ENERGIRAPPORT OG MÅNEDENS TEMA FOR FEBRUAR 2021 FRA DITTE YOUNG
Februar måned giver dig mulighed for at give dig selv mere selvkærlighed og en tid sammen med din hest, som du aldrig kan få tilbage. Nok er vi trætte af at være i lockdown og stævnerne er aflyste på stribe. Men denne tid giver dig mulighed for at forbinde dig med din hest på en helt anden måde. Så når vi åbner op igen, kan i sammen opnå nye højder sammen.
Skab et tomrum
For at der er ro på linjen til dig og din hest, skal dette tomrum skabes. Det opstår ved at du føler, at du vil isolere dig. Men også at du er ensom og folk omkring dig ikke forstår dig. Eller der kan opstå situationer, hvor du bliver tvunget til at være alene.
Måske skabes dette tomrum og denne følelse i smerte, hvor du bliver ked af det til at starte med. Men husk på, at universet forsøger at skabe dette hul til dig af en årsag.
Når du ”tvinges” til at mærke dig selv, kan du med god nytte tænke over:
– Hvem vil du bruge tid på (dine relationer)
– Hvad er meningen med at du er her på jorden (dit livsformål)
– Hvordan vil du leve dit liv (dine værdier)
– Hvordan ser din fremtid mon ud (dit fundament)
Når du ved dette, bliver det din opgave at italesætte HVAD du ønsker fra folk i den kommende tid.
Du må gerne ØNSKE (kræve) hvad du har brug for.
Også selvom du ikke er vant til det, fordi du er en giver. Eller du er måske for genert, eller føler dig for lidt værd i at ønske noget fra andre.
Læs også: Nu kan du lære at tale med din hest.
Kommunikation og kærlighed
Vid, at andre mennesker omkring dig også er åbne for ”at åbne deres øjne” lige nu. Derfor kan du godt åbne din mund og italesætte dig selv.
Folk vil være meget mere åbne overfor dit indre, end du antager at de er. Vær villig til at italesætte hvad du føler for, hvad du ikke vil og hvad du gerne vil have mere af.
Du vil vide, hvis du ikke KAN trænge igennem til et menneske. Men med dem du er usikker på, vil lytte til dig. Så åben munden og del ud af det som du egentlig gerne vil sige. Fordi det vil udfordre deres personlige og åndelige udvikling. Men hvis du ikke åbner munden, så har de ikke noget at udvikle sig med.
Tingene har ændret sig. At du ikke trængte igennem, hører fortiden til. Den tid ER forbi.
Folk vil bare kende DIN sandhed ubevidst på sjæleplan, for at det kan skubbe til:
Hvad er så sandt for dem?
Sådan udvikler vi hinanden.
Læs også: Er vores heste emotionelle skraldespande?
Hvad er en ægte forbindelse egentlig?
Vi vil gerne være forbundet med andre mennesker og vores heste, for at vi ikke føler os ensomme.
Men denne følelse vælter ikke bare ned fra himlen af sig selv. Det er noget vi skal skabe SAMMEN, og med nogle af dem, som vi allerede HAR i vores liv.
Der er store kræfter på spil i februar måned omkring kærligheden. Januar måned handlede om familie og temaer, der skulle kigges på igen og mønstre der skulle brydes. Nogle mere smertefulde end andre. Men med store opbrud, opgør og diskussioner. De temaer har du fået nogenlunde styr på nu.
Tid til nye indsigter
Februar giver mulighed for at åbne op for nye indsigter og involvere dig endnu mere i din hest. Du kan opleve en større nervøsitet omkring din hest, at den bliver skadet for at i netop kan bruge tiden sammen på en anden måde, end i plejer.
Du kan også opleve, at din hest er ekstrem SENSITIV for tiden uden nogen forklaring. Du slår det måske hen med at den er understimuleret pga. vejret, og i ikke kan ride ud som i plejer. Men du skal også vide, at dette OGSÅ er en åbning til at lære hinanden bedre at kende.
Måske du føler en konflikt med din hest lige nu, eller ikke føler, at den giver dig noget. Men du skal vide, at tiden er inde til at du også yder din andel nu. Også selvom du ikke føler, at du bestiller andet i at muge ud, fodre, lukke på fold og bestille behandlere og dyrlæger til den.
Balancen er også op til dig
Det er ikke op til din hest at tilfredsstille dig for at du får ro, som jeg ved, at du så inderligt higer efter lige nu.
Du må også kigger på, hvad DU kan gøre for at tilfredsstille din hest for at der er balance.
Og det er så såre simpelt som at DU SELV er i balance.
Energierne peger atter tilbage på, at du yder selvkærlighed og omsorg for dig selv nu, så du på denne måde VED hvad du vil have og hvad du ikke vil have. Hvad du inderst inde ønsker dig og tør sige det højt.
Når du kan det SÅ er du i balance.
Jeg ønsker dig en rigtig god februar måned i kærlighed til dig selv og til din hest.
Kærligst
Ditte Young