Stinna Tange Kastrup er født uden ben, men det forhindrer hende ikke i at hente stribevis af medajler til hest. “Når jeg rider, er jeg jo ligesom alle andre“, siger hun. Hun vandt to bronzemedaljer ved de Paraolympiske lege i Rio sidste år, og nu satser hun på deltagelse ved EM i Sverige til sommer og VM i USA næste år. Vi har mødt Stinna Tange, og stillet hende spørgsmål både under og over bæltestedet.
Hvordan sidder du fast når du rider?
Jeg sidder i en blød sadel, der har to stropper foran, hvor jeg kan holde fast med mine tommelfingre. Jeg har opbygget en rigtig god balance op gennem årene, og jeg driver hesten frem for sædet. Kun i nødsituationer bruger jeg pisken til at forstærke mine signaler.
Hvornår startede du med at ride?
Jeg startede med at ride, da jeg var 7 år. Dengang var det fordi, at hestens bevægelser var gode for min muskulatur, eftersom jeg sidder i kørestol. Jeg forelskede mig totalt i heste, og er det stadigvæk.
Læs også: Foldtid kan forlænge hestens levetid
Hvad er en god hest for dig?
For mig er en god hest, en hest med en sund mentalitet og hjertet på det rigtige sted. Det er vigtigt, at hesten er cool, og at den samtidig gerne vil samarbejde med sin rytter. Derudover er det vigtigt med en god skridt, en god trav, den må ikke glo, den skal være fremme, men ikke for stærk, helst ikke for meget rygsving og så skal den også være let i hånden. Så det er selvsagt ikke helt nemt at finde den helt rigtige hest.
Har du måtte ofre noget for at nå dine sportslige mål?
Helt vildt meget – især mange sociale ting. Jeg har ikke haft den samme ungdom som så mange andre. Allerede da jeg var 14-15 år red jeg Nordisk Mesterskab, hvilket blandt andet betød, at jeg gik glip af min 9. klasses afslutning. Hver eneste gang jeg fester, rammes jeg også af en lille portion dårlig samvittighed. Det har dog aldrig været et problem at gå på kompromis. Hvis det er det, det kræver, så er det også, det jeg gør. For eksempel kører jeg langt for at få den rette træning, men det er det værd.
Ville du have ben hvis du kunne?
Hånden på hjertet – nej det ville jeg ikke. Om du har ben eller ej gør dig ikke mere eller mindre lykkelig. Det har lært mig at sætte pris på de små ting, og jeg tager intet for givet. Jeg fokuserer på det, jeg kan, og har det pisse fedt over det i stedet for at ærgre mig over det, jeg ikke kan. Medynk kommer man ingen steder med. Så nej, jeg ville ikke blive lykkeligere af den grund.
Er det nogensinde gået galt med kørestol og hest?
Ja én gang, men det var også slemt nok. Jeg skulle lukke en hest på fold, og stopper op for at sikre mig, at hesten på folden ikke løber ud. Det havde hesten i min venstre hånd ikke opdaget, så den fortsætter ud over mig, og jeg kører fire meter med den hængende hen over stolen og mig. Heldigvis kunne jeg køre frem, ellers var det nok gået endnu mere galt. Vi slap med en øm krop, et skævt ryglæn og en formaning fra mor om, at jeg ikke længere skal lukke heste på fold.
Hvor meget af det praktiske hestearbejde kan du selv klare?
Når jeg skal ride, kan jeg selv strigle og sadle op, men for at ikke alle kræfterne er brugt inden ridetimen, får jeg hjælp til opsadlingen. Jeg kan godt muge, og tidligere lukkede jeg også ud og ind fra fold. Men det er hårdt for mig at muge – sådan en hestelort er virkelig tung for mig med én arm. Så kan jeg give hø, strøelse og fodre, men det er min mor, der står for det normalt, for det er som sagt hårdt for mig.
Har du nogensinde sprunget?
Ja, jeg sprang tidligere på min partpony, der hed Pontus. Kun små kryds og han hoppede kun lige over. Med min første egen pony Snøvs fik jeg også nogle hop for, når han styrede på en bom satte han i galop og sprang over. Det er sindssygt skræmmende hen til, men efter bliver man høj, og vil bare prøve igen og igen. Det er en stor overvindelse for mig at springe, og det tror jeg, at det er for mange. Jeg prøver dog ikke kræfter med de store heste – der er for langt at falde.
Hvad skal du ikke prøve igen?
Jeg har ikke behov for at prøve en rigtig unghest igen. En gang kom jeg op på en rå 4-års, uden at jeg vidste det. Den reagerede ikke rigtigt, og det undrede mig. Det var en stor mundfuld af en ridetur, men også sjovt at mærke. Men det er bestemt heller ikke noget, jeg har behov for at prøve igen.
Hvordan føles det at være fuld uden ben?
Jamen her er det faktisk en fordel at have stolen. Når jeg forlader den, kan jeg virkelig mærke, at koordination er sat ud af spil. Så tænker I sikkert, hvorfor dog forlade stolen, men det sker jo, hvis der skal danses på bordene eller man får en svingom af et rigtig mandfolk. Jeg synes selv, at jeg kører forbløffende flot ligeud, når jeg er påvirket, men det hænder jo også, at jeg støder ind i nogen. Det kommer lige meget bag på mig, hver gang det sker.
Note til baggrund for spørgsmålet: Vi er flere, der har mødt Stinna til fest, og hun elsker en god fest.
Hvordan klarer du toiletbesøg?
Ja det er jo et af de spørgsmål som mange har, men måske ikke får spurgt om. Jeg har krop til og med mine baller – sædeknogler – og jeg går helt almindeligt på toilettet.
Glæd jer til næste nummer af Malgré Tout, hvor vi tegner et portræt af Stinna Tange Kastrup.
