Føllets første sommer: De 60 dage på fold der afgør helbredet
Læs mere →
En diegivende hoppe producerer op til 18 liter mælk i døgnet ved peak-laktation. Inden føllet er seks måneder gammelt, skal det have haft sin første ormekur, påbegyndt vaccinationsprogrammet og klaret overgangen til sommergræs — og tre meget specifikke fejl i den periode sender regelmæssigt dyr til dyrlægen i sensommeren.
Et forårsføl fra marts-maj befinder sig nu midt i sin første sommer. Fra de tidlige uger på stald til de første dage på sommergræs er der sket en afgørende biologisk overgang — og med den følger en risikoprofil, som hverken ligner foleringens kritiske timer eller fravænningens logistik hen mod vinter.
De 60 dage fra første gang på fold til føllet nærmer sig sin fjerde eller femte måned er en distinkt fase med høj parasiteksponering, kompleks flokdynamik og vaccinationsbeslutninger der kræver præcis timing. Set udefra er det en stilfærdig periode. Biologisk er den intensiv — og tre meget konkrete fejl i denne fase sender regelmæssigt dyr til dyrlægen i sensommeren.
Voksne heste er i praksis immune over for Parascaris equorum — den store hvide spoleorm der kan nå 20-30 cm og lever i tyndtarmen hos unge dyr. Det er præcis derfor, at en standard gødningsundersøgelse taget på hopperne i flokken ikke siger noget om spolormbelastningen på den mark, føllet nu løber på.
Voksne heste udskiller sjældent spoleormsæg, og parasittens æg kan forblive levedygtige i jordbunden i årevis. Et føllet optager dem fra de allerførste dage ude, og en høj infektionsbyrde kan hos unge dyr føre til vækststop, sløvhed, hoste, næseflåd og i svære tilfælde tarmobstruktion.
Vores gennemgang af KU-forskning om blodorm og gødningsprøver viser, hvordan standardprøver konsekvent undervurderer parasitbyrden hos voksne heste — problemet er endnu mere udtalt for det unge føllets vedkommende, fordi parasitprofilen er en helt anden.
Ivermectin er standardmidlet i de fleste danske stalde og virker fortræffeligt mod de parasitter, der dominerer hos voksne heste. Men Parascaris equorum udviser i dag udtalt resistens mod ivermectin i Skandinavien.
Et studie publiceret i Veterinary Parasitology med svenske stutterier — biologisk sammenlignelig med dansk fauna og opdrætspraksis — fandt, at fenbendazol og pyrantel begge viste over 90 procent effekt mod spoleorm, mens ivermectin viste ingen eller meget ringe aktivitet hos størstedelen af de undersøgte føl. Et føllet behandlet udelukkende med ivermectin i de første måneder er reelt ubehandlet mod sin primære parasit.
Moxidectin (produktnavn Equest) er et potent middel i samme stofgruppe, men på grund af risiko for neurologiske bivirkninger anbefales det ikke af bruge til føl under 6 måneder.
Korrekt protokol: Fenbendazol eller pyrantel ved første ormekur når føllet er 4-6 uger. Mange dyrlæger anbefaler 4 ormekure i føllets 1 år: ved 2-3 måneder, 6 måneder, 9 måneder og 12 måneder.
En gødningsprøve 14 dage efter behandling er den eneste pålidelige metode til at verificere, at det valgte præparat faktisk har haft effekt. Resistensproblematikken gør denne opfølgning mere relevant end hos voksne heste.
Diegivende hopper vaccineres ideelt 4-6 uger inden foleringen, så råmælken ved fødslen indeholder et højt niveau af antistoffer mod influenza, herpesvirus og tetanus. Disse antistoffer giver føllet en passiv immunbeskyttelse de første måneder — men de skaber et konkret problem for vaccinationsplanlægningen.
Maternelle antistoffer mod influenza kan påvises i føllets blod op til seks måneder efter fødsel. En vaccine givet mens disse antistoffer stadig cirkulerer risikerer at blive neutraliseret, inden føllet har opbygget sit eget immunrespons. Resultatet er et dyr, der ser vaccineret ud på papiret, men reelt mangler beskyttelse.
Det anbefales at starte føllets grundvaccinationsprogram når det er 6 måneder med to vaccinationer 1-3 måneder fra hinanden, efterfulgt af en tredje vaccine 5-6 måneder efter anden dosis. Ønsker man at starte allerede ved fire måneder — eksempelvis for at nå ind i efterårets stævnesæson — kræver det et udvidet program med tre grundvaccinationer givet med ca. 2 måneders interval, netop for at kompensere for de maternelle antistoffers forstyrrende effekt.
DRF’s gældende vaccinationskrav fra 2024 specificerer to grundvaccinationer 21-60 dage fra hinanden, tredje booster 4-6 måneder og 21 dage efter anden vaccination, derefter årlige revaccinationer med maksimalt 365 dage mellem doserne.
For hoppens eget forløb efter foleringen — herunder hvornår hun kan genoptage ridning og hvilke undersøgelser der bør foretages — er det et separat spørgsmål med egne tidsrammer.
En 500 kg diegivende hoppe producerer i peak-månederne op til 18 liter mælk i døgnet. Det er en præstation der i juni og juli typisk imødekommes af et frodigt og næringsrigt sommergræs.
Fra august ændrer billedet sig. Proteinindholdet i dansk sommergræs falder normalt markant fra august og frem. En hoppe der udelukkende er på sommergræs fra august uden tilskud vil gradvist gå ned i kondition, og konsekvenserne mærkes to steder: på mælkeproduktion og -kvalitet i sensommeren, og på brunstcyklussens regularitet frem mod næste sæson.
Anbefalingen er at indføre et proteinrigt kraftfoder eller en komplet mineralblanding fra august — uanset om hoppen ved første øjekast ser velholdt ud.
Det er i øvrigt relevant at holde øje med, om den diegivende hoppe tilhører en risikogruppe for forfangenhed. Vedvarende adgang til sommergræs er en anerkendt risikofaktor. Heste der ikke er synligt overvægtige kan stadig have metabolisk disposition for forfangenhed — det er ikke konditionsscore alene der afgør risikoen.
Bifodring direkte til føllet via en creep-feeder — en foderbeholder med ribbespacing der forhindrer hoppen i at nå foderet — er ikke standard på alle stutterier, men anbefalet i flokke med stor konkurrence om ressourcerne eller hos hopper der viser konditionstab. Introduktion til specialfoder til føllet kan starte fra 3 ugers alderen.
Første ormekur gives med fenbendazol eller pyrantel. Moxidectin er kontraindiceret under seks måneder, og ivermectin er uegnet som eneste middel mod spoleorm.
Foleringsdiarré opstår normalt i første til anden leveuge og er fysiologisk betinget. Den er typisk kortvarig og selvlimiterende. Vedvarende blodig eller vandagtig diarré ud over fem til syv dage kræver dyrlægevurdering.
Hvis man vil introducere bifodring til føllet, er creep-feeder en mulighed fra tredje leveuge.
Gødningsprøve 14 dage efter første ormekur afslører, om behandlingen har haft den ønskede effekt. Præparatresistens er dokumenteret og kan ikke udelukkes uden opfølgning.
Vaccinationsvinduet er ikke åbent. Intet vaccinationsprogram bør starte i denne periode, og maternelle antistoffer er fortsat aktive.
Flåter er aktive fra maj til oktober. Tjek regelmæssigt for fastsiddende flåter, særligt i nakke, lyske og bukbugt. Risikoen for borreliose hos heste er reel og kræver kendskab til symptomerne.
Social adfærd i flokken er aktiv i denne fase. Det er normalt og velfærdsmæssigt gavnligt, at føllet søger kontakt med andre heste og indgår i legeinteraktioner. Stabile flokke med blandet alder og minimal udskiftning giver erfaringsmæssigt det laveste aggressionsniveau. Gentagne målrettede angreb fra voksne flokmedlemmer mod føllet — særligt ved foderpladser — bør adresseres ved at sikre tilstrækkelig plads og antal foderpunkter.
Proteintilskud til den diegivende hoppe indføres fra starten af måneden.
Vaccinationsstart ved fem til seks måneder kan planlægges. Kontakt dyrlægen i god tid og tilrettelæg et samlet sundhedstjek der inkluderer gødningsprøve med henblik på anden ormekur.
Anden ormekur planlægges til rundt om seks måneder. Præparatvalget baseres ideelt på en gødningsprøve — ikke automatisk på det samme præparat som ved første behandling.
Konditionsvurdering er vigtig i august: et undervægtigt føllet er et akutsignal. Slaphed, nedsat sugeaktivitet, hævet led fra foldaktivitet eller en hoppe der aktivt afviser føllet kræver dyrlæge.
Normalt adfærdsmønster for et føllet fra 4 til 16 uger:
Ring til dyrlægen ved:
De tre fejl — forkert ormemiddel, for tidlig vaccine og manglende proteintilskud til hoppen — er usynlige i hverdagen. De viser sig ikke som en akut krise, men som en dyrlægeregning i august, et dårligt immunrespons ved første vaccination, eller en hoppe i underkondition der ikke bliver drægtig ved næste bedækning.
Alt tre kan forebygges uden specialudstyr eller ekstra arbejdstimer:
Første ormekur gives typisk ved 4-8 uger, senest ved 2-3 måneder. Det afgørende er præparatvalget: fenbendazol eller pyrantel. Ivermectin er uegnet som eneste middel mod spoleorm hos unge føllet på grund af dokumenteret resistens i Skandinavien, og moxidectin (Equest) bør ikke gives til dyr under seks måneder.
Nej. Ivermectin, som er standardvalget til voksne heste, virker ikke effektivt mod Parascaris equorum — den dominerende parasit hos unge føllet — på grund af udbredt resistens i Skandinavien. Brug fenbendazol eller pyrantel frem til seks måneder, og diskuter præparatvalg ved anden ormekur med dyrlægen.
De fleste danske dyreklinikker anbefaler start ved 5-6 måneder, hvor maternelle antistoffer fra råmælken er tilstrækkeligt aftaget. Starter man allerede ved 4 måneder, kræver det tre grundvaccinationer for at kompensere for antistoffernes forstyrrende effekt. En vaccine givet i de første måneder risikerer at blive neutraliseret og giver ikke reel beskyttelse.
Foleringsdiarré i første til anden leveuge er fysiologisk og selvlimiterende — den ses typisk i forbindelse med hoppens brunst. Vedvarende, blodig eller vandagtig diarré ud over fem til syv dage kræver dyrlægevurdering og bør ikke afventes.
Frodigt sommergræs dækker normalt behovet i juni og juli, men proteinindholdet i dansk sommergræs falder markant fra august. Hoppen bør have et proteinrigt kraftfoder eller en mineralblanding som supplement fra august — uanset om hun ser velholdt ud — da mælkeproduktionen fortsat stiller store krav til foderprofilen.
Kilder:
Vetgruppen.dk