvid
En hest kan betyde rigtig meget, selv lang tid efter den er gået bort. Foto: Canva Pro

7. Når du rider igen 

Uanset om det er kort efter eller lang tid efter, så kan det være svært at komme i sadlen igen og ride en ny hest. Der kan poppe minder og følelser op om den gamle hest, og det vil ofte føles som om, at alt var bedre med den gamle hest. Det er helt naturligt at huske alt det gode, og heldigvis for det, og sådan skal det gerne blive ved med at være. Men sammenlign ikke din nye hest med din gamle hest, og forvent ikke det samme. Som ofte har du og din gamle hest haft lang tid til at skabe et bånd og lære hinanden at kende. Giv den nye hest en chance, og indse, at den ikke vil kunne give det samme som den gamle, men noget andet. Og det kan også være rigtig vigtigt.

8. Tankerne 

De kan fylde i lang tid efter, at man har mistet en hest – faktisk flere år – og det er der ikke noget galt i. Det kan gøre en ked af det at tænke på, men være ikke bange for at gå ind i de tanker og følelser, der ligger i den sorg. Hvis du har en tryg person, som måske også kendte hesten, kan det være, at det hjælper at tale om det, som er svært. Husk, det er okay at være ked at det, også i lang tid efter, at din hest er blevet aflivet.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce