Vi har tidligere spurgt vores læsere om, hvilke sætninger der kan pisse dem af. Vi fik rigtig mange gode og sjove kommentarer, og nogle af dem har vi samlet lige her. Mange af de irriterende sætninger kommer på baggrund af, hvilke hesteracer man ejer, og derfor har vi delt det op efter bestemte racer.
Vi har udvalgt nogle af de sjoveste og mest likede kommentarerer. Måske er der nogen af disse sætninger I kan genkende, og ellers håber vi, at de kan give et smil på læben. Rigtig god fornøjelse!
Læs også: Dét er der ingen hesteejere eller ryttere, der magter at høre på
Når frieseren har har fået en smuk, tyk vinterpels, og man så hører denne sætning: Wow, det er den største islænder jeg nogensinde har set!
Desuden bør du heller ikke sige dette til en stolt ejer af en frieser:
Er det ikke mest en kørehest?
En sætning mange islænderryttere er MEGET trætte af at høre:
Er en islænder ikke en pony?
De er heller ikke ligefrem glade for denne kommentar: Det er da en flot nordbagge/fjordhest, eller dette spørgsmål: Skal du ikke snart have en rigtig hest?
De små søde heste har bestemt også fået mange kommentarer med på vejen, og der er mange af de kommentarer, ejerne er meget trætte af at høre gang på gang. Her er et par af eksemplerne:
Se, et føl!
Hvor er den sød, er den nyfødt?
Se, en dværg-hest!
Er den krympet i vask?
Ryttere der rider knabstruppere, hører én bestemt sætning meget tit, og de er ved at være lidt trætte af det.
Se! Det er en Pippi-hest!
En af vores læsere har hørt det så meget, at hun selv har overgivet sig og er begyndt at kalde sin egen hest for en Pippi-hest, hvis der er nogen der spørger ind til racen.
Ejerne af fjordheste har også fået én særlig kommentar masser af gange, og de er bestemt ikke glade for det.
Sikke en flot nordbagge
Derudover er de heller ikke begejstrede for når folk siger: Ej, en fin islænder.
Fjordhesterytterne er også trætte af, at folk ikke forventer at se dem til hverken dressur- eller springstævner. De har nemlig hørt udtryk som: Ej, en nordbagge, hvad laver den her?, Guuuuud, den kunne jo godt springe! Og: Hold da op, den kan faktisk bukke nakken!
Denne smukke hesterace har opnået at vende et par hoveder, og fået folk til at sige:
Se, der kommer en ko
Men det er ikke det eneste folk siger, når de ser en pinto. Rytterne er nemlig en smule trætte af at høre, at deres hest er en rigtig indianerhest.
Når rytterne fortæller om deres hesterace, bliver de tit mødt med en rigtig far-joke:
Bliver det så til en dollar, hvis man har fire?
Også lige en sidste kommentar fra en læser:
Fremmed: Hold da op, en høj islænder!
Mig: Det er en araber…
I samme tråd er der også en læser, der har skrevet: Der var en, der kaldte min hest for en smuk araber… Han er en islænder.
Læs også: 10 ting som kun hestepiger forstår