Ditte Young: Atterupgaards Cassidy er “Den Sensitive Hest”

I januar 2016 mødte jeg Cathrine Dufour og Atterupgaards Cassidy, også kaldet for Cassidy. De havde lige deltaget til Reem Acra FEI World Cup dressur i OCC Odense Congress Center i November 2016, da jeg mødte dem. Jeg fik at vide, at Cassidy var løbet ud af banen, fordi han var bange for klapsalver og tv skærme og det havde de brug for min hjælp til. Ved et tilfælde, hvis man tror på dem, ringede Cathrines far mig op en kold vinterdag og jeg havde tænkt på dem i flere omgange, så skæbnen ville, at vi skulle krydse veje på det tidspunk.

Dette er et uddrag fra bogen Forstå din hest af Equi-Coach Ditte Young – uddannet psykoterapeut, clairvoyant, kranio-sakral-terapeut og healer. Undertitler er tilføjet af Malgré Tout.

Annonce

Den Sensitive

Cassidy var dengang 13 år gammel. Jeg mærkede på ham, at han var Den Sensitive med en blanding af en Prins. Han havde et Legebarn i sig, men når han udfoldede den side, blev han nærmest genert og forskrækket over sig selv. Jeg følte, at han holdt den side lidt tilbage, hvilket Cathrine også smilende kunne bekræfte.

Han var en hest, som meget gerne ville arbejde og også en behagesyg type. Han gik ikke sine egne veje, som en udpræget Prins normalt ville gøre, men tjekkede hele tiden af med Cathrine om, hvad han måtte og hvad han skulle gøre. Det indikerede også overfor mig, at han var langt mere Sensitiv, end han var Prinsen. Han viste mig, at han godt kunne lide at arbejde i dressuren, hvilket jeg var meget glad for at se, når han nu er elitehest, som går på højeste plan indenfor dressuren. Han viste mig, at hans kompetencer lå indenfor galop changementerne og jeg så også, at han følte en frihed både mentalt og fysisk i disse øvelser.

De Forbundne

Det var tydeligt at se, at den relation, de to havde var den, som jeg kalder for ”De Forbundne”, som jeg også kommer ind på senere hen i kapitlet om partnerskaber. Særligt når jeg arbejder med de Sensitive heste, er det vigtigt for mig at fornemme, hvad der sker inde i deres kroppe. Efter en analyse af hans krop og forståelsen for hvorfor han kunne være forsigtig og på vagt, så jeg bl.a. på hans ressourcer i galoppiruetterne, som han på det tidspunkt lige var begyndt at lære. Jeg kiggede på hans nakke og skulderparti og opdagede, hvordan han kompenserede på de forskellige ben. Cathrine kunne nikke genkendende til det hele; også fordi hun kender Cassidy ind og ud og går op i, at han får det bedste. Og det er alt fra foder til behandlinger og omsorg. Vi gennemgik også hendes vægtbæring i sadlen og hvordan det påvirkede Cassidy generelt, under træningen og især ude på konkurrencebanerne, som var det primære problem for dem.

Foto: Ditte Young.

“Kommer der en løve og overfalder mig”?

Cathrine fortalte mig, at Cassidy spændte op og blev ekstremt nervøs til store stævner indendørs. På selve opvarmningsbanen var han meget afslappet og også i alle de rutiner, som var op til en konkurrence. Men når han skulle ind på banen, blev han nervøs og var angst. Jeg fornemmede på ham, at han reagerede ved at flygte og han opførte sig som om, at ”en løve pludselig ville komme og overfalde ham”. Når han ikke kunne se menneskers pludselige bevægelser, blev han endnu mere på vagt og vågen, hvilket ekvipagen jo ville blive udsat for hver evig eneste gang, de skulle til en konkurrence uanset størrelsen eller niveauet.

Efter første dag sammen, gav jeg Cathrine nogle konkrete øvelser til at styrke deres relation på. På denne måde kunne hun indskrænke hans verden og skabe et rum for ham og hende og kun for de to, så den ydre verden blev ligegyldig for dem begge.

