Vores heste kan ikke med ord fortælle os, hvis noget gør ondt eller generer. I stedet vil de prøve at vise det med deres handlinger. Nogle heste bliver modvillige i ridningen, mens andre bliver indadvendte eller helt modsat – voldsomt udadreagerende, hvis de oplever ubehag eller smerte i kroppen. Vi vil gerne hjælpe vores heste ved at finde det bagvedliggende problem; den udløsende faktor. Men er det altid nemt at finde den?
Det har vi spurgt Bettina Købke, som er dyrlæge, osteopat, kiropraktor og berider, om. Hun driver til daglig Rebalance Vet v/ dyrlæge Bettina Købke, hvor hun både behandler heste og hunde.
Når heste bliver modvillige omkring noget, de plejer at gøre med glæde eller i hvert fald uden modstand, er der ifølge Bettina Købke altid en god grund til det. Og det er det, hun fokuserer på i sit arbejde: Den udløsende faktor og alle de udfordringer, den bringer med sig. Fordi hestekroppen er forbundet fra mule til hov.
Læs også: Har din hest smerter? Måske er bindevævet synderen.
Derfor er helheden vigtig
Når en hest er udfordret, er det ifølge Bettina Købke ikke nok kun at se på det åbenlyse problem og udelukkende behandle det. Det ville være ligesom at tage en panodil. Problemet ville blive usynligt i en periode, men det er der stadig.
”Hvis man ikke får set på og løst alle de udfordringer i kroppen, som den oprindelige udfordring har udløst, kommer tingene bare tilbage. For alt i kroppen er forbundet, og man kan ikke bare løse en del af problemet og forvente, at hele problemet forsvinder. Man er nødt til at se på helheden,” understreger Bettina Købke.
Case: Den unge hoppe, der ikke ville gå frem
Bettina fortæller om en kunde, som har en hest, der netop var begyndt at sige fra. Faktisk havde den nok gjort det i et stykke tid – også inden nuværende ejer overtog den. Der er tale om en ung hoppe på 4 år, som ofte stoppede op under ridning. Den tidligere rytter fik et indtryk af, at hesten var sensitiv og reagerede på, at underlaget lå forkert. Så rytteren stod af, rettede underlaget og red videre. Hesten havde også fået et ry for at være doven, for den gik ofte langsomt og manglede fremdrift.
Da nuværende ejer overtog hesten, gik der ikke lang tid, før hun fik lyst til at undersøge sagen nærmere. For hun fornemmede, at noget var, som det ikke skulle være. Hesten var flink, og lod hende sidde på dens ryg, men den stoppede hele tiden op og ville ikke gå frem. Når den endelig gik frem, foregik det i usædvanligt langsomt tempo, og selv i longe uden rytter gik den kort og langsomt, og ryggen var helt stille. Ingen bounce eller bevægelse.
Ejer valgte at lade sin dyrlæge undersøge hesten, lave bøjeprøve og røntgenfotografere ryggen. Alt var fint. Ejer, som selv er behandler, havde også selv behandlet hesten flere gange, men hver gang kom spændingerne tilbage. Især omkring lænden. Det var det med at tingene kom tilbage, specielt omkring lænden, der fik ejer til at kontakte Bettina Købke. Ejer havde på fornemmelsen, at udfordringen sad noget dybere end hvor hendes hænder kunne nå.
Ved Bettinas osteopatiske gennemgang blev hesten ganske rigtigt fundet meget låst i lænden.
”En låsning i lænden vil helt automatisk påvirke alle de nerver, der udspringer i dette område til at reagere hypersensitivt, og det kan derigennem påvirke kredsløbet til de organer, der er forbundet til disse nerver. Dette gør, at blodet let vil blive ophobet i organvæggen. Organet bliver lidt tungere end normalt, og laver et træk i det bindevæv, der omgiver det,” forklarer Bettina Købke.
For at bekræfte mistanken omkring den mulige udfordring, blev hoppen rektalundersøgt (undersøgt indvendigt) under bedøvelse. Her kunne Bettina mærke en tydelig forandring i underlivet, idet livmoderen, der normalt er placeret i midten af bækkenet, var trukket over til højre.
”Bindevævet var blevet så stramt, at det havde hevet livmoderen væk fra sin normale plads, og det siger næsten sig selv, at det strammer og kan være meget smertefuldt – især under bevægelse,” uddyber Bettina Købke.
Hoppen blev behandlet for udfordringerne omkring underlivet rektalt, og resten af hesten blev behandlet osteopatisk.
Ved kontrollen en måned senere var der en kæmpe forskel på hesten. Den var kvikket helt op, havde fået markant mere fremdrift og trådte bedre ind under sig. Der var også kommet en helt anden bevægelse i ryg og lænd. Og så var den helt holdt op med at stoppe op, når den blev redet.
Som at samle et puslespil
Det er ikke altid ligetil, når det handler om at behandle heste. De kan som nævnt ikke fortælle med ord, hvor det gør ondt eller hvor problemet er.
Der kan være mange mulige årsager til et problem. Hesten i casen med lændeproblemer kunne have sand i tarmene, mavesår, låsninger eller måske kissing spine. Det kræver ofte en del detektivarbejde at finde frem til den oprindelige udfordring, og der hober sig ofte en hel del kompensationer op, som kan gøre det sværere at finde frem til synderen.
En fuld udredning kan nogle gange inkludere både røntgen, kikkertundersøgelser, scanning og fysisk gennemgang af kroppen, men man kan komme meget langt, hvis man har tilstrækkelig viden omkring de anatomiske forbindelser i kroppen.
Læs også: Kinesiotaping – hokus pokus eller ej?
Eksempler på forbindelser i kroppen
Bettina beskriver, hvordan der løber nervebaner langs ryggraden og ned til organerne, og hvordan det med det i baghovedet giver det mening at se på de ting i kroppen, der er forbundet.
”Hesten i casen havde udfordringer i underlivet. Den var meget låst i lænden, hvilket hænger godt sammen med, at de tre første lændehvirvler netop har nerveforbindelser til æggestokkene. Jeg kunne ikke have hjulpet hesten på samme måde, hvis jeg kun havde behandlet lænden kiropraktisk,” forklarer Bettina.
Hvis en vallak derimod har gentagne låsninger omkring 2.-3. lændehvirvel, er det ifølge Bettina relevant at se på sædstrengene. Her er der også nerveforbindelser.
”3.-5. lændehvirvel har derimod nerveforbindelse til blæren. Og jeg kunne blive ved,” siger Bettina.
”Det handler virkelig om at kende sin anatomi og forbindelserne i kroppen for at hjælpe hesten optimalt. Det kan man komme langt med. Alt er fuldkommen ligetil, når vi taler anatomi, og for mig giver det ikke mening at arbejde på nogen anden måde,” siger Bettina.
Stil krav til din fagperson
Når du skal bestille en fagperson til din hest, så er Bettina Købkes bedste råd at være kritisk og bruge lidt tid på research. Der findes nemlig et bredt udvalg af dyrlæger, tandlæger, smede, behandlere og andre hestefagfolk derude med vidt forskellige baggrunde og uddannelser.
”Generelt kan man sige, at det er relevant at se på, hvor en fagperson har sin uddannelse fra, og om det er en uddannelse, som har krævet en form for eksamen. Brug en fagperson, som er uddannet til at se helheden fra et anatomisk perspektiv, og gerne en, som er villig til at arbejde sammen med andre fagpersoner. Det giver det mest optimale resultat for din hest, ” slutter Bettina.
