Sådan lærer du bedst din unghest at galopere
Læs mere →
I en sport, hvor prisskiltene ofte løber løbsk, og hvor millionbeløb nærmest er blevet adgangsbilletten til toppen, fremstår historien om Julio Mendoza Loor og hans OL-hest næsten provokerende enkel. Den vender op og ned på meget af det, vi ellers tager for givet i moderne dressur. Hans makker, Jewel’s Goldstrike, kostede blot 20 dollars – omkring 130 danske kroner – og alligevel formåede ekvipagen at ride over 70 procent ved OL og siden markere sig solidt i international topdressur. Men det mest bemærkelsesværdige er måske ikke prisen, men måden hesten lever på.
Da Julio overtog hesten som 8-års, var den langt fra ukompliceret, Goldstrike blev betragtet som vanskelig, temperamentsfuld og for “frisk” til de fleste ryttere og på ingen måde materiale til en international dressurhest. Men i stedet for at forsøge at kontrollere hesten gennem intensiv træning valgte han en anden vej: masser af foldtid, ture i naturen, variation i arbejdet og fokus på tillid frem for pres. Goldstrike lever store dele af tiden ude og får lov til at være hest først og konkurrenceatlet bagefter.
Hvor mange traditionelt set ville intensivere rutinerne, valgte Julio det modsatte. Han gav hesten mere frihed. “Jeg satte ham på fold for at være hest… og han lever stadig ude på fuldtid”, fortæller han i et interview. I stedet for at presse hesten ind i et system, tilpassede Julio systemet til hesten.
Selv i dag lever hans OL-hest ude døgnet rundt – et bevidst valg, fordi han ikke vil tage hestens livsglæde fra den for sportens skyld -det er ikke bare en beslutning, det er et statement.
Topdressur forbindes ofte med kontrol, struktur og minutiøs planlægning – og ikke mindst mange timer i boksen. Denne tankegang udfordrer Julio og selvom tilgangen er noget atypisk i international dressur, er det jo egentlig logisk:
Kort sagt: En hest i trivsel har bedre forudsætninger for at præstere.
Julio Mendoza Loor er indbegrebet af den moderne outsiderhistorie i international dressur. Den ecuadorianske rytter, der voksede op på familiens hestefarm nær Quito i Ecuador og senere flyttede til USA, har på få år skrevet sig ind i sporten med sin utraditionelle tilgang og sin usandsynlige makker, Jewel’s Goldstrike.
Julio Mendoza lærte allerede som barn at sidde korrekt i sadlen af sin bedstefar, som også lærte ham alt om heste – fra opdræt og daglig pleje til tilridning af ungheste. Familien har dybe rødder i ridesporten; både hans bedstefar og oldefar red i Sevilla i Spanien, mens hans far drev en rideskole nær familiens hjem uden for Quito i Ecuador. Indtil Julio var 10 år gammel, boede familien på en lille gård med heste og køer, og fordi der ikke fandtes skolebusser i området, red Julio og hans bror til skole hver dag.
Det var på faderens rideskole, Julio mødte sin kommende hustru, Jessica Mendoza. Jessica er selv dressurrytter og tidligere sølvmedaljevinder i U.S. Dressage Federation. Under sin studietid red hun dressur på sin frieserhest, og hendes fascination af racen blev senere afgørende for parrets fælles begyndelse i USA, efter de flyttede fra Ecuador.
LÆS OGSÅ: Frieseren: Fra strids- og showhest til moderne sportshest
På Persistence Farm, en frieserstald i Maryland, blev Jessica ansvarlig for stutteri og avl, mens Julio blev cheftræner. Her arbejdede han med en race, han aldrig tidligere havde set eller hørt om. Med tiden opbyggede han et stærkt navn inden for træning og fremvisning af frieserheste.
Julio opnåede blandt andet sin USDF-guldmedalje med en frieserhingst ved navn Ivan og repræsenterede samtidig Ecuador ved Pan American Games i Guadalajara i Mexico i 2011 – med den første frieser nogensinde ved mesterskabet.
Den smukke og let genkendelige frieser er egentlig en kørehest men har anlæg for dressur. Foto: Canva
I 2016 købte familien Mendoza deres egen gård i Columbus i North Carolina, lige uden for Tryon, hvor de i dag bor og træner året rundt. Jessica står for den daglige drift, mens Julio er familiens ansigt udadtil på de internationale dressurbaner.
Parret har tre børn, hvoraf den ene allerede er en lovende rytter med ambitioner om at konkurrere i U25-klassen.
Julio trænes og coaches af David Hunt, der i dag er præsident for både British Dressage og International Dressage Trainers Club. Hunt fremhæver især Julios arbejdsmentalitet som nøglen til hans succes. “Talent er ikke den vigtigste ingrediens for succes,” siger han. “Det vigtigste er arbejdsmoral – lysten til at lære og sulten efter viden. Julio havde alt det i overflod, samtidig med at han er et virkelig behageligt menneske.”
For Julio selv handler arbejdet med hestene først og fremmest om relationen. Han beskriver opbygningen af tillid og partnerskab med hver enkelt hest som den mest meningsfulde del af sit arbejde.
Julios succesmakker, Jewel’s Goldstrike, var egentlig ikke til salg hos sin daværende ejer i Wellington, USA. Men Eliane Cordia-van Reesema havde en klar fornemmelse af, at Julio og “Goldie” ville være det perfekte match – og den intuition viste sig hurtigt at holde stik. “Det føltes næsten, som om vi var skabt til hinanden,” har Julio senere fortalt.
Den røde vallak, der både er sensitiv og temperamentsfuld, blev samtidig en spændende udfordring for rytteren. Goldie havde masser af energi, men kunne også være nervøs og usikker, og derfor handlede arbejdet i høj grad om at skabe tillid og finde ro omkring hesten. Julio og hans team justerede alt fra fodring og smed til daglige rutiner for at finde præcis den balance, der fungerede bedst for vallakken – og langsomt begyndte han at blomstre.
Naturen omkring familiens gård i North Carolina blev en vigtig del af træningen. Programmet består ikke kun af dressur på banen, men også af skovture, bakketræning, terrænridning og arbejde fra jorden. Samtidig fandt de hurtigt ud af, hvor afgørende frihed og foldtid var for Goldies trivsel. Man kan på mange måder sige at ro, frihed og terræntræning skabte en stjerne.
Da Julio overtog ham, virkede vallakken spændt og låst i kroppen. Derfor begyndte de gradvist at øge hans tid ude, og jo mere tid han tilbragte på fold, desto bedre fungerede han – både fysisk og mentalt. I dag går Goldie ude døgnet rundt, når han er hjemme, og selv til stævner bliver han håndtrukket så meget som muligt for at bevare roen og følelsen af frihed.
Julio udfordrer ikke kun måden, vi holder heste på – den udfordrer også hele økonomien i sporten. For mens mange er på jagt efter den næste millionhest, minder Julio Mendoza Loor os om, at potentiale ikke nødvendigvis følger prisen. I stedet handler det om noget langt mindre håndgribeligt: Tid, forståelse og respekt for hestens natur
Det tog halvandet år, før han for alvor fandt nøglen til samarbejdet med sin hest. I en tid, hvor resultater ofte forventes hurtigt, er det en pointe i sig selv. Måske er det netop tålmodigheden, der gør forskellen.
Måske er det ikke de dyreste heste eller de mest avancerede træningsmetoder, der i sidste ende skaber succes. Måske handler det i højere grad om at give hesten det, den grundlæggende har brug for: Frihed, bevægelse og muligheden for at være hest.
“Har vi gjort dressuren mere kompliceret, end den behøver at være?”
Julio Mendoza Loor har ikke bare leveret store resultater, han minder os om noget essentielt, at en dressurhest ikke behøver koste en formue for at nå toppen og at trivsel måske er den vigtigste nøgle til succes.
LÆS OGSÅ: Forskning vil belønne harmoni i hestedressur