Annonce

Angsten i hesten

Anden gang jeg kom tilbage til stalden i Roskilde i Marts 2016 startede jeg med at kigge på hans krop igen. Fordi han er Sensitiv, ved jeg, at det er den del, som fylder mest for De Sensitive heste. Det er også et af de parametre, som er udslagsgivende på mange punkter for, om de vil flygte ud af situationen, fryse fuldstændig og der ingen fremdrift er, eller om de kan fokusere på det arbejde, de er i gang med.

Vi tjekkede op på de behandlinger han havde fået og som jeg havde bedt Cathrine om at sætte i gang. Takket være, at hun er en rytter, som gør alt for sin hest, satte hun det i værk med det samme efter sidste gang, jeg havde været der. Denne gang bad jeg hende også om at få kigget på sadlen og heldigvis havde Cathrine haft den samme tanke og havde nået at bestille en sadelmager dagen før mit besøg. Vi talte også om hans Legebarn, som gerne måtte styrkes mere og hvordan de kunne gøre det, uden at han ville være i risikozonen for at pådrage sig foldskader.

Da jeg kiggede på Cassidy og så angsten i hans øjne og ikke mindst også så hvordan han reagerede kropsligt i ridehuset, da vinden blot blæste og tog lidt i taget, forstod jeg, at han vitterligt var angst for at noget vil angribe ham i virkeligheden. Han virkede som om, han var bange for, at nogen ville hoppe ud af tv skærmene og angribe ham. Han reagerede anderledes, hvis det var dyr han kiggede på. Han kan altså skelne mellem mennesker og dyr på tv skærmen, hvilket var yderst interessant for mig at se. Vi lagde ud med skærmtræningen, som han reagerede voldsomt på. Vi stillede et stort tv op på barrieren i ridehuset og så bad jeg Cathrine om at skridte forbi det med Cassidy igen og igen, mens jeg havde dækket det til.

Jeg hjalp ham gradvist til at få ro på sit nervesystem ved gradvist at vise ham mere og mere af tv skærmen, som jeg havde dækket til med et tæppe. Cassidys system optog hurtigt det nye ”nu”, vi skabte for ham og efter kun 5-10 minutters træning, var han i stand til at gå forbi skærmen med Cathrine på ryggen, uden nogen angst eller stressreaktion. Der er for det meste forskel for hestene, om de har rytter på eller ej. Hvis de har rytter på ryggen, bliver de endnu mere udfordret i tilfælde af, at de skal flygte, så her var det meget vigtigt, at vi fik arbejdet med deres relation, tillid og Cathrines lederegenskaber.

Flotte resultater

I April 2016 kom jeg tilbage til dem igen og jeg havde bedt Cathrine om at træne med Cassidy selv, indtil jeg ville komme tilbage. Hun havde nået at skærmtræne 5 gange siden sidst, hvilket jeg var meget imponeret over. Når hun gør noget, så gør hun det helt og fuldt og dermed skaber hun også super flotte resultater. Det er en fornøjelse både at arbejde med og også se.

Jeg lagde igen ud med at kigge på Cassidys krop, fordi det er vigtigt at han er så fit for fight, som overhovedet muligt og især fordi DM nærmede sig. Jeg vidste, at det jeg ville se og mærke på hans krop også ville få betydning for hans reaktionsmønster i ridehallen kort tid efter, når vi denne gang skulle træne lyden af klapsalver i højtaleranlægget.

Annonce

De udfordringer, jeg fandt rent kropsligt på Cassidy, kunne Cathrine sagtens genkende og jeg bad hende om at gå videre med informationerne på den måde, som hun ville til sin træner, så de sammen kunne være opmærksomme på, at dette selvfølgelig også ville være en faktor på konkurrencebanerne. Bagefter gik vi sammen over i ridehuset for først at træne tv skærmene igen sammen og dernæst øge presset ved at træne klapsalverne i højtaleranlægget bagefter. Jeg så igen, at Cassidy var vågen, når der var lyde, men han var ikke oppe i den samme angst eller stressniveau mere, som jeg hidtil havde set. Jeg så ikke en hest, som havde lyst til at flygte ud af porten mere.

