Drømmer du om at designe forhindringer? Så giver FEI dig nu chancen

FEI giver dig nu chancen for at prøve kræfter med at designe forhindringer til deres springbaner. De har nemlig lanceret en konkurrence ved navn #MyDreamJump Challenge, hvor man kan konkurrere om at få lov til at designe et spring til Longines FEI Jumping World Cup finale i Omaha til april 2023.

Læs også: Springskitser: Banebyggerens 3 bedste baner

Annonce

#MyDreamJump Challenge

#MyDreamJump Challenge er en konkurrence af FEI, hvor man har mulighed for at prøve kræfter med at designe en forhindring til en FEI-springbane. Konkurrencen løber indtil den 9. oktober, og vinderens design kommer til at være inspirationen for en af springene til en af verdens største springkonkurrencer – Longines FEI Jumping World Cup finale, som finder sted i Omaha til april næste år.

Man kan deltage i konkurrencen ved at indsende sit originale design. Der er frie rammer for, hvordan man vil udfolde sin kreativitet, da det eneste krav for at indsende sit design er, at det skal kunne være en PNG- eller JPG-fil. Udover det, må man selv bestemme om man vil finde malerpenslerne frem, blyanterne eller lave sit design i computerprogrammer.

Du kan læse mere om konkurrencen, se andre design og deltage på FEIs hjemmeside.

Læs også: Ingen ridebane? Sådan får du alligevel noget ud af træningen

Spring VM
Her ses en af de flotte spring, som var på banen ved VM i Herning. Foto: FEI/Leanjo de Koster

Hjælp hestene på vej

For at designe et godt spring, skal det naturligvis være et realistisk et, som man kan lave i praksis. Derfor giver FEI også nogle guidelines og hjælpemidler i form af rådgivning og eksempler på, hvilke typer spring man eventuelt kan lave, samt hvilke elementer der kan være i en forhindring.

Derudover giver FEI også råd til, hvordan man kan gøre forhindringerne så hestevenlige som muligt. De forklarer for eksempel, at heste ikke kan se visse farver lige så godt som os mennesker, og derfor er det en fordel for hestene, hvis springene har bestemte farver, som gør det nemmere for dem at se forhindringerne.

Alt dette kan du læse mere om i FEIs #MyDreamJump Challenge: All you need to know.

Så nu er det bare om at finde sin indre designer frem, og give det et skud. Vi ønsker alle deltagere held og lykke!

Læs også: Spring med Andreas Schou: Lær hesten at springe over en vandgrav

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce