Mon ikke du har hørt den velkendte smøre: “Husk at samle klatter op efter din hest”. Med stor disciplin er du gået et utal af gange rundt på ridebanen og støvsuget din hests efterladenskaber – og andres! Uden tvivl har du prøvet at komme ud til ridebanen eller ind i ridehuset og opdaget, at et par ryttere før dig har ‘glemt’ at samle op. Pokkers også! Så ender lorten hos dig igen, bogstaveligt talt, og det kan skabe store diskussioner i stalden.
Men bare rolig; dit arbejde er ikke spildt. Nu skal du bare lære de andre at følge dit gode eksempel. Fortæl dem, at “høm høm”-reglerne er med til at forlænge ridebanebundens levetid betydeligt. Her er et par helt konkrete argumenter
En bund består af 4 lag
En ridebane består som oftest af fire lag. Normalt lægges en geotekstildug nederst, som dækker hele banen. En sådan dug er også nødvendig på stenet undergrund for at hindre, at der kommer sten op i toplaget. Ovenpå dugen lægges et bærelag, som skal komprimeres. Det er ikke let at finde et materiale, der samtidig med at det komprimeres, tillader regnvandet at komme igennem. Bliver bærerlaget for tæt og hårdt, kan vandet ikke sive igennem. Det medfører, at banen står under vand. Bliver bærelaget derimod for løst, vil hestenes hove blande toplaget med bærelaget og banen blive for dyb. Tykkelsen på bærelaget er afhængig af undergrunden, men min. 15 cm. er normalt en god tykkelse.
Læs også: 8 tips til at vedligeholde din ridebane
Hestepærer påvirker bundens dræneevne og elasticitet
Der findes mange forskellige typer toplag. Mest almindeligt er sand, flis, fiber, gummi-materialer, muslingeskaller samt kombinationer heraf. Det er vigtigt, at toplaget er elastisk, fordi det giver hesten affjedring. Samtidigt skal bunden have vand, for at bevare sin tekstur og forhindre de forskellige lag i at trænge ind i hinanden og blive blandet. Men hvad sker der, når hesten gøder i ridebanebunden og man lader det ligge?
En ridebanebund består af nøje afstemte materialer med forskellig teksturer, der interagerer med hinanden og tilsammen danner et system. Dette systemet er lavet, så bundens dræneevne og elasticitet holder så længe som muligt. Blandes et fremmed element ind i dette system – såsom hestepærer – ændres materialernes samarbejdsevne.
Læs også: Instatips: Få en ridebane fri for vand
Hestepærer gør banen tung
Hestepærer er et organisk materiale, der bliver til muld, hvis ikke de fjernes. Denne muld modarbejder de gode lag i bunden og med tiden forværres affjedringen, sandets holdbarhed og bundens evne til at holde sig frostfri. Dette medvirker til, at banen bliver tung, så hesten træder dybt og dermed nedbryder de dybere lag. Hertil skal man også tænke på, at de fleste heste har bedst af at gå på baner, der ikke er for tunge, da det kan belaste ledene. Konsekvensen af ikke at fjerne pærer er, at bunden skal nivelleres, rettes op og fyldes op, langt oftere end hvis man fjerner dem, hver gang man har redet.
Hestepærer skaber dårligt indeklima i ridehuset
Vi har regnet os frem til, at der hvert år slæbes min. 2 tons hestepærer ud af de fleste ridehuse rundt om i landet. Hvis ikke vi fjernede hestepærerne, ville vi i løbet af kort tid ride oppe under taget. Men et langt større problem med hestepærerne er, at de er fyldt med bakterier og svampesporer, som hurtigt vil gro og sprede sig. Dette har store negative konsekvenser for indeklimaet og for dig og din hests luftveje.
Vi håber du og dine klubkammerater er blevet lidt klogere på, hvorfor det er så vigtigt at samle op efter hesten. Ellers kan du altid henvise til denne artikel.
Artiklen er oprindelig bragt i december 2019.