Jeg stillede mig højere hævet end dem oppe på barrieren og beroligede Cassidy, samtidig med at Cathrine skulle fortsætte med at træne de visualiseringsøvelser, jeg havde givet hende, som ville styrke deres indbyrdes relation og tillidsbånd. Jeg kunne se en tydelig forskel og var meget lettet og tilfreds. Vi gik derfor videre til lydtræningen, som bestod i. at jeg først skruede op for tv’ets lyd og beroligede ham, mens jeg coachede Cathrine til at være rolig. Det var alt fra at kunne styre pulsen, åndedrættet og kunne lukke verden ude, så der kun var hende og Cassidy derinde. Til sidst stod jeg og råbte inde i ridehuset samtidig med at volumen på tv’et var på maks. Det tog kun 10 minutter så var der ro på ham igen og vi sluttede dagen af med at være så glade og stolte.

Cassidy er en sensibel hest. Foto: Privat.

Prøvelser i Hagen og til DM

I April måned 2016 drog Cathrine og Cassidy afsted til dressurstævne, hvor de skulle deltage til CDI4* Grand Prix i Hagen. Cassidy var en anelse skræmt dernede og jeg coachede Cathrine over telefonen og mindede hende om alle de coaching teknikker, vi havde gennemgået, som jeg vidste, at Cassidy havde reageret positivt på. Teknikkerne virkede og Cathrine skrev glad hjem til mig i Danmark, at hun havde fået styr på Cassidy i løbet af meget kort tid dernede. Jeg var så stolt og glad på deres vegne.

I Maj måned 2016 var vi så tæt på DM, som vi overhovedet kunne komme og jeg kom atter engang ud for at se, hvordan det var gået siden sidst. Efter det, som nu var blevet rutine for både Cathrine, Cassidy og mig, med at få kigget på hans krop og psykiske tilstand, gik vi ud i ridehuset igen. Denne gang satte jeg min egen musik på højtaleranlægget og jeg bestemte både volumen, hvilket nummer, der ville gå i gang og hvornår jeg ville gå i gang. Dermed gjorde jeg hele situationen uforudsigelig for både Cathrine og Cassidy. De havde nu trænet tilpas mange gange til, at jeg stolede fuldstændig på, at Cathrine ville være i stand til at lukke verden ude, hvilket også inkluderede mig og det jeg havde gang i rundt omkring dem. De klarede det til UG. Ikke én eneste reaktion fra nogen af dem på daværende tidspunkt. De havde begge to en rolig puls og kunne både skridte, trave og lave passage forbi mig med den høje lyd, som jeg legede med konstant. De var så klar til DM.  Det var fantastisk at opleve den samme hest, som jeg havde set første gang søge mod udgangen af ridehuset hele tiden og som også kunne finde på at løbe med og uden Cathrine på ryggen.

Stadig ikke venner med tv-skærmene

Jeg fulgtes ad med Cathrine og Cassidy i et lille halvt års tid op til Danmarks Mesterskaberne 2016, hvor de blev Danmarks Mestre; også med det formål at kvalificere sig til OL i Rio 2016, hvilket de klarede så flot og placerede sig på en 13’ende plads. Cathrine har siden hen fortalt mig, at Cassidy stadig døjer med angst for tv-skærme af og til. I Cassidys tilfælde, eller for heste, som er ligeså sensible, ville jeg en anden god gang kigge endnu mere på det chok og traume der må ligge i ham. Med min erfaring ved jeg, at der må være sket ham noget, som i sin tid har forårsaget angsten for lyden inde i ham. Indtil da klarer de det nu ganske godt på konkurrencebanerne og Cathrine og Cassidy gør hele os danskere stolte.

Læs hele historien om, hvordan dyretelepatør Ditte Young hjælper familien König i hendes bog Forstå din hest.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce